Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Der er rum for sharia i dansk ret

Ikke mindst på arveområdet er det muligt for muslimer i Danmark at leve efter sharia det kræver blot et besøg hos advokaten

Muslimer i Danmark behøver ikke skele misundeligt over Nordsøen, hvor en ærkebiskop angiveligt har talt for at indføre dele af sharia i den britiske lovgivning.

Faktisk er der inden for den nuværende danske lovgivning mulighed for, at muslimer for eksempel sagtens kan testamentere sig ind i en deling af arv mellem sønner og døtre, som svarer til sharias ord om, at sønner skal arve dobbelt så meget som døtre. Og på en række andre områder kan socialt, men ikke juridisk, bindende aftaler sikre muslimer, at de lever efter shariaens krav.

Sharia bliver hovedsageligt forbundet med barbariske straffe som stening, afhugning af hænder og offentlige henrettelser. For muslimer er sharia en ledetråd for langt mere: hvordan og hvor meget man skal bede, islams etik og familieretten.

Jeg har aldrig mødt muslimer i Europa, som var interesseret i, at sharias strafferet skulle overføres til Europa. Men det er i mange troende muslimers interesse at leve et familieliv, der er i overensstemmelse med islams principper, siger professor i islamisk ret Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet.

For mange år siden holdt han som professor i engelske Birmingham en konference, hvor en række muslimske lærde og en række britiske advokater satte sig sammen for at finde ud af, hvor meget britisk lovgivning og islamisk familieret kunne spille sammen.

Det viste sig at være 80-85 procent. Den største knast var faderskabssager. I islam er det i forbindelse med skilsmisse kvinden, der har børnene de første år. Derefter overgiver hun dem til manden. Sådan foregår det ikke efter britisk lov.

Det vil næppe heller være 80-85 procent af den danske lovgivning, der kan stemme overens med sharias familieret. Men noget kan. Det kræver dog, at muslimerne finder advokatkontorerne.

Medmindre en mand har døtre og mere end 12 sønner, så kan det lade sig gøre at skrive testamentet sådan, at sønnerne arver dobbelt så meget som døtrene, siger advokat Ole Laursen, hvis speciale er testamente og arvesager.

Efter den nye arvelov råder man over 75 procent af formuen, som man kan testamentere valgfrit.

En anden familieadvokat, Birgit Jordan, indvender dog, at også testamenter skal udformes, så de ikke strider afgørende mod dansk lov og ærbarhed. Men blot at skrive, at sønnerne skal arve mest, er ikke et problem det er sådan set også den måde, hvorpå man kan ordne et generationsskifte i dansk landbrug eller andre familiedrevne virksomheder.

Et andet element af sharia er den morgengave, en muslimsk brud skal have som en form for særeje. I muslimske lande står beløbet på en ægteskabskontrakt, men ikke som særeje. For her er det underforstået, at det selvfølgelig er kvindens egne penge.

I Danmark ville det kræve særeje. Og så vil det også kræve, at man i tilfælde af skilsmisse rent faktisk kan bevise, at pengene er der og er afsat til det formål, siger Ole Laursen.

Ph.d. Rubya Mehdi, Carsten Niebuhr-afdelingen på Københavns Universitet, forsker blandt andet i pakistanske familiers brug af sharia og pakistansk sædvaneret i Danmark. Og sidste efterår udkom antologien Integration & Retsudvikling, som Rubya Mehdi har redigeret og skrevet store dele af. Hun så gerne, at muslimske kvinder fik et sted, hvor de kunne søge rådgivning blandt andet om, hvordan man sikrer sin morgengave i tilfælde af skilsmisse. Den kan bestå af et anseligt beløb, som kunne hjælpe en kvinde godt i vej efter en skilsmisse.

Jeg mener, at man skal udvise en vis tolerance. I hvert fald på områder, som ikke vil være i strid med ligestilling og menneskerettigheder. Og de muslimske kvinder ved for eksempel ikke, at de kan miste halvdelen af morgengaven, hvis de ikke har sikret sig.

Rubya Mehdi afviser enhver fundamentalistisk fortolkning af sharia og understreger, at sharia er et system, som er blevet fortolket af mennesker gennem århundreder og derfor også bør være åben for moderne fortolkning.

Islamforsker og professor Jørgen Bæk Simonsen er enig med Rubya Mehdi.

Jeg mener godt, at for eksempel morgengaven (mahr) kunne være en del af dansk retspraksis, som så altså ville få et element af sharia. Det kan vi leve med, ligesom vi lever med, at en række internationale konventioner er en del af dansk lov, selvom de ikke har været forhandlet i Folketinget. Det vil også være et udtryk for, at man anerkender i hvert fald en lille del af tradition og sædvane for en række nye medborgere. Sharia er ikke et lukket system, som man ikke kan plukke dele fra, siger han.

Til gengæld er de to forskere også enige om, at man skal være skeptisk opmærksom på hele det uformelle lag af aftaler, som ligger under retstraditionerne. At nogle muslimske mænd og kvinder på frivillig basis indgår en familierelation, hvor manden har to koner. Her vil kone nummer to altid stå helt uden rettigheder ved en skilsmisse.

Når man opretter en parallelstruktur, vil det altid give problemer i tilspidsede situationer. Og det vil oftest være kvinder, der kommer i klemme, siger Jørgen Bæk Simonsen.

Rubya Mehdi kender flere par, som lever på den måde.

Og der er tale om undertrykkelse. Og kvinderne selv siger også, at de ingen rettigheder har. Men de har jo selv accepteret den konstruktion. Her er der behov for en stærk feministisk bevægelse af muslimske kvinder, der kan ruske op i det her, siger hun.

Imam Abdul Wahid Pedersen bliver ikke ligefrem bestormet af muslimske par, der søger rådgivning, mægling eller anerkendelse af kone nummer to.

Som jeg ser det, er det største problem, at folk ikke kan finde ud af, om de er blevet skilt, siger han.

Hvis for eksempel et par er blevet gift efter islamiske regler i udlandet, er de så skilt, hvis det er sket ved en dansk domstol? Her kunne vi godt bruge en form for muslimsk voldgift med retslærde, der kan tage stilling i de sager. Men det er overhovedet ikke på tegnebrættet, selvom der er behov for det, siger han.

Abdul Wahid Pedersen understreger, at en voldgift ikke er en domstol. Hvis to ægtefæller, som var indstillet på at acceptere en muslimsk voldgift, alligevel ikke er tilfredse, er det almindelige domstolssystem næste skridt.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk