Det er ikke jagten på brænde, der skaber ørkenen

Ørkenen breder sig i disse år i Afrika, og forskere har i årtier antaget, at afrikanske bønders jagt på brænde var skyld i udviklingen. Men det passer ikke, viser dansk forskning

Den generelle antagelse om, at jo flere mennesker der lever i halvørkenen, jo færre træer bliver der, holder ikke stik, viser dansk forskning. Tvært-imod beskytter lokale småbønder deres natur – også selvom de undertiden fælder træer og samler brænde ind til deres ildsteder som familien her i Niger. –
Den generelle antagelse om, at jo flere mennesker der lever i halvørkenen, jo færre træer bliver der, holder ikke stik, viser dansk forskning. Tvært-imod beskytter lokale småbønder deres natur – også selvom de undertiden fælder træer og samler brænde ind til deres ildsteder som familien her i Niger. – . Foto: Boureima Hama/AFP/Ritzau Scanpix.

De småbønder, som lever i Afrikas brede Sahel-bælte af halvørken, fælder træer og krat for at få brænde nok til den daglige madlavning over ild, og brugen skader naturen. Efterhånden bliver den delvise ørken omdannet til egentlig ørken og får dermed Sahara-ørkenen til at sprede sig.

Sådan har antagelsen om ørkenspredning lydt siden 1970’erne. Men den er forkert.

Det viser forskning fra en gruppe danske og udenlandske forskere på Københavns Universitet. Forskerne har for nylig offentliggjort en artikel med resultaterne i det anerkendte internationale naturvidenskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Den overraskende opdagelse er gjort på baggrund af tusindvis af satellitfotos fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, som forskerne har fået adgang til. Til forskel fra tidligere satellitfotos er de nye billeder i en så høj opløsning og viser så mange detaljer, at forskerne for første gang har været i stand til at skelne de enkelte træer og buske på Jorden fra hinanden.

Og den generelle antagelse om, at jo flere mennesker der lever i halvørkenen, jo færre træer bliver der, holder ikke stik. Faktisk forholder det sig omvendt, fortæller Martin Brandt, leder af forskningsprojektet og postdoc ved institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet.

”Træbevoksningen er tættere i opdyrkede områder og tæt på bebyggelser end længere fra bebyggelser eller ude på savannerne. Dermed afviser vi antagelsen om, at der hersker et negativt forhold mellem befolkningstæthed og træbevoksning,” siger han.

De afrikanske småbønder kender nemlig udmærket de landskaber, de lever i, siger Martin Brandt.

”Bønderne er godt klar over, at træerne i økosystemet kaster goder af sig til menneskerne. De får frugter og medicin fra træerne. De ved, at træernes blade gøder jorden, og at træer forebygger jorderosion (at jorden skylles bort af regnen, red.). Derfor gør de en aktiv indsats for at plante og bevare træer i markskellene,” siger han.

Forskere har tidligere fundet ud af det samme gennem små studier, hvor de er taget ud til landsbyerne og har set, at indbyggerne ikke fældede træerne. Men den nye undersøgelse påviser for første gang, at dette ikke kun finder sted i de enkelte landsbyer, men faktisk gælder hele den vestlige del af Sahel-bæltet. Sahel er en bred stribe sparsomt bevokset halvørken, som strækker sig 7100 kilometer tværs over Afrika og danner overgangen mellem den knastørre Sahara-ørken mod nord og de fugtigere, mere bevoksede savanner, som breder sig sydover på kontinentet.

Forskernes opdagelse er vigtig. Ikke blot fordi der allerede lever omkring 145 millioner mennesker i Sahel-bæltet, og fordi der kommer mange nye til. Men også fordi træer og buske kan betyde hele forskellen mellem, om mennesker og dyr kan blive ved med at leve i halvørkenen eller ej.

Vegetationen brødføder både dyr og mennesker, giver brænde, binder det sparsomme vand og forhindrer det værdifulde tynde lag af frugtbar muld i at blæse væk eller blive udpint til ubrugelighed. Dermed holder træer ikke bare på vandet og jorden, men også på menneskene.

I mange lokalområder i Sahel findes der lovgivning, som regulerer menneskenes brug af træer, fortæller Martin Brandt:

”Det kan for eksempel handle om træer af en bestemt højde eller bestemte træarter, som det er forbudt at fælde. Sker det alligevel, skal der betales bøder. Der er også love, som dikterer, at kun dødt træ må bruges som brænde,” siger han.

Martin Brandt tilføjer dog, at der er forskel på, hvor strikt lovene bliver håndhævet i de forskellige lande, som Sahel-bæltet krydser i Vestafrika.

Det er da også et faktum, at Sahara-ørkenen er i færd med at brede sig sydpå. Siden 1920 er ørkenen vokset med 10 procent i størrelse, viser den seneste amerikanske forskning på området. Og de amerikanske forskere peger på, at udviklingen ikke udelukkende skyldes de ”natur-lige klimacyklusser”, som mange også forklarer Sahara-ørkenens spredning med.

Mennesker bærer deres del af ansvaret, lyder det fra lederen af den amerikanske undersøgelse, professor i klimatologi ved det amerikanske University of Maryland, Sumant Nigam.

”Vores undersøgelse viser, at de naturlige klimaforandringer kan forklare to tredjedele af ørkenspredningen, mens menneskeskabte klimaforandringer er ansvarlige for den sidste tredjedel,” udtalte han i foråret i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsresultaterne.

Martin Brandt understreger også, at der fortsat er grund til bekymring for skovhugsten og ørkenspredning forårsaget af menneskers forbrug af træ i Afrika til trods for de opløftende opdagelser om samspillet mellem småfarmere og halvørken i den vestlige del af Sahel-bæltet:

”Situationen er ikke så dramatisk, som mange tror. Men det her positive eksempel fra Sahel kan suppleres af negative eksempler på afskovning i andre afrikanske lande. Efterspørgslen på træ er stadig stor, og det faktum, at der bliver passet på træerne i landbrugsområderne er ikke ensbetydende med, at der ikke finder afskovning sted andre steder på kontinentet,” siger han.