Indtil for få uger siden levnede kommentatorerne ikke det britiske arbejderpartis leder, Jeremy Corbyn, mange chancer.
”Hvad vil der være tilbage af Labour i parlamentet efter den 8. juni,” spurgte selv den socialdemokratiske tænketank Policy Network den 3. maj.
Partilederens autoritet var anfægtet internt i partiet, og udadtil blev Labour’s partiprogram med blandt andet højere skatter og nationalisering af de statslige jernbaner latterliggjort som et fortidslevn.
I dag er han Theresa Mays banemand, der har berøvet den konservative premierminister det flertal, hun havde før valget. Og i stedet for at smuldre har partiet vundet 29 ekstra mandater. Henover valgnatten er Jeremy Corbyn gået fra at være symbolet på de socialdemokratiske partiers deroute i Europa til at være det levende bevis på, at der er stemmer i en traditionel venstrefløjsretorik med løfter om flere penge til sundhed og velfærd.
”Uanset valgresultatet har vores positive kampagne ændret britisk politik til det bedre,” sagde Jeremy Corbyn, der har uddelt titusinder af badges med ordet ”Hope” (håb).
Med 40 procent af stemmerne er Jeremy Corbyn kun en enkelt lille procent fra Tony Blair’s jordskredssejr i 2001, og selv om det ikke er nok til at gøre Labour til landets største parti, er det et jordskælv i britisk politik.
”Dette er en af de mest bemærkelsesværdige omvæltninger i Storbritanniens nyere politiske historie. Og det er den voksende ulighed, der har været drivkraften i denne omvæltning. En del af vælgerne er trætte af sparepolitik,” konstaterer Anthony Painter, kommentator i britisk presse og direktør for tænketanken Action & Research Centre i London.
Professor i britisk politik ved Nottingham Universitet og forfatter til flere bøger om Labour, Steven Fielding, peger på, at Jeremy Corbyn trods det spektakulære valgresultat ikke har vundet valget.
”Formelt set er Det Konservative Parti stadig Storbritanniens største parti og derfor valgets vinder. Og Jeremy Corbyns succes skyldes især, at Theresa May viste sig at være så elendig til at føre valgkamp. Men når det er sagt, viser valget også, at der er lydhørhed over for en politik, der lover et mere retfærdigt samfund med mindre ulighed,” siger Steven Fielding.
Theresa May skræmte især vælgerne væk med sit forslag om at konfiskere arven efter ældre med store plejebehov for at finansiere ældreplejen. Og selvom hun siden trak i land, skabte det bekymring blandt de dårligst stillede vælgere, hvoraf mange stemte for Brexit. En del af de fire millioner Brexit-vælgere, der tidligere stemte på det højrenationale Ukip-parti, har i stedet vendt sig mod Jeremy Corbyn.
”Theresa May skabte usikkerhed blandt disse vælgere om, hvorvidt en konservativ regering, når det kommer til stykket, bekymrer sig om deres ve og vel. Dertil kommer, at Jeremy Corbyn har tiltrukket de unge vælgere, som ikke har stemt ved tidligere valg, men som deltog massivt i dette valg,” siger Steven Fielding.
Iagttagerne drager paralleller til den amerikanske politiker Bernie Sanders, der udfordrede Hillary Clinton under demokraternes primærvalg i USA sidste år. Og også i Frankrig har de unge vælgere bakket op omkring venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon. Den ortodokse økonomiske politik, der øger ulighederne, er i stigende grad i modvind.
”De konservative politikere der troede, at vælgerne vil blive ved med at acceptere den økonomiske genopretningspolitik med offentlige besparelser og skattelettelser til de mest velhavende, har fået en blodtud. Hidtil har vi haft en højrepopulisme, som i vid udstrækning holdt indvandrerne ansvarlige for deres situation. Nu ser vi en venstrepopulisme, der i stedet retter skytset mod de rigeste,” siger Steven Fielding.