Derfor nøjes USA med et gult kort til Saudi-Arabien

Den amerikanske præsident, Joe Bidens, bløde behandling af Saudi-Arabien vækker skuffelse efter fremlæggelsen af efterretningsrapport om drabet på den kritiske journalist Khashoggi

Joe Biden er forholdsvis forsigtig over for Saudi-Arabien og kronprins Muhammed bin Salman.
Joe Biden er forholdsvis forsigtig over for Saudi-Arabien og kronprins Muhammed bin Salman. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix, Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix.

Forventningerne var skruet i vejret forud for USA’s offentliggørelse af den efterretningsrapport, der vedrører mordet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi. Alle syntes – som det også viste sig at være tilfældet – at vide, at rapporten ville konkludere, at Saudi-Arabiens kronprins og de facto leder, Muhammed bin Salman, stod bag ordren om at skære den systemkritiske journalist Khashoggi i småstykker med en bensav på kongedømmets konsulat i Istanbul i oktober 2018. Så da USA fremlagde konklusionen i weekenden, var der lagt op til et længe ventet opgør med Saudi-Arabien. Men USA’s præsident, Joe Biden, der under sin forgænger Donald Trump omtalte Saudi-Arabien som en pariastat, der bør stilles til ansvar for sine ugerninger, endte med at skuffe.

I en telefonsamtale med Saudi-Arabiens kong Salman gjorde Joe Biden ifølge egne udtalelser på en pressekonference det klart, at ”spillets regler har ændret sig”. Den besked skal forstås således, at lignende hændelser ikke vil blive tolereret i fremtiden. Efter telefonsamtalen vedtog USA visum-restriktioner mod de saudiarabiske agenter, som man mener deltog i mordet på Khashoggi. Men ikke mere end det. Ingen handling er taget over for Muhammed bin Salman, og straffen for mordet på Khashoggi udebliver.

”Hele episoden omkring offentliggørelsen af efterretningsdokumenterne skal ses som et gult kort til Saudi-Arabien. En advarsel, men også et signal om, at nu hører den sag fortiden til,” lyder det fra Roi Kais, israelsk mellemøstekspert, i et indslag på tv-kanalen KAN 11.

Ved at ringe til kong Salman og ikke til kronprinsen signalerer Joe Biden, at hans egen regering ikke bryder sig om kronprinsen, der også er kongedømmets forsvarsminister.

Man ser kritisk på Saudi-Arabiens rolle i krigen i Yemen. Man har indstillet støtten til den saudiarabiske side i Yemen-krigen og omgjort Trumps beslutning om at føje den yeminitiske Houthi-bevægelse til listen over terrororganisationer. Man bryder sig ikke om kronprinsens tætte personlige forhold til Donald Trump. Og mens man kan se gennem fingrene med fængsling af systemkritikere, er man nu blevet tvunget til at trække en rød linje ved partering af disse.

I Saudi-Arabien ser man nu Khashoggi-sagen som afsluttet. Joe Biden havde håbet, at offentliggørelsen af dokumenterne og telefonsamtalen med kongen også ville afslutte sagen i USA, og især blandt Demokraternes vælgere. Men mange synes stadig, at Bidens regering er for blødsøden over for Saudi-Arabien.

Grunden til, at Joe Biden er forholdsvis forsigtig over for Saudi-Arabien, er først og fremmest, at USA har brug for at bevare det terror-relaterede efterretningssamarbejde med Saudi-Arabien.

En anden årsag er, at man ikke ønsker at smadre den magtbalance, der eksisterer mellem rivalerne det sunni-muslimske Saudi-Arabien og det shia-muslimske Iran. Bidens regering har allerede gjort tilnærmelser til Iran med ønsker om at genforhandle den internationale atomaftale, som Trump trak USA ud af, men er de seneste dage også blevet påmindet om, at balancegang i Mellemøsten er en vanskelig disciplin.

I sidste uge bombede USA en række pro-iranske militser i Syrien. Ouverturen til Iran har vist sig at være mere problemfyldt end ventet. Iran menes også at stå bag bombningen af et israelsk-ejet skib i Oman-golfen i sidste uge. Og i weekenden blev et langtrækkende missil angiveligt affyret af den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen, skudt ned over den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Den amerikanske regering ved, at hvis man insisterer på at stille Saudi-Arabien til ansvar for alle de gerninger, man ikke bryder sig om, bliver man også nødt til at gøre det samme over for Iran. Og det kan i sidste ende koste muligheden for at genforhandle en atomaftale, som har en meget høj plads på Bidens prioriteringsliste, og som ayatollah-styret i Teheran foreløbigt afviser at tale om på ny.

Derfor har Saudi-Arabien fået et gult kort, samtidig med at USA også har sendt en advarsel i iransk retning med bombningen af de pro-iranske militser i Syrien. De kommende måneder forventes at blive en slags prøvetid for både Iran og Saudi-Arabien. En tid, hvor begge parter vil forsøge at finde ud af, hvor langt de kan gå, før USA trækker grænsen og udskifter det gule kort med et rødt.