Den schweiziske ferieby Davos har gennem fire årtier været kendt som vært for det årlige topmøde i World Economic Forum, hvor verdensledere og toperhvervsfolk samles for at drøfte aktuelle økonomiske emner og udvikle netværk. Knap så kendt er Davos-mødets kinesiske pendant, Sommer-Davos, der netop er blevet afviklet for femte gang i den kinesiske by Dalian. Men måske er det blot et spørgsmål om tid, nu hvor Kina for længst har etableret sig som verdens næststørste økonomi.
LÆS OGSÅ: Når USA nyser, får Kina lungebetændelse
Denne gang hvilede den alvorlige gældskrise i Europa som en grå sky over mødet. Flere af deltagerne, heriblandt den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, forsøgte dog at dæmpe frygten for en ny økonomisk recession.
Kina tror på, at EU er i stand til at overvinde problemerne, og Kina er stadig villigt til at ekspandere sine investeringer i EU, forsikrede Wen i sin åbningstale på forummet.
Den økonomiske krise i Europa og USAs problemer med at få styr på sin gæld har netop sat Asien, herunder især Kina, på verdenskortet som det kontinent, hvor der er gang i den økonomiske vækst. Samtidig har flere europæiske ledere drømt om, at Kina eventuelt kan agere som redningsmand for skrantende sydeuropæiske økonomier.
Senest har italienske embedsfolk fortalt, at de forhandler med kineserne om at opkøbe italienske statsobligationer.
Der er dog en pris for Kinas velvilje over for Europa, og Kinas premierminister Wen Jiabao understregede i Dalian, at EU burde tage modige skridt i sin position over for Kina.
At anerkende Kina som en markedsøkonomi er en måde, hvorpå en ven anerkender en anden ven på, sagde Wen på mødet.
Hvis EU anerkender Kina som en ægte markedsøkonomi, får kinesiske varer lettere adgang til Europa, da en række toldafgifter så forsvinder. Selvom Kina er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), er det først i 2016, at Kina bliver anerkendt i organisationen som en ægte markedsøkonomi. Derfor vil kineserne gerne have, at EU allerede nu kan sætte prædikatet på Kina.
Det er kendt, at Kina og EU har et omfattende strategisk samarbejde, og at de derfor burde se hinanden som ægte venner. Siden finanskrisens begyndelse og gældskrisen i Europa har Kina tilbudt hjælp til Europa . I modsætning til dette er det en skam, at EU ikke viser oprigtighed vedrørende problematikken om at anerkende Kina som en markedsøkonomi, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua i en leder.
en anerkendelse af Kinas status som markedsøkonomi på et tidligt tidspunkt vil være et spørgsmål ... om at styrke gensidig tillid. Det kinesiske folk håber, at EUs ledere kan vise deres strategiske visioner, politiske visdom og oprigtighed i at styrke udvidelsen af Kina og EUs relationer.
Selvom kineserne skulle få deres ønsker opfyldt, er det ikke sikkert, at Kina har råd til at opkøbe al den europæiske gæld. For Kina står selv over for en række strukturelle problemer, som umiddelbart kan bremse landets skyhøje vækst de seneste to årtier.
De asiatiske økonomier har de seneste to år skiftet eksportmodellen ud med en investeringsmodel. En vækstmodel baseret på investering er dog ikke holdbar, da man ikke kan investere i uendelighed. Så den virkelige udfordring for Asien er at gå fra en investeringsmodel til en forbrugsorienteret model, siger Zhu Min, den kinesiske vicedirektør for Den Internationale Valutafond, IMF.
Som Zhu understreger, er det vigtigt for de kinesiske ledere at transformere Kina til en mere forbrugsdrevet økonomi.En sådan udvikling tager dog tid og kræver store forandringer i det kinesiske samfund.
En væsentlig forhindring i en sådan udvikling er, at den enkelte kinesiske husstand er nødt til at spare store beløb, da det sociale sikkerhedsnet i Kina ikke er så veludviklet som i Vesten. Et andet strukturelt problem i Kina er, at de kinesiske provinser ikke kan betale deres gæld. I 2008 lancerede den kinesiske stat en massiv hjælpepakke til den kinesiske eksportsektor, som var hårdt ramt af faldet i eksporten til udlandet.
Hjælpepakken bestod af fire billioner kinesiske renminbi (3,2 billioner kroner, red.), som primært var fokuseret på udbygning af infrastruktur i Kina. En del af den finansielle hjælp kom i form af lån fra statsdrevne banker til lokale provinser. I dag kan provinserne ikke tilbagebetale pengene. Der er derfor ikke længere råd til hjælpepakker af samme størrelsesorden. For at gøre det hele værre er der i øjeblikket en knusende inflation i det kinesiske samfund. Prisen på svinekød har været stærkt stigende i Kina, og det har skabt vrede blandt kineserne, som gennemsnitligt spiser dobbelt så meget svinekød som amerikanerne.
Vi er ikke frelsere, vi er nødt til at redde os selv, siger Gao Xiqing, præsident i China Investment Corporation, CIC, Kinas største statsejede pengetank.
Hvis EU derimod beslutter sig for at udstede eurozoneobligationer gæld, som dermed er garanteret af alle eurozonemedlemmer vil CIC overveje at blive opkøber.
I øjeblikket er det altså dybt tvivlsomt, om Kina kan og vil bruge sine enorme valutareserver til at opkøbe europæisk gæld, der muligvis aldrig bliver betalt tilbage, hvis europæiske lande går statsbankerot.
Hvis Kina ikke kan redde den vestlige verden, er det så muligt, at den næsten lige så hastigt voksende indiske økonomi kan hjælp Europa? I øjeblikket ser det heller ikke ud til, at Indien kan være til megen hjælp. For selvom Kina i øjeblikket oplever en stærk inflation i forbrugerpriser, er Indiens udvikling endnu mere skræmmende.
Indiens inflationsrate er ifølge Duvvuri Subbarao, direktør for den indiske centralbank, langt over, hvad der er acceptabelt.
På kort sigt kan det være nødvendigt at ofre vækst for at skabe betingelser for rolig inflation i fremtiden. Nogle data viser, at fem procents inflation er over det acceptable, så med en inflationsrate på 9,4 procent er vi langt over dette, sagde Subbarao tilbage i august.
Heller ikke Japan er i stand til at købe europæiske statsobligationer. Den japanske økonomi er stadigvæk påvirket af jordskælvet i marts, og Japans økonomi har været i recession i hele 2011, viser tal fra Japans statistikbank.
Ét er dog sikkert: Selvom Asien ikke umiddelbart har den økonomiske styrke til egenhændigt at redde Europa ud af gældskrisen, er regionen ikke interesseret i, at den økonomiske udvikling i EU går i stå.
LÆS OGSÅ: Kina vil hjælpe kriseramt EU
Europa er simpelthen for vigtigt til at blive overladt til europæerne. Resten af verden har derfor en stor inter-esse i, at Europa forbliver stabilt, siger N.K. Singh, parlamentsmedlem i Indien.