Går man en tur i centrum af Nigerias største by, Lagos, vil man ikke se mange rynkede ansigter og kun få, der støtter sig til en stok.
For det vestafrikanske land er domineret af unge. To ud af tre nigerianere er under 24 år, og den gennemsnitlige alder er 18 år.
En befolkningsbalance, der tipper til den unge side, går igen i de 46 afrikanske lande syd for Sahara – og i verdens næstmest befolkede land, Indien. Hver måned i de næste 30 år vil en million indere fylde 18 år.
Også på verdensplan er gruppen af unge stor. 41 procent er således under 24 år. Det svarer til mere end hver tredje.
Og det vil man komme til at mærke i det kommende årti, vurderer en af verdens fremmeste udviklingsøkonomer, Jeffrey Sachs:
”De gamle eliter ejer rigdommene og udviser en kort tidshorisont, mens de unge ejer deres arbejde og har en lang tidshorisont,” siger Jeffrey Sachs, der har været rådgiver for tre FN-generalsekretærer, heriblandt den nuværende, António Guterres.
Den tidligere Harvard-professor er i dag leder af center for bæredygtig udvikling på Columbia University i New York og står i spidsen for FN’s verdensmål-netværk. Han mener, at der er en global demografisk kamp i gang. Det er den unge befolkning mod den gamle elite.
”De unge kæmper med stagnerende indtægter og en voksende miljøkrise, der truer deres fremtid, mens de gamle eliter indkasserer deres rigdomme, foretager yderligere skattelettelser, er selvtilfredse og ignorerer den hurtigt forværrede klimakrise,” fastslår han og tilføjer:
”De unge mennesker over hele verden føler forståeligt nok, at deres regeringer ikke arbejder for dem eller for deres behov. Derfor strømmer de ud på gaderne.”
Det forgangne år har der været omfattende protester i flere lande, hvor unge er gået forrest for at tilkendegive deres utilfredshed med deres regeringer.
En af de unge, der er utilfredse, er den 25-årige jurist Goodness Tambari, der bor i nigerianske Lagos. Udover at være domineret af unge er Nigeria også et af de lande, som de kommende 30 år vil opleve den største befolkningstilvækst. FN’s prognoser forudsiger en fordobling af befolkningen i 2050 – fra 200 millioner til 400 millioner.
Goodness Tambari mener, at de nigerianske politikere er ligeglade med landets unge befolkning.
”Når de kommer til magten, viser det sig, at de aldrig har en plan for, hvordan de vil forbedre samfundet. De vil bare have magt og penge,” siger hun.
I hendes øjne gør politikerne for eksempel ikke noget for de unge, der derfor må forholde sig til en fremtid uden de muligheder for uddannelse og arbejde, som de ønsker.
”Det gør mig trist og forvirret. For politik burde jo handle om at hjælpe folket,” siger hun.
De afrikanske landes samlede bruttonationalprodukt er det seneste årti steget med 40 procent – samtidig med, at muligheden for at få et job kun er blevet en procent bedre, viser en rapport fra 2018 fra Ibrahim Index of African Governance, som løbende holder øje med god regeringsførelse på kontinentet.
Hvis ikke der bliver skabt flere jobs til den voksende unge generation i Nigeria og de øvrige afrikanske lande syd for Sahara, kan det ende i konflikt og protester, som man de seneste måneder har set i blandt andet Hongkong og Chile. Det frygter Charles Kenny, britisk økonom og seniorforsker ved tænketanken CGDEV, Center for global udvikling, der har base i Washington D.C.
”Jeg er stor fan af den unge generation. For de er den mest uddannede generation nogensinde – men det betyder også, at de forventer at få et godt arbejde,” siger han.
Den 33-årige sociologiuddannede chilener Francis Mason hører til den nye generation, der i november og december 2019 dagligt demonstrerede imod den chilenske regering.
”Politikerne fra venstre til højre er korrupte. Og det system kommer til at reproducere sig, hvis ikke alle politikerne går af,” siger han og tilføjer, at uligheden i Chile gør det svært for almindelige mennesker at have et godt liv:
”Jeg skal bruge måske 30 år på at tilbagebetale min studiegæld, vand er privatiseret, og det er ufatteligt ødelæggende for normale menneskers økonomi, hvis de bliver syge, fordi hospitalsvæsnet er så dyrt. Samtidig er vores præsident, Sebastián Piñera, milliardær.”
Kravene fra de unge er ikke noget nyt fænomen, men de er nået bredere ud de seneste år. Seniorforsker Charles Kenny peger på, at man ved at se på tidligere unge gigantgenerationer kan få en pejling af, hvordan den nye generation af unge i verden vil udvikle sig.
På den ene side var der det asiatiske ungdomsboom i 1980’erne, hvor det i høj grad lykkedes at skabe jobs til de unge på blandt andet fabrikker. Modsat lykkedes det ikke i samme grad at skabe jobs, da der var et ungdomsboom i Mellemøsten i 1980’erne. Det kan have været en medvirkende faktor til det arabiske forår, hvor der i 2011 var politiske revolutioner i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika, mener Charles Kenny.
Han foreslår, at man også kunne løse manglen på jobs for afrikanske unge uden for Afrika, for de behøver ikke være den trussel mod Europa, som mange i dag gør dem til:
”Det kunne være en win-win for Europa og Afrika, hvis afrikanske unge kunne komme til Europa og arbejde på hospitaler, i servicebranchen, på golfklubber for at sørge for den aldrende europæiske befolkning,” siger Charles Kenny og påpeger, at Europa allerede er det kontinent i verden, hvor der lever flest ældre.
I 2020 er 25 procent af den europæiske befolkning over 60 år, men i 2015 vil den ifølge FN’s prognoser være nået op på 35 procent.
”Det er ikke et nulsumsspil. Alle kan vinde ved at arbejde sammen,” siger Charles Kenny.
Et sted, hvor blandt andet de afrikanske lande burde sætte ind det kommende årti for at hjælpe ungdommen, er investeringer i noget så grundlæggende som seksualundervisning. Det vurderer Pernille Fenger, der er leder for FN’s Befolkningsfond UNFPA’s nordiske kontor.
”Det centrale for at skabe en god fremtid for mange unge i verden er at investere i unge menneskers viden om og adgang til prævention. Især mange unge kvinders drøm om uddannelse og arbejde bliver punkteret af en for tidlig graviditet,” siger hun.
I dag har hver fjerde kvinde, som ønsker at undgå graviditet, ingen adgang til prævention i udviklingslande. I alt drejer det sig om 232 millioner kvinder.
”Mange er bange for bivirkninger eller får ikke lov på grund af kulturelle og religiøse traditioner, og de oplever et pres for at få flere børn,” forklarer hun.
Hvis flere unge får mere viden om prævention, mener hun, at det kan medvirke til at give de lande, de bor i, et økonomisk løft:
”På det afrikanske kontinent er der i de kommende år en unik mulighed for at opnå det, man kalder en demografisk dividende.”
Begrebet henviser til det økonomiske potentiale, der er i en befolkning, hvor der er mange unge, der kan arbejde, i forhold til ældre og børn, der ikke kan arbejde. Og det potentiale kan man udnytte, hvis man investerer i prævention, uddannelse og arbejde, forklarer Pernille Fenger.
Men det kan også vise sig at blive en udfordring i det kommende årti, vurderer Kristin Lord, der er leder af den internationale hjælpeorganisation International Research and Exchange Board (Irex), der fokuserer på unge, uddannelse og udvikling.
”Desværre er de lande, der har de fleste unge, også de lande, der er dårligst klædt på til at forstå, hvad de har brug for,” skrev hun i nyhedsmediet Foreign Policy i 2016 og henviste til, at 89 procent af verdens unge i 2016 boede i udviklingslande. Tallet er det samme i 2020.
”Når man ved dette, er det meget nemt at forestille sig en dystopisk fremtid. Hvis det internationale samfund ikke reagerer nu, vil vi alle lide under konsekvenserne. For hvor godt de unge menneskers regeringer er i stand til at integrere dem økonomisk, politisk og socialt, vil have betydning for, om deres lande kommer til at trives eller implodere”, skriver hun og citerer den indiske forfatter Somini Sengupta, der har skrevet en bog om fremtiden for ungdommen i Indien:
”Forhåbning er som vand. Det har brug for et sted at gå hen, ellers vil det drukne alt på sin vej.”