På flere af Indonesiens omkring 18.000 øer lever desmerdyret – eller kaffekatten, som den også kaldes her. Tilnavnet har den fået, fordi den ud over modne frugter ofte mæsker sig i kaffetræernes bær. Vejen gennem kattedyrets fordøjelsessystem stiller ikke blot dyrets sult, men øger også bærrets aroma.
Indonesiske bønder har i århundreder kendt til desmerdyrets velsmagende efterladenskaber. Dog lærte hollænderne, som fra 1595 til 1945 koloniserede flere dele af Indonesien, først om den specielle kaffe i midten af det 19. århundrede. I flere år havde de forbudt de lokale bønder at drikke den kaffe, som blev produceret på plantagerne, fordi den skulle eksporteres, men alligevel bryggede bønderne løs. Bønnerne havde de fra skoven, hvor desmerdyret levede, for ved at opsøge de steder, hvor den spiste og levede, kunne de finde de delvist ufordøjede kaffebær i dens afføring.
Kopi luwak-kaffens sublime smag blev med det samme et hit hos hollænderne i kolonien. Og selv om bønnen på grund af en høj pris aldrig rigtig er slået igennem i Danmark eller Europa, så er den kendt uden for Indonesien. På flere cafeer i Australien begyndte man for fire år siden at sælge den til 275 kroner pr. kop.
Selv brygget hjemme i køkkenet er den dog ikke billig. For et halvt kilo koster mellem 1000 og 3000 kroner på verdensmarkedet, og da det er mere, end de fleste vil investere i deres morgenkaffe, er det en luksus for de få. En af dem, der dog har smagt den fordøjede bønne, er den nu afdøde amerikanske kaffe- og madkritiker Chris Rubin, og hans dom var klar:
"Kaffen har en utrolig fylde, den er nærmest sirups- agtig. Den er rig på aroma og stærk, men har en lang, fin eftersmag af chokolade," sagde han efter at have prøvesmagt den eftertragtede bønne.
Den fine smag skyldes, at desmerdyrets tarmsyre langsomt siver ind i kaffebønnen. Selvom der stadig kan være frugtrester på den, når den efter en halv til en hel dag kommer ud af dyret, så har syren blandt andet nedbrudt bønnens proteiner. Varmen fra dyrets indre initierer også noget andet. Nemlig en gæringsproces, som gør, at kopi luwak-bønnen er mindre bitter end andre kaffebønner.
Da naturen gør det meste af arbejdet ved denne sort, kan det undre, at den er så dyr. Dog er arbejdet med at indsamle bønnen i skoven, vaske, rense og tørre den samt riste den mildt, så den beholder smagen, krævende. Derfor er det også hovedsageligt fra Indonesiens store øer, Java, Sumatra, Sulawesi og Bali, at den eksporteres eller kan købes i butikker og på cafeer.
Her er den indsamlede kopi luwak eller kattepooh, som mange kalder den, nydt for anden gang i små kopper og som en sublim delikatesse. Og selvom kopi luwak også findes i Vietnam, Østtimor, Filippinerne og i Malaysia, så er indoneserne enige om, at de serverer den bedste – og dyreste – kop kaffe i verden.