Som følge af adoptioner er der kommet 41.000 afrikanskfødte børn til Vesten fra 2003 til 2011, hvilket er en tredobling i forhold til de forrige otte år. Tallet er udarbejdet af African Child Policy Forum, Afrikas børnepolitiske forum, som også anslår, at der er 50 potentielle forældre i Vesten til hvert enkelt adoptivbarn fra Afrika. De har også udregnet, at 80 procent af de børn, som bliver adopteret væk fra Afrika, har levende biologiske forældre.
LÆS OGSÅ: FN advarer: Adoption på vej til at ende som børneeksport
For nylig var der en konference i Etiopien, hvor flere afrikanske politikere, internationale organisationer og adoptionsbureauer diskuterede emnet. Etiopien bortadopterer nu næsten lige så mange børn som Kina, der bortadopterer flest børn på verdensplan. I alt 5000 børn i 2011.
Adoptioner burde være en sidste udvej og en undtagelse i stedet for en normal måde at hjælpe udsatte børn på, hvilket det er nu, sagde David Mugawe, generaldirektør for African Child Policy Forum, i forbindelse med konferencen.
Unicef udtrykte samtidig bekymring over, at adoption er blevet til et stort marked. Et adoptionsråd fra USA har udregnet, at amerikanske adoptionsbureauer kræver op til 384.000 kroner for at behandle en adoption til potentielle forældre. For at sætte det i perspektiv sagde en afrikansk mor ved adoptionskonferencen, at en forælder ville have råd til at beholde et barn for blot 90 kroner om måneden.
Unicef har tidligere udgivet opgørelser, der analyserede omkostningerne ved at drive børnehjem i Uganda. De fandt ud af, at det er 14 gange dyrere at drive børnehjem, end det er at hjælpe børnene i deres forhenværende hjem. Unicef tilføjede, at de internationale adoptionsbureauer etablerer børnehjem trods de store omkostninger, fordi de tjener godt på at eksportere børnene til udlandet senere.
Andre talere ved konferencen i Etiopien bemærkede, at de forældre, der gav deres børn væk, sjældent var tilstrækkeligt informerede om, hvad deres beslutning indebærer. Adoption er nemlig ikke et ord på de fleste afrikanske sprog, og derfor bliver begrebet tit misforstået. Ifølge dem har mange bortadopterende forældre klaget over, at de blev fortalt, at adoptionen var en midlertidig udvekslingsordning. Ngoen ved navn Against Child Trafficking (Imod Børnehandel) fremhævede desuden, at nogle forældre bliver lokket til at sælge deres nyfødte børn, hvorefter børnene får tildelt papirer, hvoraf det fremgår, at de er forældreløse.
I bedste fald får de adopterede børn en god opvækst i trygge rammer. Men det er ikke altid tilfældet, påpegede den ugandiske præsidentfrue, Janet Museveni, ved konferencen. Ifølge hende bevirker de transnationale adoptioner, at omfanget af børneprostitution, organsalg og børnearbejde er stigende på grund af kriminelle bagmænds køb af afrikanske børn.
Elizabeth Willmott Harrop, som tidligere har arbejdet for blandt andet Unicef og Amnesty International, håber, at afrikanske lovgivere vil tage hånd om problemerne.
Omfattende og velimplementeret national lovgivning mellem afrikanske lande er nødvendig, hvis vi skal bevare familieenheder. Med sådanne love kan transnationale adoptioner kun finde sted i enkeltstående tilfælde. Og behovet bør vurderes af de respektive lande samt foretages i barnets bedste interesse. Som det er nu, svigter afrikanske lande deres børn ved at lade transnationale adoptioner foregå i stedet for at styrke familierne, siger Elizabeth Willmott Harrop til ngoen Africa Portals hjemmeside.
Det står dog i Den Afrikanske Unions anbefalinger, at adoption bør være en sidste udvej, da man ifølge dem bør beskytte børnenes ret til en kulturel identitet og familiebaserede løsninger.
Det danske adoptionsbureau DanAdopt er et af to bureauer, der giver danskere mulighed for at adoptere børn fra Etiopien. Bureauets direktør erkender, at der er risikomomenter knyttet til adoption.
I Etiopien skal de, der har kontakt til moderen, være tydelige og fortælle om de sande forhold. Vi har fået skærpede krav om, at de biologiske forældre eller værger skal møde op i retten hos en dommer, som forklarer, hvad det er, de siger ja til. Vores lokale repræsentanter laver også samtykkeerklæringer med forældrene. Man skal være opmærksom på disse ting, når man arbejder i kulturer, hvor ord, handlinger og begreber kan have en anderledes betydning. Derfor er det ekstra vigtigt at sikre sig, at forholdene er i orden. Underskrevne papirer kan jo forfalskes, så derfor er det vigtigt at undersøge, at de, der optræder i papirerne, er dem, de foregiver at være. Det kan man tjekke hos myndighederne. Derfor er adoption langsommelig og dyr. Der er virkelig mange ting, der skal tjekkes for at sikre, at alle regler, vi har, bliver overholdt, siger Marianne Wung-Sung, DanAdopts direktør.
Amerikanerne adopterer over halvdelen af de etiopiske børn, ifølge Marianne Wung-Sung, som i den forbindelse nævner, at DanAdopt tog 38 afrikanske børn til Danmark sidste år.
Ifølge hende har eksempelvis USA og Frankrig andre adoptionsregler. Franske adoptanter kan tage til u-landene, hvor de kan købe børn direkte uden om organisationer.
Der er helt klart alarmklokker, der af og til ringer. Det kan være en fristelse for lokale folk at indgå i handel, hvor der er muligheder for at få udenlandsk valuta. Derfor er det ekstra vigtigt for os at forsikre, at det hele foregår på en ordentlig måde. Vi og de danske myndigheder er meget opmærksomme på problemerne. Vi taler ærligt og åbent om, hvad vi skal passe på for ikke at falde i kløerne på folk, som ikke har ordentlige arbejdsmetoder.
DanAdopt er bevidst om, at mange adoptivbørn udvikler nysgerrighed om deres biologiske rødder. Ifølge dem er børnenes muligheder for at opsøge deres rødder blevet forbedret markant i de seneste år. Ikke mindst grundet adoptionsforberedende kurser, der underviser forældrene i at håndtere nogle af de situationer, som er unikke for adoptivforældre. I nogle lande er de biologiske forældre en del af adoptionsprocessen. I Sydafrika er det ikke ualmindeligt, at mødrene møder adoptivfamilierne, og sommetider er de med ved overdragelse af barnet. Moderen kan dermed møde familierne og se, at de er gode mennesker, forklarer Marianne Wung-Sung.
Hun fortæller, at deres bureau også støtter udviklingsarbejde i de lande, som de samarbejder med.
I ansøgningsprocessen er der børn, der bliver frasorteret muligheden for adoption. Det er ofte lidt ældre børn eller børn med helbredsproblemer. Og det er typisk dem, vi hjælper videre i livet. Vi kan støtte deres skolegang eller støtte lokale plejefamilier og projekter, der hjælper forældrene til at beholde deres børn, siger Marianne Wung-Sung.