Det betyder de lukkede grænser for Europa

 Makedonien står uden for Schengen og EU, men har siden den 9. marts haft sin grænse lukket, hvilket især ...

Makedonien står uden for Schengen og EU, men har siden den 9. marts haft sin grænse lukket, hvilket især har skabt problemer ved den store flygtningelejr i græske Idomeni på den græsk-makedonske grænse, hvor tusinder af flygtninge er strandet. Her protesterer flygtninge for at få grænsen åbnet. – Foto: Kostas Tsironis/Scanpix

Lukningen af grænser blandt Schengen-landene er i den grad ikke nogen løsning på flygtningekrisen.
Jasmin Katrin Gröschl, økonom

Flygtningekrisen har ført til grænsekontrol i en række europæiske lande og dermed sat en stopper for fri handel. Lukkede grænser kan koste Europa milliarder og løser ikke i sig selv krisen, advarer eksperter. I dag diskuterer Europa-Parlamentet, om Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig kan forlænge kontrollen

Den fri bevægelighed i Europa er en af EU’s største bedrifter nogensinde, har et flertal af Europas indbyggere igen og igen bekræftet i undersøgelser. Schengen-aftalen har skabt et samarbejde på tværs af europæiske grænser, som de færreste nok turde forestille sig, da kontinentet rejste sig fra ruinerne efter Anden Verdenskrig.

Det ligner derfor en historisk falliterklæring, at det ene europæiske land efter det andet har indført grænsekontrol som reaktion på terrorangreb og flygtningekrise, lyder kritikken fra iagttagere.

”Europa har været i panik det seneste år,” siger Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa og forfatter til flere bøger om globalisering og europæiske spørgsmål.

EU har ikke været i stand til at finde opbakning til en fælles løsning på den rekordstore flygtningetilstrømning på grund af modstand og nationale interesser blandt medlemslandene, og en række lande valgte på egen hånd at indføre grænsekontrol i løbet af sidste efterår og vinteren, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig.

I dag skal Europa-Parlamentet diskutere, om de fem lande skal have lov til at forlænge deres interne grænsekontrol i Schengen med yderligere seks måneder. Forslaget om forlænget grænsekontrol er en del af EU-Kommissionens store pakke til en reform af hele EU’s asylsamarbejde, efter at Danmark sammen med andre lande har skrevet til Kommissionen og opfordret den til for første gang nogensinde at bruge en regel, der giver mulighed for nye forlængelser.

EU-Kommissionen kommer med sit forslag, fordi der stadig trods store fremskridt er alvorlige mangler i Grækenlands ydre grænsekontrol. Selvom antallet af ankomster er faldet drastisk, siden EU i midten af marts indgik en omstridt aftale med Tyrkiet, ankommer der fortsat omkring 500 flygtninge om ugen til de græske øer.

Selvom grænsekontrol kan give landene et pusterum, løser den ikke noget i sig selv, advarer blandt andre økonomen Jasmin Katrin Gröschl. Hun er medforfatter til en rapport fra ifo-Instituttet i München publiceret i april, som viser, at den nuværende grænsekontrol kan medføre et årligt tab på 12,5 milliarder euro (93 milliarder kroner) i EU’s samlede bruttonationalprodukt.

”Lukningen af grænser blandt Schengen-landene er i den grad ikke nogen løsning på flygtningekrisen, men identitetstjek hjælper dog landene med at genvinde kontrol over, hvem der rejser ind. Man bliver absolut nødt til at finde andre løsninger på flygtningekrisen end at genindføre grænsekontrol,” siger hun.

”Det er afgørende at få genindført Schengen-området og sørge for, at det indre marked I Europa fungerer, eftersom en permanent indførelse af grænsekontrol ville blive meget dyr for alle involverede lande, men især for de, der handler på tværs af Schengen-området.”

Samme advarsel kommer fra Bjarke Møller:

”En tilbagevenden til fast national grænsekontrol vil sende Schengen-samarbejdet i respiratoren, og det indre marked vil begynde at krakelere indefra med langt højere transportomkostninger og produktivitetstab for de europæiske virksomheder.”

Grænsekontrollen har dog endnu ikke bragt Schengen-samarbejdet som sådan i fare, vurderer Yves Pascouau, direktør for migrations og mobilitetspolitikker i tænketanken The European Policy Centre (EPC), som har base i Bruxelles og arbejder for at fremme europæisk integration.

”Den er snarere omvendt en måde til at opretholde frihandelen på. Der er to løsninger: Enten anerkender EU, at nogle medlemslande har brug for grænsekontrol og organiserer disse under EU-lov, eller også siger EU, at landene skal fjerne grænsekontrollen, og så vil vi risikere, at landene alligevel vil opretholde grænsekontrollen uden lovmæssigt grundlag og dermed bryde EU-lov,” siger han.

Også Bjarke Møller mener, at grænsekontrollen foreløbig er kommet for at blive. Men de seneste ugers udvikling med blandt andet lukningen af Balkan-ruten og de deraf dalende flygtningetal kan bane vejen for en fælles løsning i det ellers hidtil så splittede EU.

”Vi befinder os i en periode nu, hvor man er villig til at forlænge den indre grænsekontrol som del af en nødretstilstand. Vi ved, at der er betydelig risiko for, at flygtninge og migranter finder nye veje ind i Europa, og det er ekstremt svært at håndhæve grænser til vands. Men jeg tror, Europa får styr på det her og får etableret et sammenhængende system med stærkere håndhævelse af ydre grænser og hjemsendelsesaftaler med en række lande. EU har før formået at lave aftaler med Marokko og senest med Tyrkiet, som har lettet det stærke pres på Grækenland, så EU er ikke hjælpeløs,” siger han.