Prøv avisen

Derfor bruger Kina energi på et kort i Københavns Zoo

Knap er pandaen landet i Danmark før storpolitiske emner afløser den umiddelbare fascination ved dyrets ankomst. Ved pandaanlægget i Københavns Zoo er et verdenskort, hvor Kina har bedt Zoo om at redigere Taiwan bort. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kan lyde som en petitesse, når Kina beder Københavns Zoo om at rette et verdenskort ved det nye anlæg til pandaer. Men ændringen af kortet, hvor Taiwan ikke længere er synlig, er udtryk for markering af territorium, lyder det fra forsker

Ikke færre end 20 punkter var der på listen over rettelser, som Københavns Zoo skulle foretage inden indvielsen af det meget omtalte pandaanlæg, der åbnede i april. Et af punkterne var, at verdenskortet ved panda- anlægget var ”mangelfuldt”, fordi Taiwan var vist som et selvstændigt land. Københavns Zoo valgte derefter en løsning, hvor der er zoomet så tæt ind på det kinesiske fastland, at Taiwan slet ikke figurerer på kortet, der i dag hænger ved anlægget.

Det viser dokumenter, Radio24syv har fået akt- indsigt i.

Den nidkære detaljesans skal ses med både udenrigs- og sikkerhedspolitiske briller, men også i lyset af kinesisk indenrigspolitik, lyder det fra Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er forsker ved Forsvarsakademiet, blandt andet med fokus på Kina som stormagtsaktør.

”Den fortælling, kommunistpartiet i Kina har givet siden 1949, da det kom til magten, er, at det skal genskabe Kina som en stormagt på den internationale scene, og det eneste man mangler, efter man har fået Hongkong og Macao lemmet ind – selvom det går knap så godt med Hongkong de her dage – er jo Taiwan. Det er det eneste udestående af det, kineserne opfatter som moderlandet,” siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Samtidig er og bliver Taiwan Kinas vigtigste udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesse.

”Det bliver set som afgørende for den kinesiske selvforståelse af, at man er tilbage som en stormagt, og at man formår at få andre lande til at anerkende opfattelsen af, hvad der er Kinas territorium,” siger hun og uddyber:

”Det er noget, man er blevet forhippet på, efter man har fået flere kræfter at spille med, både økonomisk, politisk, diplomatisk og militært.”

Men selvom Kina markerer sig på Taiwan-spørgsmålet gennem kortet i Københavns Zoo af både indenrigs- og storpolitiske årsager, lyder det fra tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), at sagen er ”latterlig”, og at det er forkert overhovedet at have et kort, der tager den mindste stilling til spørgsmålet, fordi langt de fleste lande anerkender, at Taiwan er en del af Kina. Også Danmark.

”Jeg vil sige det, Kissinger (Henry Kissinger, tidligere national sikkerhedsrådgiver for USA, red.) sagde til mig, nemlig, at forholdet mellem Kina og Taiwan ikke er en sag, der gavnes af, at udefrakommende blander sig,” siger Mogens Lykketoft.

Udenrigsordfører i Socialdemokratiet, Anette Lind, mener ikke, at der er tale om ”en særlig politisk sag” og skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at sagen er løst ved ”at vise fra hvilken region pandaerne er kommet fra”.

Andreas Bøje Forsby, forsker ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, mener ikke, at der er grund til at blive overrasket over, at Københavns Zoo følger den officielle danske kurs.

”Man kan altid diskutere, hvornår Kinas krav og metoder bliver for vidtgående, men i dette tilfælde er det svært for alvor at blive ophidset over forløbet,” siger han.

Senest Kina rejste Taiwan-spørgsmålet over for Danmark var, da luftfartsselskabet SAS efter pres fra Kina betegnede Taiwan som en del af Kina på oversigten over destinationer.

”Når Kina de senere år har optrådt mere aktivt selvhævdende, handler det næsten altid om at forsvare landets kerneinteresser – i dette tilfælde Kinas suverænitet og territorielle integritet,” siger Andreas Bøje Forsby.

Han peger på, at spørgsmålet om Tibet i øvrigt har fyldt mere end Taiwans status i forholdet mellem Danmark og Kina.