Prøv avisen

Det blev Trump og Kim Jong-un enige om

* Donald Trump forpligter sig til at stille sikkerhedsgarantier for Nordkorea. I dokumentet står der ikke, hvad de garantier indebærer.

* Kim Jong-un forpligter sig til at arbejde hen imod afrustningen af atomvåben på Den Koreanske Halvø.

* USA og Nordkorea forpligter sig til at etablere et nyt forhold i overensstemmelse med de to folks ønske om fred og velstand.

* USA og Nordkorea vil arbejde på at opbygge en lang og varig fred på Den Koreanske Halvø.

* USA og Nordkorea forpligter sig til at finde og bringe de jordiske rester af krigsfanger og andre forsvundne personer hjem.

* Landene forpligter sig til at følge op på det aftalte dokument snarest muligt gennem møder mellem USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og en højtstående repræsentant fra Nordkorea.

/ritzau/