Prøv avisen
Interview

Europaekspert: Den politiske strømpil styres af følelser

De nylige valg i Frankrig og Storbritannien viser, at politikere med ægte entusiasme for liberale værdier kan udmanøvrere nationalisterne. Men Europa bør ikke lulle sig ind i en tro på, at højrepopulismen er på retur, siger europaekspert Charlotte McDonald-Gibson

Mange EU-venlige, politisk liberale europæere har draget et lettelsens suk efter de nylige valg i Frankrig og Storbritannien.

Efter et kaotisk 2016, hvor briternes udmelding af EU og Donald Trumps valgsejr i USA syntes at indvarsle en ny nationalistisk og højrepopulistisk æra i Vesten, trækker valgene i Frankrig og Storbritannien i en anden retning.

Centrumkandidaten Emmanuel Macrons overbevisende valgsejr i Frankrigs præsidentvalg og Labour-lederen Jeremy Corbyns overraskende gode resultater i det britiske parlamentsvalg bragte en vis normalitet tilbage til europæisk politik.

Dertil kommer valgene i Holland, hvor politikeren Geert Wilders, der er kendt som en skarp kritiker af islam og EU, klarede sig dårligere end forventet, og i Østrig, hvor Norbert Hofer fra Frihedspartiet i december tabte præsidentvalget til den uafhængige kandidat, Alexander Van der Bellen.

Men det ville være en fejl at tro, at højrepopulismen er på vej væk fra europæiske kontinent. Det siger den britiske journalist og europaekspert Charlotte McDonald-Gibson, der dækker EU for det amerikanske ugemagasin TIME og er forfatter til den nye bog ”Cast Away: True Stories of Survival From Europe’s Refugee Crisis” (Skibbruden: Sande overlevelseshistorier fra Europas flygtningekrise).

”Der er mange, der hævder, at højrepopulismen er toppet, og at Europa har bevæget sig væk fra selvdestruktionens afgrund. Men før en udvikling kan vende, må den begynde en nedtur. Ser man nærmere på, hvad det er, der sker, går højrepopulismen og nationalismen indtil videre stadig blot fremad og fremad,” siger Charlotte McDonald-Gibson.

Hun peger blandt andet på, at Marine Le Pens højreorienterede og euroskeptiske parti, Front National, i det franske præsidentvalg høstede 1,2 millioner flere stemmer, end det gjorde ved det forrige valg i 2012. Geert Wilders’ Frihedsparti vandt i det nylige hollandske valg 20 sæder – fem flere end i 2012 – i landets parlament. Og i Østrig fik Norbert Hofer hele 46 procent af folkets stemmer og tabte kun valget snævert til Alexander Van der Bellen.

”Der er mange beviser på, at de idéer, som højrepopulistiske og nationalistiske partier står for, stadig vinder genklang blandt mange europæere. Der er stadig enorm mistillid til de politiske institutioner og en udbredt vrede i mange europæiske befolkninger, og i stedet for at læne sig tilbage er de konventionelle politikere nødt til at forholde sig til de underliggende problemer som høj ledighed, langsom vækst, fremmedfrygt og en forværrelse af livskvalitet. Mange europæere er, hvad enten det er berettiget eller ej, ramt af en eksistentiel frygt for, at selve deres kultur og levevis trues,” siger Charlotte McDonald-Gibson.

Og nationalismen og højrepopulismen er ikke et isoleret fænomen, som kun dukker op, når der er valg, bemærker Charlotte McDonald-Gibson.

”I mange europæiske lande hører vi et hadsk sprogbrug om flygtninge og om islam, som ville være utænkeligt for fem år siden. Antallet af voldelige angreb begået af højreekstremister er også stigende. I eksempelvis Tyskland blev der i 2016 anmeldt 10 hadforbrydelser om dagen. Folkestemningen har ændret sig mange steder,” siger hun.

Globalisternes nylige sejre viser dog, at der findes en fællesnævner for de europæiske befolkningers – på overfladen overraskende – politiske udsving.

”Emmanuel Macron og Jeremy Corbyn fik succes, fordi de kommunikerede deres idéer med den glød, som ellers er nationalisternes kendetegn. De omfavner liberale, proeuropæiske idéer med samme lidenskab og følelse, som deres modstandere omfavner de modsatte idéer, og det er noget nyt. I meget lang tid udviste de EU-venlige partier ingen ægte entusiasme for det europæiske projekt. Under Brexit-kampagnen i Storbritannien forsøgte EU-fløjen eksempelvis at overbevise befolkningen med tørre økonomiske argumenter. Men det er en forældet strategi. I dag gider vælgerne ikke længere at lytte til fakta og statistikker. Men de gider godt at lytte til følelser og passion,” siger Charlotte McDonald-Gibson.

Det var netop det, Emmanuel Macron udviste, da han under den franske valgkamp lovpriste kansler Angela Merkel for at have ”reddet Europas værdighed” ved at åbne Tysklands døre for krigsflygtninge og ufortrødent bakkede op om EU og det europæiske fællesskab. Og i Storbritannien samlede Jeremy Corbyn lidenskabelige, engagerede unge mennesker bag sine politiske budskaber om lighed og social retfærdighed.

”De konventionelle politikere, der forsøger at bejle til populisternes vælgere ved at udvande deres egne politikker eller anlægge sig højrefløjens retorik, klarer sig som regel mindre godt. Der er naturligvis mange hjemlige politiske forhold, som påvirker hvert valg i Europa eller USA. Men det, som vor tids succesrige politikere, uanset om de befinder sig på højre- eller venstrefløjen, har til fælles, er, at de står fast på deres idéer og formår begejstringens kunst. Så selvom de politiske strømninger lige nu kan synes at pege i mange forskellige retninger, så kan vi aflæse et klart overordnet budskab fra de seneste valg. Og det er, at den politiske strømpil mest af alt styres af følelser og lidenskab,” siger Charlotte McDonald-Gibson.