Derfor siger Etiopien ja til en undersøgelse af beskyldninger om overgreb

Med en række indrømmelser og udsendelsen af en afrikansk kommission, der skal undersøge menneskerettighedskrænkelser i Etiopiens krigshærgede Tigray-region, håber premierminister Abiy Ahmed at tage brodden af den vestlige kritik af landet

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, kerer sig om sit image. Derfor det afrikanske initiativ, som han håber kan tage brodden af kritikken fra Vesten.
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, kerer sig om sit image. Derfor det afrikanske initiativ, som han håber kan tage brodden af kritikken fra Vesten. Foto: Tiksa Negeri/Reuters/Ritzau Scanpix.

På mandag er det syv måneder siden, at der skulle have været valg i Etiopien. Det blev udsat med henvisning til coronapandemien, hvilket måske forekom rimeligt. Men tragisk nok fik udsættelsen års spændinger mellem centralregeringen og myndighederne i landets nordlige Tigray-region til at eskalere til en decideret krig. En krig, der lige siden har redet Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, som en mare, selvom han sidst i november efter tre ugers militæroffensiv erklærede sejr.

For der bliver ved med at sive oplysninger ud fra regionen om etnisk udrensning, vilkårlige henrettelser og massakrer begået af militærstyrker. Samt ikke mindst at millioner af mennesker stadig har akut behov for nødhjælp i Tigray, der for store dele fortsat er lukket land for FN, internationale hjælpeorganisationer og medier.

Nu har myndighederne så i erkendelse af, at Etiopien er nødt til at vise resten af verden, at landet ikke skjuler noget, sagt ja til at lade Den Afrikanske Unions menneskerettighedskommission undersøge anklagerne. Kalkulen er, at en sådan undersøgelse vil dæmpe den tiltagende kritik fra især Vesten. Den afrikanske løsning har set fra Addis Abeba den fordel, at den med en vis sandsynlighed ender i ingenting. For AU-kommissionens anbefalinger har ingen juridisk kraft, og det er helt op til det undersøgte land, om det vil rette sig efter anbefalingerne.

Men så har Etiopien dog vist god vilje og imødekommenhed på et tidspunkt, hvor blandt andet USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, direkte taler om etnisk udrensning, og en rapport fra Amnesty International fastslår, at soldater fra nabolandet Eritrea har begået massakrer i Aksum, hovedbyen for den etiopisk-ortodokse kirke.

Det er også i den sammenhæng, at det skal ses, at Ahmed efter måneders benægtelse af eritreisk involvering i konflikten i tirsdags i parlamentet indrømmede, at soldater fra Eritrea har været på etiopisk jord. Ifølge premierministeren dog kun i grænseområdet, hvilket dagen efter blev modsagt af Etiopiens uafhængige menneskeretskommission, der delvist bekræftede Amnestys rapport om massakrer.

Ahmed lovede også, at alle rapporter om menneskerettighedskrænkelser i regionen vil blive undersøgt, men tilsyneladende kun af AU-kommissionen, som han tidligere på måneden i AU’s hovedkvarter i Addis Abeba selv talte varmt for. Her opfordrede han de afrikanske lande til ”ikke at ligge under for dem, der ser sig som moralsk overlegne i forhold til os” og advokerede for ”afrikanske løsninger på afrikanske problemer”.

Især sidstnævnte lyder umiddelbart som en gradbøjning af menneskerettighederne fra en leder, der i 2019 blev tildelt Nobels Fredspris for at slutte fred med Eritrea, og som blev kendt og populær i Vesten, fordi han fremstod som en progressiv og demokratisk sindet leder.

Det image har siden fået nogle dybe skrammer, men i Etiopien er Ahmed stadig populær. For her har offensiven i Tigray bred støtte, og Etiopien er meget langt fra at bryde sammen som land med uoverskuelige konsekvenser for sikkerhedssituationen på Afrikas Horn, som ellers var det, mange iagttagere advarede om tidligt i konflikten sidste år.

De etiopiske myndigheder har også hele vejen igennem konflikten understreget, at de ikke har noget problem med etniske tigrayere, men kun med regionens tidligere magthavere i bevægelsen TPLF, der i årtier også sad på magten i hele Etiopien, og som af mange i landet ses som en korrupt klike. Det udsagn ligger fint i tråd med Abiy Ahmeds erklærede mål om at skabe en etiopisk enhedsstat, modsat nu, hvor landet er opdelt i 10 etnisk definerede regioner med udbredt selvstyre.

Selvom mange i landet støtter op om en enhedsstat, er det tydeligvis ikke alle. For det er ikke kun fra Tigray, at der kommer rapporter om etnisk vold. I det vestlige Etiopien er flere hundrede mennesker de seneste måneder blevet dræbt i etnisk og religiøs vold. Bekymrende for Ahmed er det også, at Etiopien og Sudan, som anslået 60.000 etiopiere er flygtet til under krigen, er kommet op at skændes om et omstridt grænseområde.

I den sammenhæng er kritik fra Vesten måske ikke det vigtigste at tage sig af. Men der er ingen tvivl om, at nobelpristageren kerer sig om sit image. Derfor det afrikanske initiativ, som han håber kan tage brodden af kritikken fra Vesten. Om gerningsmændene bag overgreb i Tigray så vitterligt bliver stillet til ansvar, er et åbent spørgsmål.