Det er ikke bare i Gambia, at smilene er store i disse dage, efter at landets diktator gennem 22 år, Yahya Jammeh, i weekenden forlod landet for at søge tilflugt i Ækvatorial Guinea. Både i det øvrige Afrika og uden for kontinentet har glæde og optimisme bredt sig, efter at de 15 vestafrikanske lande i den økonomiske samarbejdsorganisation Ecowas fik succes med at tvinge Jammeh til at gå af.
Noget, han ellers har nægtet siden sit nederlag til oppositionens kandidat, Adama Barrow, ved præsidentvalget den 1. december sidste år.
”Retsstaten har sejret i Gambia. Jeg ønsker de afrikanske ledere tillykke med at genoprette demokratiet,” lød det fra FN’s nye generalsekretær, Antonio Guterres, da Jammehs afgang var en realitet.
Lederen af Den Afrikanske Union, Nkosazana Diamini-Zuma, har sagt, at hun er de vestafrikanske ledere ”uendelig taknemmelig” for, at de har beskyttet demokratiet, og i Kenya noterer avisen The Star, at der er tale om en imponerende begivenhed på et kontinent, hvor det ellers har været skik og brug ikke at blande sig i nabolandenes anliggender.
”Det er et gigantisk skridt fremad for afrikansk demokrati,” mener The Stars lederskribent.
Nicholas Cheeseman, professor i demokrati og international udvikling ved Birmingham Universitet med speciale i Afrika, kalder også udviklingen i Gambia for ”godt nyt for afrikansk demokrati”.
”Den styrker vigtige principper om, at politiske ledere skal træde tilbage, når de mister magten,” siger han.
Herhjemme kan Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, næsten ikke få armene ned over nyhederne fra Gambia. Han bilder sig ikke ind, at samtlige afrikanske despoter, som for eksempel Robert Mugabe i Zimbabwe, nu er på vej til at være fortid, men det skal ikke overskygge de konkrete fremskridt i Gambia.
”Det er sindssygt positivt. Det er en kæmpe sejr for demokratiet i Afrika – og det er en kæmpe sejr for Vesten, som i mange år har advokeret for god regeringsførelse som en del af vores udviklingspolitik. Ecowas’ indgriben er et tegn på, at regeringerne har taget budskabet om demokrati til sig. De vestafrikanske landes besked er: Vi er enige med Vesten,” siger han.
Ifølge Stig Jensen kan stabiliseringen af demokratiet i Gambia også vise sig at blive et yderligere plus for Vesten. Gambia er et af de afrikanske lande, forholdsvis flest mennesker udvandrer fra i frustration over manglende fremtidsudsigter. Den frustration kan de seneste begivenheder være med til at opløse, og dermed vil færre gambiere søge mod Europa.
”Nu kan folk se, at demokrati nytter, og det kan forandre deres perspektiv. Den nye præsident har en historisk chance for at sætte gang i en positiv udvikling, som kan ændre landet,” siger han.
Rasmus Fonnesbæk Andersen har netop afleveret ph.d.- speciale i statskundskab om ikke-demokratiske regimer og er nu vendt tilbage til Senegal efter at have været i Gambia i weekenden. Han fortæller, at gambierne er meget lettede og forhåbningsfulde, men at de også er klar over, at indsættelsen af den demokratisk valgte præsident, erhvervsmanden Adama Barrow, kun er begyndelsen på en bred demokratisk og økonomisk udvikling af landet.
”Der er mange udfordringer. Barrow skal holde sammen på en meget bred koalition, hvor han selv er svag og politisk uprøvet. Samtidig skal han forsøge at vinde turisterne tilbage,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Turismen står for cirka en femtedel af Gambias indtægter og er helt central for det lille vestafrikanske lands økonomi. Derfor bliver det afgørende, om præsident Barrow kan skabe en ny fortælling om Gambia som landet, hvor demokratiet sejrede, pointerer Stig Jensen. I så fald kan det få en positiv effekt for turismen, mener han.
”Eufori kan man bygge meget på,” siger han.
Rasmus Fonnesbæk Andersen er generelt optimist på Vestafrikas vegne efter Jammehs fald.
”Gambia er et lille land og som sådan let at presse, men nu har Ecowas fået en drejebog for, hvordan man kan gribe den slags situationer an, og det er gået op for andre afrikanske ledere, at det er en mulighed. Så udviklingen i Vestafrika er en solstrålehistorie,” skriver han.
Den britiske professor Nicholas Cheeseman er mere skeptisk over for, om udviklingen i Gambia er en del af en bredere tendens. Han mener, at Gambia er et særligt tilfælde af tre årsager:
1. Gambia er en økonomisk og politisk letvægter, som er let at presse.
2. Tidligere præsident Jammeh har fornærmet og irriteret mange regionale ledere og har derfor flere fjender end allierede i området.
3. Andre vestafrikanske lande kan godt lide at fremhæve deres demokratiske sindelag ved at støtte demokratiet i regionen uden nødvendigvis selv at leve op til det. Det gælder for eksempel Nigeria.
”Disse omstændigheder gælder ikke for andre lande eller andre regioner, så det er usandsynligt, at en tilsvarende proces vil ske andre steder på helt samme måde,” siger Nicholas Cheeseman.