Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Den russiske forbindelse sætter fokus på Trumps troværdighed

Donald Trump har fået en svær start i Det Hvide Hus. Senest da hans sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, natten til tirsdag måtte forlade sin stilling, fordi han havde ført ulovlige forhandlinger med Ruslands ambassadør. Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto

Michael Flynn-sagen genåbner spørgsmål om Trump-regeringens forbindelser til Moskva

Det er en pinlig sag, når et medlem af en amerikansk præsidents absolutte inderkreds må indlevere sin afskedsbegæring efter at være blevet taget i en usandhed.

Endnu mere pinligt er det, når omstændighederne omkring afgangen retter hele nationens søgelys mod det allermest ømtålelige emne for en i forvejen skandaleomsust regering.

Det er den situation, som præsident Donald Trump nu står i, efter at hans nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, natten til i tirsdags trådte tilbage efter blot 24 dage i embedet.

Det var kommet frem, at Flynn havde løjet om indholdet af en telefonsamtale, som han havde med Ruslands ambassadør i USA kort før årsskiftet, mens Barack Obama stadig var præsident. I samtalen, som blev opsnappet af amerikanske efterretningstjenester og siden efterforsket af forbundspolitiet FBI, drøftede Flynn USA’s økonomiske sanktioner mod Rusland og gjorde det angiveligt klart, at Trump-regeringen ville lette presset på russerne efter dens tiltrædelse. Ifølge en amerikansk lov er det ulovligt for en privat borger – som Flynn var på dette tidspunkt – at foretage denne slags forhandlinger.

Det er ikke usædvanligt, at nøglemedlemmer af en kommende præsidents regering taler med repræsentanter for udenlandske regeringer inden indsættelsen. Men netop Trump-regeringens forhold til Moskva er et særdeles prekært emne, da den republikanske milliardær i valgkampen gentagne gange omtalte den autokratiske russiske præsident, Vladimir Putin, i særdeles rosende vendinger. Dramaet omkring Flynn genopliver interessen i den rolle, som russisk hacking spillede i udfaldet af det amerikanske præsidenvalg, og i Donald Trumps egne russiske forbindelser og troværdighed.

Iagttagere spørger sig selv, hvorvidt det er muligt, at Flynn havde kontakt med den russiske ambassadør uden i det mindste at have orienteret eller direkte være dirigeret af Trump. Og natten til i går kom det frem, at andre aflyttede samtaler viser, at flere personer med tilknytning til Trump under valgkampen havde kontakt til højtstående russiske efterretnings- officerer. Noget, Trump-lejren ellers konsekvent har afvist.

Ifølge amerikanske medier er der indtil videre ikke fundet beviser for, at Donald Trumps medarbejdere samarbejdede med russerne om at påvirke valgets udfald, og Trump selv benægter at have modtaget hjælp fra Kreml i valgkampen. Præsidenten afviser ligeledes, at han personligt står i gæld til russiske banker eller oligarker.

Men historien er stadig ved at udfolde sig, og den sky af mistanke, som længe har hængt over Trump og hans forhold til Putin, er blevet mørkere og tungere.

Præsident Trumps held er, at hans parti kontrollerer både Repræsentanternes Hus og Senatet. Og han kan indtil videre regne med at blive beskyttet af republikanske politikere mod Demokraternes krav om en ny, grundig efterforskning af russernes forsøg på at påvirke valgets udfald og af Putin-styrets kontakt til centrale Trump-medarbejdere.

Men FBI er allerede i færd med en lignende efterforskning, og dette vil gøre det vanskeligt for Trump at aflede opmærksomheden fra de ubesvarede spørgsmål om sine forbindelser til Kreml. Det bliver også vanskeligere nu for Trump at forsvare en ophævelse af USA’s sanktioner mod Rusland og opfylde sin målsætning om at gå sammen med Putin om at bekæmpe Islamisk Stat, IS, i Syrien.

Flynns afsked fjerner på kort sigt en politisk hovedpine. Men for Trump er en endnu større hovedpine kun lige begyndt.