Større global bekymring for udvandring end indvandring

Mange mennesker ønsker ikke flere migranter til deres land. Men de ønsker sig endnu mere, at deres egne borgere bliver hjemme, viser ny undersøgelse

89 procent af grækerne mener, at udvandringen fra Grækenland er et stort problem. 82 procent vil gerne have, at der kommer færre indvandrere ind i landet. Det viser en ny international undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew, der har målt holdningerne til migration i 27 lande over hele verden.
89 procent af grækerne mener, at udvandringen fra Grækenland er et stort problem. 82 procent vil gerne have, at der kommer færre indvandrere ind i landet. Det viser en ny international undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew, der har målt holdningerne til migration i 27 lande over hele verden. Foto: Anthi PAZIANOU/AFP/Ritzau Scanpix.

Grækerne er den befolkning i verden, der er mest bekymret over migrationen til og fra deres land. 89 procent af grækerne mener, at udvandringen fra Grækenland er et stort problem. 82 procent vil gerne have, at der kommer færre indvandrere ind i landet. Det viser en ny international undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew, der har målt holdningerne til migration i 27 lande over hele verden.

Samlet set mener 64 procent af indbyggerne i de 27 lande, at det er et stort eller forholdsvis stort problem, at medborgere rejser ud for at finde arbejde et andet sted. 45 procent mener, at deres lande skal modtage færre indvandrere.

På nær fem lande – Sydafrika, Israel, Tyskland, Sverige og Holland – er der i alle lande en større bekymring over udvandringen end indvandringen. Det gælder i ekstrem grad Spanien, hvor 88 procent af befolkningen siger, at det er et problem, at folk rejser væk for at finde arbejde i et andet land, mens blot 30 procent mener, at indvandringen skal bremses.

Men også i USA, der stadig er verdens mest eftertragtede land for migranter, er uroen over udvandringen størst. 38 procent af de interviewede amerikanere mener, at for mange søger job i udlandet. 29 procent mener, at det skal være vanskeligere at rejse ind i USA.

Tom Kristensen, sociolog og forfatter, der har forsket i græske samfundsforhold i mange år, ser en naturlig sammenhæng mellem den markante græske ængstelse for henholdsvis ind- og udvandring. Omkring en halv million grækere har forladt landet de seneste år på grund af den økonomiske krise, og jo flere grækere, der forlader Grækenland, des mere sårbart opfattes landet.

”Der sker en langsom forskydning mellem den græske befolkning og de fremmede, som bekymrer mange. De er bange for, at der skal opstå store, dominerende indvandrerområder. Samtidig er det mange af de bedst uddannede grækere, der er rejst ud, men uuddannede migranter, der søger ind,” siger han.

”Det får vreden til at ulme i arbejderklassen og den lavere middelklasse, som i forvejen er dybt frustrerede over den økonomiske udvikling og en arbejdsløshed på 18-20 procent. De bliver udkonkurreret af nordafrikanere, der er villige til at arbejde til usle lønninger og vilkår.”

Indien er det land i verden, som flest migranter kommer fra – i alt 16,6 millioner mennesker. Også her er der en udtalt bekymring over udvandringen. Ifølge Pew mener 64 procent, at det er et stort eller forholdsvis stort problem, at så mange forlader Indien for at arbejde i et andet land. Modsat mener 45 procent, at indvandringen til Indien er for høj og burde bremses.

Ifølge Rashmi Singla, lektor i psykologi ved Roskilde Universitet og medlem af et nordisk forskningsnetværk om migration, er det den skæve fordeling af ressourcer mellem dem, der rejser, og dem, der kommer, som gør nogle indere bekymrede.

”Først er det jo værd at bemærke, at ikke alle er bekymrede over udvandring. Indere i udlandet sender mange penge hjem til deres familier, omkring 80 milliarder dollars årligt, og det bliver set som et gode. Men når der alligevel er en bekymring, skyldes den, at man mister en uddannet elite til jobs i udlandet, mens flertallet af de mennesker, der kommer til Indien for at arbejde, er fra nabolande som Bangladesh og Nepal. Det er ikke den danske direktør for Novo i Indien, der er problemet. Det er de fattige migranter uden uddannelse og måske med muslimsk baggrund,” siger Rashmi Singla.8