Prøv avisen

Derfor sikrede det kristne Amerika Trump sejren

Trumps manglende forankring i den kristne tro samt hans grove sprogbrug, hans ordfejde med pave Frans og hans nedsættende bemærkninger om kvinder og andre grupper kostede ham tilsyneladende kun få stemmer blandt USA’s kristne vælgere. Foto: Matt Rourke/AP/Polfoto

Donald Trumps løfte om at genrejse USA appellerede især til hvide evangelikale, som stemte i stort tal. De er nostalgivælgere, siger ekspert

Donald Trumps vej til Det Hvide Hus blev banet af hvide kristne, der på valgdagen valgte at se bort fra den republikanske kandidats tvivlsomme personlige moralske karakter.

Nationale exit polls viser, at denne gruppe i meget høj grad foretrak Donald Trump over demokraten Hillary Clinton. Opbakningen til Trump var særligt stor blandt hvide evangelikale vælgere. 81 procent af disse højrekristne stemte på republikaneren, mens det samme gjaldt 60 procent af hvide katolikker.

Trumps manglende forankring i den kristne tro samt hans grove sprogbrug, hans ordfejde med pave Frans og hans nedsættende bemærkninger om kvinder og andre grupper kostede ham tilsyneladende kun få stemmer blandt USA’s kristne vælgere.

Men det er ikke overraskende, siger Robert P. Jones, der leder det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PPRI, og som er forfatter til den meget omtalte bog ”The End of White Christian America” (Afslutningen på det hvide kristne Amerika). Trump gjorde det over for disse vælgere meget klart, at han var deres sidste chance for at bevare deres indflydelse i et stadig mindre kristent og mere liberalt USA, påpeger han:

”I dette valg var hvide kristne ikke optaget af værdier. De var i stedet nostalgivælgere. Trumps løfte om at genrejse USA og vække en svunden tid til live appellerer til disse vælgere, som i løbet af de seneste år har oplevet deres kulturelle dominans skride.”

USA er på kort tid gået fra at være et land, hvor hvide kristne udgør flertallet, til et land, hvor de er i mindretal. I 2008 var 54 procent af amerikanerne hvide og kristne, mens det samme kun gælder 43 procent i dag. Samtidig er andelen af amerikanere uden religiøs tilknytning vokset fra 14 procent af den voksne befolkning i 2004 til 25 procent i dag. Dette kombineret med valget af USA’s første sorte præsident, Barack Obama, samt store værdimæssige spring i form af især voksende opbakning til homoseksuelle ægteskaber har fået mange hvide konservative kristne til at føle sig på usikker grund, siger Robert P. Jones.

”Det kristne højre er i stigende grad ude af trit med det øvrige samfund. Det skaber en følelse af angst og desperation,” forklarer han.

Hvide konservative kristne amerikanere var overrepræsenterede ved valgstederne i tirsdags. Eksempelvis udgjorde hvide evangelikale 26 procent af vælgerne, selvom de kun udgør 16 procent af befolkningen.

”Der er en følelse af uopsættelighed blandt denne gruppe, og det førte til den usædvanligt store valgdeltagelse, der giver dem en uforholdsmæssig indflydelse på tirsdagens resultat. Valget af Donald Trump var det hvide kristne Amerikas sidste store gisp,” siger Robert P. Jones.

Tal fra PPRI viser, at hvide kristnes accept af politikeres moralske fejltrin er voksende. I 2011 sagde 30 procent af hvide evangelikale og 42 procent af hvide katolikker, at en politiker, der agerer umoralsk i sit privatliv, stadig kan opføre sig etisk og opfylde sine pligter i sit offentlige og professionelle liv. Den andel var i 2016 vokset til henholdsvis 72 procent og 58 procent.

”En af valgets store historier er, hvordan Donald Trump fundamentalt har ændret højrekristnes syn på etik og moral i politik,” siger Robert P. Jones.

Trumps sejr er en slags genrejsning af det hvide kristne Amerika, men der kan være en udløbsdato, vurderer han.

”Vi oplevede en slags perfekt storm i form af en meget upopulær demokratisk kandidat og en meget usædvanlig republikansk kandidat kombineret med lav valgdeltagelse blandt etniske minoriteter og høj valgdeltagelse blandt hvide kristne. Det ’gamle Amerika’ sejrede over det ’nye Amerika’. Men jeg tror ikke, at det varer ved,” siger Robert P. Jones.