Prøv avisen

Den protestantiske kirke har lagt grunden til en høj arbejdsmoral

FORSKNING: Forsker forklarer en højere beskæftigelse i protestantiske lande med netop det protestantiske grundlag. Men en fremtrædende professor og religiøse repræsentanter advarer mod den konklusion

Skiftende danske regeringer skal ikke tage æren for den generelt høje beskæftigelse i nyere dansk historie. I stedet skal de sende en tak til vores protestantiske baggrund, som har været med til at fremme en kultur, hvor arbejde og evnen til at forsørge sig selv er en dyd.

Det er i hvert fald konklusionen, hvis en netop offentliggjort undersøgelsen fra sociologen Horst Feldmann fra universitet i Bath står til troende. Han påviser, at beskæftigelsen i lande, hvor den dominerende religion er protestantismen, er højere end i andre lande, og at netop religionen er årsagen.

Fra starten fremmede protestantismen hårdt og omhyggeligt arbejde som en dyd blandt sine tilhængere, og de vurderede hinanden ud fra deres evne til at leve op til de værdier. Oprindeligt var en intens hengivenhed til ens arbejde den sikre vej til frelse, forklarer Horst Feldmann, som har offentliggjort sin forskning i det amerikanske tidsskrift American Journal of Economics and Sociology.

Han understreger, at den protestantiske arbejdsmoral i dag ikke har noget med kirkegangen at gøre.

Selvom troen på det forudbestemte ikke holdt mere end en eller to generationer efter reformationen, så har effekten på arbejdsmoralen holdt ved. Når mange protestanter i dag arbejder, så er det ikke for at være sikre på at opnå frelse, men fordi deres forældre har lært dem værdien af arbejde, mener Horst Feldmann.

Horst Feldmanns undersøgelse er baseret på data fra 80 lande, og han understreger, at tallene er statistisk kontrolleret for andre faktorer, som påvirker arbejdsmarkedet som regler på arbejdsmarkedet og erhvervslivet, samt forskelle i skatter og afgifter.

Gruppen af protestantiske lande har en beskæftigelse, der ligger seks procent over de andre lande. Beskæftigelsen for kvinder er tilmed hele 11 procentpoint højere.

Sociologiprofessor Anthony Giddens erkender, at der på papiret er en sammenhæng. Men han mener ikke, at det gør det til en eviggyldig sandhed.

Østrig, som er overvejende katolsk, har en høj beskæftigelse, mens andre katolske lande som Italien og Polen har nogle af de laveste beskæftigelsesrater, påpeger han over for BBC.

Jeg er enig i, at det ikke længere er en religiøs tilgang til arbejdet i dag. Men det er interessant, hvis pietismen stadig er som et spøgelse i vort liv, uden vi selv er klar over det, fortsætter Anthony Giddens.

I sin undersøgelse rangordner Horst Feldmann ikke landene efter de forskellige religioner, men deler dem ind i to grupper. Lande, hvor protestantismen er dominerende, og lande, hvor det er en anden religion uanset om det er katolicisme, islam eller buddhisme.

Repræsentanter fra de religioner har travlt med at lægge afstand til konklusionen om, at de har en dårlige arbejdsmoral.

Ihtisham Hibatullah fra det britiske muslimske initiativ fremhæver i avisen The Times, at mange islamiske lande er diktaturstater eller monarkier, hvor islams oprindelige værdier bliver undertrykt. Han fremhæver det økonomiske mirakel i Tyrkiet som et eksempel på, hvad et overvejende muslimsk land kan opnå uden at undertrykke de traditionelle islamiske værdier.

En talsmand fra den katolske kirke i Storbritannien holder sig til, at det er uden for enhver diskussion, at den katolske kirke har et positivt billede af arbejdet og arbejdets rolle, som et vigtigt element i et menneskes liv.

Ramesh Kallidai fra den britiske forum for hinduer er også skeptisk over for konklusionen.

Jeg tror gerne, at den protestantiske religion har haft en positiv påvirkning af arbejdsmoralen og kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Men det er lidt for simpelt at sige, at de har en højere beskæftigelse, blot fordi de er protestantiske. Og at sige, at katolicismen, islam, buddhisme og andre religioner ikke lægger vægt på værdien af arbejde, viser en vis uvidenhed omkring andre af verdens religioner. I den hinduistiske tradition siger vi således, at arbejde er tilbedelse, fremhæver Ramesh Kallidai i The Times.

Han peger også på, at et land som Indien havde en veludviklet økonomi, før de protestantiske koloniherrer fra Storbritannien kom til landet. Men Horst Feldmanns mål var ikke at kritisere andre religioner. I stedet var hans udgangspunkt det tyske sociolog Max Weber, som for 100 år siden sagde, at protestantismen spillede en vigtig rolle i skabelsen af den vestlige kapitalisme.

Den nye empiriske forskning viser, at Weber havde mere ret, end vi hidtil har antaget. Protestanterne bidrog til den moderne kapitalismes fremgang, fordi de både fremmede en iværksætterkultur og hjalp arbejdere med at vænne til arbejdet ved samlebåndet, påpeger sociologen Horst Feldmann.

norum@kristeligt-dagblad.dk