Desmond Tutu: Uretfærdighed er et angreb på Gud. Det fordrer handling

Visheden om Guds retfærdighedssans har gjort Desmond Tutu til den, han er

Desmond Tutu: Uretfærdighed er et angreb på Gud. Det fordrer handling
Foto: Paul Hackett/Reuters/Ritzau Scanpix.

I den franske tegneserie Asterix er en af de centrale figurer den kæmpestore Obelix, der faldt i gryden med trylledrik som lille og siden har haft umenneskelige kræfter. Man kunne få den tanke, at Desmond Tutu på samme måde er faldet i en gryde som ungt menneske. En gryde med et så sikkert syn på Gud som en kærlig og retfærdig Gud, at han aldrig siden har tvivlet på, at Gud er på de undertryktes side og nok skal tage hånd om dem.

Den verdenskendte teolog og menneskerettighedsaktivist har formået at bevare smilet i øjnene og latteren parat til at bryde ud når som helst, selvom det meste af hans liv er gået med at bekæmpe grov undertrykkelse, først og fremmest apartheid.

”Tutu ér sin teologi. Han forstår verden som et moralsk univers, der er skabt og opretholdt af Gud. Hvis der findes uretfærdigheder, er det et angreb på Gud som den gode skaber. Det er som at ’spytte på Gud’, har han sagt flere gange,” siger Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.

Peter Lodberg har fulgt Desmond Tutu gennem årtier og bidrager med et afsnit om Tutus teologi i det hyldestskrift, der udgives i anledning af den tidligere ærkebiskops 90-års fødselsdag på torsdag.

Desmond Tutus årelange kamp mod apartheid og vedvarende mod til altid at konfrontere uret, uanset hvem der begår den, er rodfæstet i hans bekendelse til skabelsesteologien. Den teologiske retning, der hævder, at mennesket kan erkende Gud ud fra det skabte og ikke kun ud fra Guds åbenbaring i Bibelen.

”For Tutu går de menneskelige ligheder forud for forskellene. Vi har lige værd, fordi vi er skabt af Gud. Forskelle i hudfarve eller køn er til for at berige os. Mangfoldighed er en styrke. Det er også derfor, at han taler om ’regnbuenationen’,” forklarer Peter Lodberg.

Sammen med skabelsesteologien er ”ubuntu” central for Desmond Tutu. Ubuntu er et førkristent afrikansk begreb, som går ud på, at det ligger i det skabte, at man som menneske er til for hinandens skyld.

”Tutu abonnerer ikke på den europæiske individualisme. Han syn er, at vi har et ansvar for hinanden. Og dem, der har mest magt, har mest ansvar,” siger Peter Lodberg.

Samtidig har Tutu en meget stærk forståelse af Kristus som den, der frelser og genetablerer det brudte. Som det skete gennem korsfæstelsen og opstandelsen. For Tutu spiller nadveren derfor en helt afgørende rolle. Det er dér, at vi som mennesker kan forstå og fejre, at vi lever i en forsonet verden.

Forsoning er – ved siden af skabelsesteologien og ubuntu – den tredje afgørende faktor i Desmond Tutus teologi. Gennem forsoning sætter vi ikke blot os selv fri, vi sætter også den anden fri, mener Tutu. Desmond Tutu står på skuldrene af andre fremtrædende teologer fra den kirkelige ikkevolds-tradition. Først og fremmest Martin Luther King, der kæmpede for borgerrettigheder til sorte amerikanere, og den tyske præst og nazimodstander Dietrich Bonhoeffer, der deltog i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen.