Derfor visner Van Goghs solsikker

Van Goghs forsøg på at opnå så lysende en gul farve som muligt er skyld i, at flere af hans billeder er ved at miste den gule farve, som med tiden bliver brunlig

Den gule farve i Vincent Van Goghs malerier har vist sig ikke at være langtidsholdbar. Her er det Van Goghs "Solsikker" fra 1888 på National Gallery i London.
Den gule farve i Vincent Van Goghs malerier har vist sig ikke at være langtidsholdbar. Her er det Van Goghs "Solsikker" fra 1888 på National Gallery i London.

Vincent Van Gogh elskede gult. Da han først havde fået øjnene op for Arles' og Provences sol, blev den gule farve næsten allestedsnærværende i hans billeder, med solsikkerne som det mest kendte eksempel.

Men solsikkerne er ved at visne. Ligesom i andre af Van Goghs malerier bliver den klare gule farve langsomt brunlig.

Det var nye industrielt fremstillede pigmenter, som gjorde impressionisternes farvespil muligt. Men allerede malerne selv var opmærksomme på, at de nye pigmenter havde en tendens til at falme.

Van Gogh skrev for eksempel i et brev til sin bror, Theo, at "alle de farver, impressionismen har bragt på mode, ændrer sig. Der er så meget desto mere grund til at bruge dem i så skarpe nuancer som muligt, for med tiden vil de blegne."

Men Van Gogh havde ikke regnet med, at netop hans egne malerier skulle ændre sig mere end andre. Nu har et internationalt forskerhold omkring Van Gogh Museum i Amsterdam og med deltagelse af det Europæiske Synchrotron for Bestråling, ESFR, i Grenoble fundet forklaringen, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Analytical Chemistry.

Forskerne har først sammenlignet resterne af tre typer maling, som blev benyttet i 1800-tallet. Malingen blev udsat for en kunstig, accelereret ældningsproces, og en tube tilhørende den flamske fauvistiske maler Rik Wouters viste sig at ældes præcis som Van Goghs.

Man har længe haft mistanke om, at det er chrom i malingen, som ændrer sig, når det udsættes for lysets ultraviolette stråler. Ved hjælp af røntgenstrålerne i ESFR har forskerne identificeret den kemiske proces, som er skyld i farveændringen. Under påvirkning af dagslyset ændres elektronerne i chrom-atomerne, så antallet af chrom-ioner nedsættes.

Men undersøgelserne har også afsløret, at denne proces går meget hurtigere, når der også er barium og svovl i malingen. Disse stoffer blev benyttet i hvid maling. Og Van Gogh havde netop for vane at blande hvid maling i den gule for at opnå en særlig lysende gul farve.

Med tilladelse fra Van Gogh Museum har forskerne taget mikroskopiske prøver af den gule maling på to malerier, Mark med iris ved Arles og Seinens Bredder. Og de indeholder netop barium og svovl.

Takket være analyserne kan museerne nu beskytte malerierne, for eksempel bag glas eller andre materialer, der standser de ultraviolette stråler.

Med tiden vil den gule farve i Van Goghs malerier blive næsten chokoladebrun. Forskerne håber at kunne finde en metode til at give Van Goghs billeder den oprindelige gule farve tilbage. Men måske er det mest sikkert at sørge for at se Van Goghs malerier i tide. Mens den gule farve endnu er gul.

bpedersen@k.dk