Det bliver svært for briterne at få en særaftale

EU vil strække sig langt for at imødekomme britiske ønsker, men det vil også kræve en opblødning af de britiske krav

Man skal ikke lade sig narre af de positive toner, der lød under torsdagens og gårsdagens EU-topmøde i forbindelse med Storbritanniens ønske om en genforhandling af vilkårene for det britiske medlemskab.
Man skal ikke lade sig narre af de positive toner, der lød under torsdagens og gårsdagens EU-topmøde i forbindelse med Storbritanniens ønske om en genforhandling af vilkårene for det britiske medlemskab. . Foto: Alain Jocard/AFP.

Man skal ikke lade sig narre af de positive toner, der lød under torsdagens og gårsdagens EU-topmøde i forbindelse med Storbritanniens ønske om en genforhandling af vilkårene for det britiske medlemskab.

Særligt den britiske premierminister, David Cameron, var ellers optimistisk, da han sagde, at ”der er en vej, der leder til en aftale” til den britiske nyhedsstation BBC. Lige som de øvrige medlemslande lod forstå, at de meget gerne ser et fortsat britisk medlemskab, og Tysklands kansler, Angela Merkel, fremhævede, at ”alle vil have et kompromis”.

EU-analytiker Agata Gostynska-Jakubowska fra den pro-europæiske tænketank Centre for European Reform i London har dog svært ved at se, at der er realiteter bag optimismen.

”Mødet viste, at det vil blive ekstremt svært at nå til enighed om en reform. Det gælder særligt i spørgsmålet om at begrænse andre EU-borgeres adgang til velfærdsydelser. Modstanden kom ikke kun fra de central- og østeuropæiske lande, men også fra vestlige lande, herunder fra Merkel, som ikke vil gå på kompromis med de fundamentale principper i EU,” siger Agata Gostynska-Jakubowska.

Hun vurderer, at bolden nu er tilbage hos David Cameron. Han er nødt til at komme med et udspil, som ikke vil diskriminere mod borgere fra andre EU-lande.

Statsminister Lars Løkke-Rasmussen (V) mener, at en dansk model med undtagelser, kan være en mulighed for briterne.

”Det kan man ikke udelukke kunne være en metode,” siger Lars Løkke Rasmussen til nyhedsbureauet Ritzau.

Men det er ikke en løsning, Agata Gostynska-Jakubowska tror på.

”Vi har undersøgt holdningen i andre lande, og det er tydeligt, at de frygter en dominoeffekt, hvor flere vil kræve særregler. Samtidig står Europa over for mange store kriser, som kun kan løses i fællesskab,” siger hun.

EU-ekspert Lykke Friis er inde på samme spor. Hun forklarer til Ritzau, at briterne beder om noget, der påvirker hele EU, mens de danske forbehold kun påvirkede danskerne.

I den britiske debat fylder spørgsmålet om velfærdsydelser til andre landes borgere mest. Men et andet centralt spørgsmål for David Cameron er at sikre, at euro-landene ikke tager beslutninger uden om de EU-lande, der ikke er medlem af euroen.

”Det vil kræve nogen armlægning, fordi det vil gøre det sværere for eurozonen at tage hurtige og effektive beslutninger. Heller ikke alle lande, som er uden for euro-zonen, er sympatisk indstillede, herunder særligt de centraleuropæiske lande, som håber at komme ind. For dem handler det ikke kun om økonomi, men også om deres geopolitiske interesser,” siger Agata Gostynska-Jakubowska om briternes udfordringer.

Den nye aftale med EU, som den britiske regering forsøger at forhandle sig frem til, skal munde ud i en folkeafstemning inden udgangen af 2017, som i sidste ende skal afgøre, om briterne vil blive i EU på nye og bedre vilkår, eller om de helt forlader EU.