Det betyder noget, hvem iranerne vælger som præsident

Hassan Rouhanis støtter fører kampagne for den siddende præsident. Foto: Vahid Salemi/AP/Ritzau Foto

Selvom Iran er en islamisk republik, hvor Vogternes Råd har den overordnede magt, har landet flere demokratiske elementer, herunder dagens præsidentvalg, fremhæver eksperter

Iran har historisk set haft en stærk demokratisk tradition som et af de første lande i Mellemøsten, der fik et folkevalgt parlament og en forfatning. Demokratiet led dog et alvorligt nederlag, blandt andet under shahens monarki i midten af det 20. århundrede og siden under den islamiske revolution i 1979, hvor en ny udemokratisk forfatning blev formuleret.

Derfor kan man ikke kalde Iran for et demokrati. Men det er vigtigt at forstå, at der er nogle demokratiske institutioner, siger Søren Schmidt, der er lektor på institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med politik i Mellemøsten.

Han peger på, at der er tale om en blanding af islamisk teokrati og demokrati med både domstole, en folkevalgt præsident, parlament og forfatning.

”Det demokratiske system har ansvaret for nogle områder, mens det islamiske system har det helt overordnede ansvar,” siger han.

Ebrahim Afsah, lektor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, er enig. Han henviser til, at forfatningen indeholder tre forskellige elementer, som tillader demokratiske elementer side om side med præstestyret.

Prøv avisen gratis i en måned
Du kan få adgang til denne artikel og Kristeligt Dagblad i en måned helt uden omkostninger.
Allerede abonnent? Log ind.

Kommentarer

Du skal have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.