Der er penge i Draculas fodspor

Rumænien tjener masser af penge på temarejser om vampyren grev Dracula

Turistindustrien i Rumænien nyder godt af, at flere rejsebureauer laver temarejser ”i Draculas fodspor” til det rumænske område Trans-sylvanien. –
Turistindustrien i Rumænien nyder godt af, at flere rejsebureauer laver temarejser ”i Draculas fodspor” til det rumænske område Trans-sylvanien. –. Foto: Marco Cristofori/RH/.

Grev Dracula er muligvis blot en fiktiv romanfigur, en vampyrlegende fra de transsylvanske bjerge i Rumænien. Men her, knap 120 år efter at den irske forfatter Bram Stokers gotiske fortælling om Dracula udkom første gang, er navnet stadig tæt forbundet med Rumænien. Og der er penge i det.

Således var det også en stor historie i flere af Rumæniens medier, at et oldebarn af Bram Stokers søster, den canadiske forfatter Drace Stoker, før jul besøgte landet for at lave en turistguide over landet. Og selvfølgelig skal Drace Stoker, der selv har skrevet en vampyrbog efter at have studeret sin forfaders noter, til Transsylvanien og bo på Dracula-slottet i Pasul Tihuta.

Dracula-legenden, som den blev formuleret af Bram Stoker, fascinerer stadig så meget i USA og Canada, at en række rejsebureauer i forbindelse med halloween arrangerer temarejser i Draculas fodspor til Transsylvanien for især unge amerikanere.

LÆS OGSÅ: Guld for milliarder splitter Rumænien

Legenden om den blodsugende rumænske grev Dracula har en dragende effekt. Der er tilsyneladende noget fascinerende over denne aristokrat, der med sit dødskys suger blod af sine ofre. I hvert fald, når man har ham godt på afstand.

På Balkan har man gennem historien set noget anderledes på fænomenet. Dels er vampyrer absolut ikke noget, som kun er kendt i Rumænien. Og dels viser udgravninger, at troen på vampyrer og måden at bekæmpe dem på går tilbage til 1300-tallet, hvis ikke endnu længere.

Sidste år blev der i den bulgarske havneby Sozopol gjort et opsigtsvækkende og uhyggeligt fund.

Under en udgravning dukkede et skelet op. Arkæologerne kunne konstatere, at der var hamret en jernpæl gennem skelettets brystkasse. Skelettet viste sig at være resterne af en berømt pirat fra det 14. århundrede ved navn Kirov.

Kejseren i Det Byzantinske Rige brugte ham til at angribe den konkurrerende bystat Venezias handelsskibe, som ifølge Byzans sejlede ulovligt i Sortehavet. Han blev oven i købet udnævnt til byens guvernør.

Men de lokale bulgarere troede i 1300-tallet ikke, at onde mænds ånder steg til himmels. De mente, at de onde ved nattetid forlod deres grave for at drikke blod fra de levende. Så selvom Kirov ved sin død fik en adelsmands begravelse, havde indbyggerne i datidens Sozopol åbenbart ikke større tiltro til ham, end at de efter begravelsen gravede ned til kisten, løftede låget af og hamrede jernpælen gennem hans brystkasse og ned i hjertet for at sikre sig mod, at hans ånd skulle undslippe. For en sikkerheds skyld trak de også hans tænder ud.

Den bulgarske professor i arkæologi Bozhidar Dimitrov siger til den britiske avis The Independent, at historien ikke er nogen stor nyhed blandt bulgarske arkæologer. De har fundet over 100 skeletter med en jernpæl eller en stump af et plovskær banket gennem brystkassen.

Det chokerende ved den historie er i hvert fald for mennesker uden for Balkan at udgravninger og undersøgelser viser, at der i nogle bulgarske landsbyer så sent som for 25-30 år siden fandtes en mand med et helt særligt hverv nemlig at stikke pæle i brystkassen på de afdøde, inden de blev begravet. Det var et urgammelt ritual, der skulle forhindre, at de døde forvandledes til vampyrer, skriver det engelsksprogede bulgarske netmedie novinite.com.

Også i Serbien er der fundet skeletter med jern hamret gennem brystkassen.

Når det først og fremmest er Rumænien, der i dag identificeres med vampyrer, hænger det utvivlsomt sammen med Dracula-historiens udbredelse uden for Balkan gennem sin irske forfatter Bram Stoker.

Der var faktisk et forbillede for Bram Stokers figur den historiske fyrst Vlad Tepes Dracula, der levede i 1400-tallet. Som sin far så Vlad Tepes Dracula sig selv som kristendommens forsvarer over for de muslimske osmanner. Ifølge legenderne blev han såret under et slag mod tyrkerne og overlevede på slagmarken ved at drikke blod. Han efterlod sig et ry som en meget grusom krigsherre.

Men alt tyder på, at det eneste, Bram Stoker har brugt fra den legende, er navnet Dracula. Resten af fortællingen er hans egen.