Der er ligestilling i luften i Malawi

Radioen sender andet end musik og underholdning i Malawi. Den er også med til at ændre lytternes hverdag

46-årige Joice Kapazale var ikke klar over, at hun ikke behøvede at finde sig i bank af sin mand, før hun begyndte at lytte til Radio Maziko. –
46-årige Joice Kapazale var ikke klar over, at hun ikke behøvede at finde sig i bank af sin mand, før hun begyndte at lytte til Radio Maziko. – . Foto: Yilmaz Polat.

Der er grøde i luften i Nkhoma i det centrale Malawi, hvor en svag brise lufter i varmen, og grønne majsmarker strækker sig i alle retninger.

Katalysatoren for forandringen og nytænkningen i landsbyen er Radio Maziko, en radiostation med hovedsæde i hovedstaden, Lilongwe. Og nok har radiostationen hjemme i Lilongwe, men budskaberne flyver ud i æteren i selv de yderste afkroge af det fattige land, hvor en indbygger i gennemsnit tjener 1864 kroner – om året.

Oversat fra det lokale sprog chichewa betyder ”maziko” ”fundamentet”, og det er da også livets grundlæggende forudsætninger, radioens talrige programmer tager livtag med: god ernæring, bæredygtig landbrugsdrift og ligeværdighed og respekt i familielivet.

Respekt var ikke noget, 46-årige Joice Kapazale i Nkhoma fik meget af fra sin mand de første to årtier af deres ægteskab, fortæller hun. I den periode fødte hun deres fem børn, tog sig af dem og husholdningen og knoklede i marken sammen med sin mand. Alligevel blev hendes mand ofte vred.

”Han slog mig tit,” siger hun.

Det var før, Joice Kapazale regelmæssigt begyndte at lytte til Radio Maziko. På det tidspunkt vidste hun, i lighed med landsbyens andre kvinder, hverken at hun havde ret til at blive behandlet med respekt og uden vold af sin mand, eller at hun havde ret til at få del i overskuddet fra familiens majshøst.

”I marken arbejdede min mand og jeg side om side, men når høsten var blevet solgt, tilfaldt pengene kun min mand. Vi kvinder var bange for vores mænd, fordi de behandlede os dårligt,” siger hun.

En dag hørte Joice Kapazale om Radio Maziko og dets ugentlige program om kvinders rettigheder fra en af de andre kvinder i landsbyen. Når hendes mand ikke var i nærheden, begyndte hun at lytte til programmet derhjemme, fortæller hun. Hun hørte godt efter, hvad der blev sagt, men det tog tid, før hun havde samlet mod nok til at dele sin nye viden med sin mand.

”Jeg gik forsigtigt frem, for i starten var jeg bange for, hvordan han ville reagere. Men efterhånden begyndte jeg også at tænde for programmet, når hele familien var samlet derhjemme, og så lyttede vi allesammen. Og efterhånden overbeviste radioprogrammet ham (om at kvinder har rettigheder, red.). I dag slår han mig næsten ikke mere,” siger hun.

Idéen om, at kvinder og mænd er ligeværdige og har de samme rettigheder, hvad end det gælder uddannelse, ejerskab over jord eller retten til at ytre sig i offentlige forsamlinger, vinder kun langsomt indpas i Malawi, hvor det stadig er en almindelig opfattelse, at kvinder er underordnet mænd, både hjemme som ude. Det afspejler sig også i Malawis offentlige rum, hvor kvinder er markant underrepræsenteret i politik.

Radio Mazikos overordnede formål er at nå bredt ud til landets fattigste og formidle budskabet om, at de kan bruge deres rettigheder til at insistere på ændringer i hverdagen, hvis de organiserer sig og står sammen.

Over hele landet har Radio Mazikos lyttere organiseret såkaldte lytterklubber med økonomisk støtte fra Folkekirkens Nødhjælp. Klubbernes medlemmer er valgt af lokale, og en gang om måneden mødes de for at diskutere indholdet i udsendelserne, hvad der kan og bør ændres i lokalområdet, samt hvordan de bedst kan presse på hos de ansvarlige myndigheder.

Det har medført andre ændringer i Nkhoma.

Blandt andet er den lokale skole efter lang tids venten omsider blevet bygget færdig, fortæller landsbyens nyvalgte kvindelige høvding, den 54-årige Gertrud Andimosi.

”Skolen manglede 12 døre, og hver morgen skulle eleverne begynde dagen med at rydde affald ud af lokalerne, fordi enhver kunne gå derind om natten. Det var ikke godt. Vi fik Radio Maziko til at bringe et indslag om problemet, og efter at det var blevet offentliggjort, fik skolen døre. Radio er effektivt. Nu leder vi efter ting, der ikke er blevet gjort, og som vi har krav på,” siger Gertrud Andimosi.