Prøv avisen

Den ortodokse kirke vil være med til at forme Rusland

Vsevolod Tjaplin, leder af den russisk-ortodokse kirkes afdeling for ydre kirkelige forbindelser, afviser, at kirkens initiativ om et "russisk menneskerettighedssyn" er et bestillingsarbejde for Kreml. -- Foto: Jesper Gormsen.

Den ortodokse kirke har foreslået, at Rusland skal udarbejde et menneskerettighedssyn, der understreger det kollektive fremfor det individuelle

I sidste uge opfordrede den russisk-ortodokse kirke til at udarbejde et russisk menneskerettighedssyn, der i modsætning til det vestlige tilgodeser værdier som stat og samfund. Det har fået menneskerettighedsforkæmpere og liberale journalister til at beskylde kirken for at gå Kremls ærinde ved at dæmonisere Vesten og propagandere for kollektive rettigheder fremfor individuelle.

Overpræst Vsevolod Tjaplin, leder af den russisk-ortodokse kirkes afdeling for ydre kirkelige forbindelser, afviser dog, at kirkens initiativ er bestillingsarbejde.

– Mange ortodokse og kristne beskæftiger sig allerede med menneskerettigheder. De kæmper for undertrykte russiske mindretal og ortodokse menigheder i SNG-landene og mod vilkårlighed i regeringen, retsvæsnet og i private firmaer. De yder også bistand til invalide og forældreløse børn samt beskytter folk mod destruktive sekter med videre, siger Tjaplin.

Hvad angår kirkens forhold til statsapparatet beskriver Tjaplin det som en dialog.

– På en række områder er vi ikke enige. Det gælder blandet andet socialpolitikken og spørgsmålet om troens rolle i medierne og i skolen. Men på en række andre områder er vi enige, og det kan jeg ikke se noget forkert i.

– Det ville da være underligt at forlange af vestlige kirkesamfund, at de skulle være i opposition til deres regeringer i et og alt. Kan man sige, at de kristne i Europa, der støtter deres regeringers kurs i kampen mod terror, bliver brugt af deres regeringer?

– Der er nok snarere tale om en situation, hvor der er et sammenfald mellem regeringens, samfundets og kirkens interesser, mener Vsevolod Tjaplin.

I det hele taget er der en del af sådanne tilfælde i Rusland, fortæller Tjaplin. Det gælder blandt andet en søgen efter et nyt nationalt ideal. En erkendelse af, at der skal rettes op på de fejltagelser, der er blevet begået de seneste 15 år, samt at der skal herske en enhed mellem mellem folk og styre.

– På disse områder er der et sammenfald mellem vores holdninger, og på nogle punkter er vores holdninger mere patriotiske end styrets, siger Tjaplin.

Står det til ham, skal det nationale ideal være et ideal om selvbeherskelse som modvægt til forbrugssamfundet; om næstekærlighed og solidaritet som modvægt til uhæmmet konkurrence og socialdarwinisme; om fællesskab som modvægt til individualisme og en vilje til at gøre verden til et bedre sted som modvægt til den sociale og politiske apati, som i dag hersker i Rusland og i andre lande.

Mange liberale er bekymrede over kirkens samarbejde med blandt andet det russiske militær. Kritikken forekommer Vsevolod Tjaplin forfejlet.

– I præstestanden er det forbudt at stille op til politiske embeder, men på den anden side deltager kirken selvfølgelig i samfundets liv. Tanken om at forhindre den i det forekommer mig primitiv. Hvorfor må kirken i England og USA gerne have militærpræster, når vi ikke må samarbejde med militæret?

– Jeg finder samarbejdet med militæret berettiget. Jeg tror, at perioden med fred i Europa er forbi. Vi bevæger os ind i en periode med global ustabilitet, som man ikke kan gemme sig for, hverken i de russiske skove, på den amerikanske prærie eller i europæiske byers stenjungle. Man kan klare sig mod enkelte terrorgrupper og enkelte radikale organisationer, men den globale ulighed i velstand og i adgang til magten vil før eller senere føre til et sammenstød. Inden for den nærmeste fremtid vil enhver blive nødt til at træffe et alvorligt valg i forbindelse med deltagelse i kamphandlinger. Kirken bør altid være i nærheden, når et menneske gennemlever svære stunder, og selvfølgelig skal kirken stå ved siden af den, der bærer uniform.

Vsevolod Tjaplin tager i videst muligt omfang mod invitationer fra politiske ungdomsorganisationer.

Ifølge Tjaplin er de fleste russiske unge langt mindre naive, end forældregenerationen var det for 15 år siden, da Sovjetunionen gik i opløsning.

– De ser Vesten, som den er. De forholder sig realistisk til de kræfter, som objektivt forsøger at svække Rusland. Fortidens sort-hvide opfattelse er på tilbagetog. Førhen var USA enten et ideal eller en legemliggørelse af det onde. Nu betragter den unge generation nøgternt international politik. De vil ikke spille andenviolin. De vil selv styre deres samfund og ønsker, at Rusland skal spille en fremtrædende rolle i verden, siger Tjaplin.

Samfundet skal ikke vige tilbage for at formulere positive idealer og med udgangspunkt i disse idealer opdrage den unge generation via medier, skole, ungdomsorganisationer og så videre, mener Tjaplin.

Han understreger, at kirken repræsenterer langt størstedelen af befolkningen.

– Forskellige målinger viser, at 60 til 75 procent af befolkningen anser sig selv som ortodokse, men jeg tror, at 75 – måske 80 procent – af russerne er døbte i den ortodokse kirke, hvilket for os gør dem til ortodokse kristne. Stadigt flere af dem bliver bevidstgjorte deltagere i samfundets udvikling. Vi håber, at endnu flere vil engagere sig, netop som kristne, som mennesker, der orienterer sig ud fra kristne moralske principper.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Jesper Gormsen er freelancejournalist