Derfor er fredsproces i Colombia svær: Mange opfatter stadig Farc som terrorister

Udsigten til fred er lang i Colombia, hvor Farc-medlemmer, sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere risikerer livet, fordi regeringen ikke overholder aftalen om sikkerhedsgarantier og en landreform, vurderer ekspert i latinamerikansk politik

Tidligere Farc-guerillaer gik den 1. november på gaden i Bogota for at kræve, at regeringen overholder de sikkerhedsgarantier, som indgår i den nu fire år gamle fredsaftale, der afsluttede verdens længste borgerkrig. – Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix.

13.000. Så mange medlemmer af den tidligere guerillagruppe Farc har som en del af fredsaftalen i Colombia fra 2016 afleveret deres våben og skal reintegreres i samfundet. Det er ifølge FN helt afgørende for at sikre varig fred i det borgerkrigshærgede land.

Men vejen til at opnå fred har vist sig at være kompliceret. For mange Farc-medlemmer er det svært at finde sig til rette i det civile liv, og mange frygter for deres liv. Det forklarer Maiken Gelardi, gæsteforsker ved Aarhus Universitet med speciale i latinamerikansk politik og tidligere gæsteforsker ved Universidad del Rosario i den colombianske hovedstad, Bogota.

”Fredsaftalen er utroligt ambitiøs. Den har fokus på at ændre de strukturelle problemer, der er med til at skabe den ulighed, som er grobund for den interne konflikt, men den colombianske regering lever ikke op til potentialet i den,” siger Maiken Gelardi.

De kortsigtede mål er blevet indfriet: Farc-medlemmerne har afleveret deres våben og er nu i gang med en reintegrationsproces. Men de lever et udsat liv. Den colombianske regering overholder ikke de sikkerhedsgarantier, som de tidligere oprørere blev lovet for fire år siden, og som flere af dem tidligere på måneden gik på gaden og krævede at få indfriet.

For de ved, at flere end 200 Farc-medlemmer er blevet dræbt, og mindst 14 er forsvundet, siden fredsaftalen blev underskrevet. Alene i første halvår af 2020 er 41 Farc-medlemmer blevet dræbt, mens 77 blev dræbt i 2019.

”Man har set både militæret og civile personer gå direkte efter dem, fordi man ser dem som en trussel. De har bragt så meget konflikt og smerte ind i samfundet, og mange familier har mistet medlemmer til gruppen. Visse personer mener derfor ikke, at de bør have ret til at fortsætte, og tager loven i egen hånd,” siger Maiken Gelardi og tilføjer:

”Vi vidste, at der ville være kræfter i samfundet, som ville sige: ’Vi sørger for, at retfærdigheden sker fyldest’. De går efter dem, fordi der var mange frustrationer over fredsaftalen. Derfor skal de have ekstra beskyttelse. Det står i aftalen, og det har regeringen ikke levet op til. Det skaber en frygt blandt de demobiliserede guerillakrigere, som med rette ikke føler, at aftalen bliver overholdt.”

Farc brugte metoder som narkohandel, kidnapninger og mord for at finansiere sin krigsførelse i den 52 år lange konflikt, der kostede omkring 260.000 mennesker livet, størstedelen civile, og som tvang op imod otte millioner på flugt. Derfor opfatter mange stadig Farc som en terrorgruppe, selvom også andre oprørsgrupper, paramilitære grupper og regeringen var indblandet i den længstvarende konflikt på den vestlige halvkugle.

Men det er ikke kun Farc-medlemmer, der lever en udsat tilværelse. Det gør også sociale aktivister, der sætter fokus på uligheden i Colombia. Colombia er Latinamerikas mest ulige land, hvad angår jordfordeling, med meget få jordejere. Det forsøger man i fredsaftalen at ændre med en jordreform, hvor noget af jorden bliver omfordelt, så familier, der dyrker jorden, får flere rettigheder. Reformerne er dog ikke blevet gennemført, og det råber aktivisterne højt om.

Men det er farligt. I det første halvår af 2020 er 153 af dem blevet dræbt. I 2019 blev 108 dræbt. Tæller man de mange drab på menneskerettighedsforkæmpere med, er 700 blevet dræbt, siden fredsaftalen blev underskrevet . Det er ofte paramilitære grupper, støttet af hæren og de store jordejere, der står bag.

”Staten har ikke været god nok til at beskytte dem. Indenrigsministeren har for eksempel udtalt, at der er flere personer, der bliver dræbt af mobiltelefonrøverier. Det viser, at regeringen ikke tager det seriøst nok og ikke ser det som et strukturelt problem,” siger Maiken Gelardi.

”Det betyder, at befolkningen mister tilliden til fredsaftalen. For hvis regeringen ikke kan yde beskyttelse, kan den så leve op til resten?”

Colombias daværende præsident, Juan Manuel Santos, blev hædret med Nobels Fredspris for at have indgået fredsaftalen, som hans højreorienterede efterfølger, Iván Duque, altid har været modstander af.

Præsident Duque får da også kritik for at bringe freden i Colombia i fare. Der bliver ikke investeret i de langsigtede programmer, og den civile stat har ikke etableret sig i de områder, som Farc trak sig tilbage fra, og som paramilitære grupper, oprørsgruppen ELN, Farc-dissidenter og narkotikanetværk nu kontrollerer.

Det har ført til flere end 25.000 internt fordrevne, mens 27.694 er blevet indespærret på grund af konflikter.

”Det helt afgørende for at få en stabil og længerevarende fred er at gennemføre de besluttede landreformer og implementere de langsigtede lokale udviklingsprogrammer, der angriber de grundlæggende ulige strukturer, som skabte hele borgerkrigen,” siger Maiken Gelardi.