Det er international toppolitik at tale om pandemi

WHO erklærede onsdag, at coronaudbruddet nu er en pandemi, det vil sige en verdensomspændende infektionssygdom. Brugen af ordet ”pandemi” er først og fremmest et markant politisk signal

Selv USA's præsident Donald Trump har nu reageret med omfattende tiltag for at bremse coronavirussen. Trump har ellers tidligere været meget tilbageholdende med at adressere krisen.
Selv USA's præsident Donald Trump har nu reageret med omfattende tiltag for at bremse coronavirussen. Trump har ellers tidligere været meget tilbageholdende med at adressere krisen. . Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den danske regering ville muligvis have vedtaget nedlukningen af Danmark under alle omstændigheder. Men da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften holdt pressemøde om de omfattende restriktioner, der nu er indført i det danske samfund, skete det også i bevidstheden om, at FN’s sundhedsorganisation, WHO, samme dag havde erklæret coronaudbruddet for en pandemi. Altså en verdensomspændende infektionssygdom.

Brugen af ordet pandemi er først og fremmest et kraftigt signal om, at sygdommen har bevæget sig til det øverste trin på den globale sundhedsmæssige alarmstige og som sådan retfærdiggør ganske særlige forholdsregler i et samfund.

”Det er et stærkt sundhedspolitisk signal at sige pandemi. Det giver rygstøtte til de regeringer, der som den danske gerne vil indføre drastiske tiltag over for smitten,” siger Christian Wejse, speciallæge i infektionsmedicin og lektor ved center for global sundhed ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i globalt perspektiv på epidemier.

WHO har i dagevis tøvet med at erklære coronaepidemien for en pandemi, selvom mange nationale sundhedseksperter var begyndt at bruge betegnelsen. WHO ved, at i samme øjeblik ordet ”pandemi” er sagt højt, får det vidtrækkende politiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Pandemi betyder, at sygdommen ikke længere lader sig begrænse til bestemte geografiske områder, men i princippet er blevet en trussel for enhver person på kloden.

”En pandemi er en unik situation, hvor vi vurderer, at alle indbyggere på kloden sandsynligvis vil blive udsat for virus inden for en nærmere afgrænset tidsperiode,” sagde Mike Ryan, WHO’s katastrofechef, på et pressemøde i sidste måned.

Christian Wejse mener, at det er rigtigt af WHO at have udnævnt krisen til en pandemi.

”Der er ingen tvivl om, at det er en pandemi i forhold til de kriterier, der ligger, men WHO har været tilbageholdende med at sige det af frygt for at skabe panik. Jeg tror, at det er rigtigt, at det er gjort nu. Det er bedre at kalde tingene ved deres rette navn,” siger Christian Wejse.

”Det kan måske skræmme nogen, men vi må også godt være en smule nervøse – bare vi ikke går i panik. De scener, vi har set i Wuhan i Kina og i Norditalien, hvor sundhedsvæsenet har været presset langt over grænserne, har været dramatiske. I den forstand er pandemibegrebet et godt redskab. Det markerer alvoren og betyder forhåbentlig, at folk accepterer de stramninger, der er indført.”

Den britiske forsker Nathalie MacDermott fra Storbritanniens nationale institut for sundhedsforskning Nihr siger til avisen The Guardian, at brugen af ordet pandemi ikke har nogen praktisk betydning, al den stund hele verden er blevet rådet til at forberede sig på den situation i flere uger, men den understreger alvoren:

”Det markerer, hvor vigtigt det er, at lande over hele verden arbejder i fællesskab og åbenhed som en fælles front i vores bestræbelser på at bringe situationen under kontrol.”

Netop tidligere pandemier kan også lære os noget om, hvordan vi bedst griber coronavirussen an, siger Christian Wejse. Han peger på, hvordan forløbet af den spanske syge i 1918 viste, at sygdommen udviklede sig meget forskelligt, alt efter hvordan den blev håndteret.

”De fleste har nok set de to kurver – den røde og den grønne – som sundhedsministeren har vist de seneste dage. De bygger i bund og grund på de historiske erfaringer med den spanske syge i de amerikanske byer Philadelphia og St. Louis,” siger han og fortsætter:

I Philadelphia anlagde man en lidt trumpagtig tilgang og greb ikke særligt meget ind, fordi man mente, at det nok skulle gå alt sammen og i øvrigt belastede økonomien for meget. I St. Louis derimod indførte man mange af de restriktioner, vi nu ser i Danmark. Forbud mod store forsamlinger, minimering af kontakt. Resultatet var, at Philadelphia fik ’den røde kurve’, hvor antallet af smittede eksploderede i løbet af meget kort tid, mens St. Louis fik den ’grønne kurve’ med en langsommere og mere jævn smittespredning, der tillod sygehusene at følge med.”

Niels Brimnes er lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i blandt andet international sygdomsbekæmpelse i historisk perspektiv. Han kalder det ”oplagt” at betegne coronaudbruddet som en pandemi. Men selvom virussen har en række ”ubehagelige” træk, minder han også om, at pandemien adskiller sig fra tidligere tiders ved, at man næsten allerede har sat dato på, hvornår en vaccine kan være klar.

”Det er noget nyt, og noget positivt nyt, at når der kommer en ny virus, så kan vi også hurtigt udvikle en ny vaccine. I det hele taget er verden ikke kun blevet farligere, fordi globaliseringen tager sygdommen med rundt. Den har også gjort det lettere for os at bekæmpe den. Vi ved mere, og vi ved det hurtigere,” siger Niels Brimnes.