Prøv avisen

Derfor har EU så svært ved at enes

EU, flag, Danmark, frihedsoprør, demokrati

5 grunde til, at euro-forhandlingerne gik i vasken

Det igangværende, dramatiske EU-topmøde har blotlagt nogle brudlinjer, hvor unionens 27 medlemmer er fundamentalt uenige og trækker i hver deres retning:

1) Disciplin kontra solidaritet
Grøften går mellem netto-bidragyderne som Tyskland, Danmark og andre nordeuropæiske lande på den ene side og nettomodtagerne som Portugal, Grækenland, Polen og andre syd- og østeuropæiske lande på den anden side.

Tyskland insisterer på, at alle skal gøre deres for, at der er balance i den fælles husholdning.

Frankrig er med på idéen om budgetdisciplin, men enig med de sydeuropæiske lande om, at alle skal være fælles om at bære byrden. Det vil sige mere solidaritet for at hjælpe dem, der er i krise.

2) Euro kontra ikke-euro
Det tysk-franske ønske om at lægge de 17 eurolande i skrappere finanspolitiske tøjler kan skabe et endnu større skel til de 10 resterende EU-lande, der ikke har indført den fælles mønt.

De 10 lande uden for euroen er imod et nyt regelsæt, som de ikke har indflydelse på, men som alligevel kan få betydning for dem.

3) Føderalisme kontra nationalisme
Her går grænsen mellem lande som Tyskland, der vil styrke EU's institutioner, og lande som Storbritannien og Frankrig, der ønsker at give hovedstæderne styrepinden.

4) National suverænitet kontra overstatslighed
Det er selve kernen af den europæiske vision, der røres ved her, hvor spørgsmålet er: Hvor meget suverænitet skal medlemslandene afgive til unionen? Hvis eurozonen udvikler sig til en finanspolitisk union, mister de nationale parlamenter magt.

5) Store kontra små
Det er den klassiske konflikt mellem de store EU-lande, der alene på grund af deres størrelse dominerer samarbejdet, og de små medlemslande, der bedst kan sikre sig indflydelse ved at gå sammen. For eksempel har Luxembourg modsat sig et diktat fra Tyskland og Frankrig.

LÆS OGSÅ: Det er EU-landene enige om i nat