Prøv avisen

Derfor er præsidentfruernes taler så vigtige

Michelle Obamas efter hendes tale til demokraternes konvent den 4. september 2012. Her lagde præsidentfruen stor vægt på, at bånde hende selv og Barack Obama kommer fra helt almindelige kår. Hun fokuserede på livserfaring til trods for en succesfuld karriere. Inden Barack Obamas bog "Mod til at håbe" i 2008 blev en bestseller arbejdede Michelle som vicepræsident for Chicago universitetshospitals eksterne anliggende. På det tidspunkt var hendes indtægt højere end hendes mands. Men i maj 2009, da Barack Obama stillede op som demokraternes præsidentkandidat, reducerede Michelle Obama på tre måneder sin erhvervsaktivitet med 80%. Fra at være en fremadstormende karrierekvinde neddæmpede hun sine ambitioner. kilde: lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet, Jørn Brøndal. Foto: Eric Thayer

Førstedamerne spiller traditionelt store roller i amerikansk politik, og derfor er fokus så stor allerede nu

Kampen om midtervælgerne bliver afgørende for, om Mitt Romney eller Barack Obama vinder det amerikanske præsidentvalg dette efterår, og først og fremmest derfor har der været stor fokus på hustruerne Ann Romney og Michelle Obamas taler for deres mænd.

Ved Republikanernes og Demokraternes partikonventer har de begge sat menneskelige ansigter på deres mænd, og det har været vigtigt, når der skal kapres især kvindelige vælgere.

- I valgkampen ser man oftest kandidaterne rykke ind mod midten for at fange tvivlerne, siger lektor og tidligere centerleder ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Jørn Brøndal.

- Og hustruernes rolle her er blandt andet at få folk til at overveje ikke kun at stemme med tegnebogen, men også med hjertet.

- Derfor var især Ann Romneys tale vigtig efter den megen kritik af republikanernes kvindesyn, mens det er åbenlyst, at Michelle har stor betydning, fordi hun er mere populær end sin mand, siger han.

Præsidentkandidaternes ægtefæller spiller i amerikansk politik samtidig en langt større rolle end i eksempelvis Danmark.

For i Danmark har statsministeren udelukkende en politisk rolle, mens dronningen - som statsoverhoved - tager slæbet med de mere personlige vinkler i ugeblade og folks bevidsthed.

- I USA er de to funktioner samlet i præsidentembedet, og i forhold til familiehalløjet tager præsidenthustruen en stor del af slæbet, og derfor er de så vigtige, siger Jørn Brøndal.

- Hustruerne skal gerne udfylde den ideelle kønsrolle, altså være en god mor og hustru. Men mange af dem har også en stor karriere bag sig og har store ambitioner på egne vegne, og nogle gange bliver de populære, andre gange kontroversielle, siger han.

Han fremhæver konen til den Woodrow Wilson, der var præsident fra 1913 til 1921. Da han i 1919 blev ramt af en hjerneblødning, overtog fru Edith store dele af embedsførelsen.

Eleanor Roosevelt spillede en stor rolle som Franklin D. Roosevelts moralske samvittighed gennem hele mandens præsidentperiode. Efterfølgende var hun aktiv i menneskerettighedssagen.

Omvendt, så fik Nancy Reagan et dårligt rygte, fordi hun forsøgte at øve for megen indflydelse på sin mand, Ronald Reagan, og Hillary Clinton gjorde det samme, da hun i 1993 var hovedkraften bag gennemførelsen af en sundhedsreform.

Det mislykkedes, og hun blev billedet på et splittet USA, noget, som i lang tid gjorde hende til en kontroversiel politisk figur.

- De gjorde sig alle meget bemærkede og havde stor betydning for deres mænds embede, fortæller Brøndal.

Valget afgøres til november.

Se hele Michelle Obamas tale for gårsdagens konvent her

Flere præsidentfruer har sat præg på deres mænds embedsperioder. En af dem er Franklin D. Roosevelts kone Eleanor Roosevelt. I Roosevelts regeringsperiode fra 1933-45 var Eleanor præsidentens moralske samvittighed, siger lektor i amerikanske studier, Jørn Brøndal. På det tidspunkt var Demokraterne det hvide folks parti, men hun kæmpede også de sortes og kvindernes sag. I 1939 blev den verdensberømte sorte sangerinde, Marian Andersen, nægtet at optræde i Constitutional Hall af den patriotiske organisation "Døtre af den amerikanske revolution". Eleanor Roosevelt ophævede instinktivt sit medlemskab af organisationen og inviterede i stedet den sorte sangerinde til at optræde til en åben koncert ved det amerikanske nationalmonument "Lincoln memorial" den 9. april 1939.Eleanor Roosevelt citat: "Du skal gøre det, du I hjertet føler er rigtigt, for du vil blive kritiseret lige meget hvad. Du bliver forbandet, hvis du gør det og du bliver forbandet, hvis du ikke gør det." Foto: Knorr + Hirth
Lektor i amerikanske studier, Jørn Brøndal, mener, at en af Mitt Romneys udfordringer er, at han bliver fremstillet som meget rig og ude af føling med den gængse amerikanske borger. "Parret tilhører den mondæne elite, men det er ikke noget de skilter med," siger lektoren.Mitt Romneys kone, Ann Romney, er i høj grad en kvinde, der passer ind i det stereotype billede af den amerikanske husmor. Hun har aldrig været en karrierekvinde, men i stedet hjemmegående, så hun repræsenterer det gammeldags kvindeideal. Hendes rolle under valgkampen er, at give vælgerne et indtryk af, at hendes mand ikke kun er den kapitalistiske maskine, som andre gør ham til. Hun forsøger, at give kød, blod og hjerte til en kandidat som demokraterne ønsker at male et koldt og kapitalistisk billede af," udtaler Jørn Brøndal. Foto: BRIAN SNYDER Denmark
John Kerry stillede op som præsidentkandidat til det amerikanske valg i 2004. Hans kone, Teresa Heinz Kerry, er arving til ketchup-dynastiet "Heinz". Under valgkampen var det dog ikke noget de valgte at skilte med, da for stor rigdom og pompøs livsstil fjerner kandidaten fra folket. Foto: James Estrin/The New York Times/James Estrin/The New York Time
John F. Kennedys kone, Jacqueline Kennedy, var med til at give præsidentembedet en anden karakter. Kennedy-parret repræsenterede det unge, smukke og rige miljø, og tilførte præsidentembedet ny energi og glamour.Hun forholdte sig neutralt i sin rolle som præsidentfrue, så til trods for sin rigdom, var hun alligevel populær blandt den amerikanske befolkning. Ifølge lektor i amerikanske studier, Jørn Brøndal, fra Syddansk Universitet er der historie for, at de amerikanske præsidentfruer skal passe på med at skilte med deres egen karriere. Hun skal fungere som et stabilt bagland og den balancegang beherskede Jacqueline Kennedy. Foto: Yousuf Karsh Denmark
Bill Clintons kone, Hillary Clinton, fik et dårligt rygte som præsidentfrue, fordi hun forsøgte at øve for megen indflydelse på sin mand,, da hun i 1993 var hovedkraften bag gennemførelsen af en sundhedsreform.Det mislykkedes, og hun blev billedet på et splittet USA, noget, som i lang tid gjorde hende til en kontroversiel politisk figur, mener Jørn Brøndal. Foto: ENNY NURAHENI Denmark