Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Det er kønsrollerne, der slår kvinderne omkuld

Teenagepiger på et hjem for unge gravide kvinder i Jinotega nord for Nicaraguas hovedstad, Managua. Teenagepiger står for hver sjette fødsel i landet. – Foto: Oswaldo Rivas/Reuters/.

I år er det 20 år siden, at FN holdt befolkningskonference i Kairo i Egypten. Trods mange fremskridt er det grundlæggende misforhold mellem kvinder og mænds rettigheder ikke ændret, siger Anne-Birgitte Albrectsen, vicegeneralsekretær i UNFPA

Kalinde blev gift, da hun var 15 år. Hendes mand var 22 år. Under vielsesceremonien fik hun at vide, at hun skulle respektere sin mand og aldrig nægte ham sex. Hvis der kom problemer i ægteskabet, skulle hun udholde dem, fordi det er sådan, ægteskabet er. Og Kalinde syntes, at det var svært at være gift. Især da hendes mave begyndte at vokse, og hun fik at vide på sygehuset, at hun var gravid i femte måned. Hun anede ikke, hvad der skete.

Kalinde, som har fortalt sin historie til menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch, er en af titusinder af unge piger i Malawi, som hvert år bliver gift, før de er fyldt 18 år. Det sker for hver anden pige i Malawi. Nogle af dem er blot 9 eller 10 år, når de bliver tvunget til ægteskab, ofte på grund af familiens fattigdom. Som det sker hvert andet sekund for små og store piger over hele kloden. Hver dag bliver cirka 39.000 piger gift, før de bliver 18 år, skønner FN.

Det var langtfra det, der var håbet, da hundreder af stats- og regeringschefer i 1994 mødtes til befolkningskonference på det okkerfarvede Cairo Mariott Hotel i den fashionable bydel Zamalek. Konferencen i Egypten var et sværdslag mellem konservative og liberale kræfter på spørgsmål som abort og familieplanlægning, men alle enedes i sidste ende om, at kvinder og piger har ret til sundhed, uddannelse og bestemmelse over egen krop.

På en lang række områder er det da også gået fremad for verdens piger og kvinder, understreger Anne-Birgitte Albrectsen, viceeksekutivdirektør i UNFPA, FNs organisation for befolkningsspørgsmål og en af de to højst placerede danskere i det samlede FN-system.

Der dør halvt så mange kvinder under barsel som tidligere. Befolkningstilvæksten er faldet dramatisk siden 1960 er antallet af børn pr. kvinde faldet fra 5-6 børn til cirka 2,5 barn. Der er langt flere kvinder repræsenteret i politiske og offentlige hverv. Flere kvinder er på arbejdsmarkedet. Flere piger går i skole. En række lyspunkter.

LÆS OGSÅ: Familien betyder alt

Dét er den rigtig gode historie. At vi på en række enkeltstående områder har set positive fremskridt, siger hun, men lader kun sætningen hænge så længe, som det tager at trække vejret:

Men fortællingen standser ikke der. Vi må konstatere, at når det kommer til de virkelig grundlæggende vilkår for kvinder, er der ikke meget, der har ændret sig. Vi har ikke fået reel ligestilling i noget land, heller ikke i Danmark. I bund og grund er kønsrollemønstrene de samme over det meste af verden, og derfor er kønnet stadig en af de vigtigste årsager til fattigdom. Når vi taler om den brede, samlede udvikling er det stadig kvinderne, der halter, siger Anne-Birgitte Albrectsen, der netop har været i København.

Basalt handler det om magt og potens. Det er helt ekstremt, så dybt kønsrollemønstret er forankret, siger hun.

Manglen på ligestilling er langt fra at være et feministisk luksusprojekt. For størstedelen af verdens kvinder er der tale om en mangel på rettigheder, som rækker milevidt ud over, hvem der tager opvasken eller skifter bleen. Millionerne af barnebrude er blot et eksempel på, hvordan kvinders tilværelse forkvakles på grund af mandsdominerede kulturer og magtforhold, der griber ind i deres liv, allerede mens de er teenagepiger eller endnu yngre. Og Anne-Birgitte Albrectsen kan hurtigt remse endnu et par eksempler op:

Hvert fjerde sekund bliver en pige under 18 år gravid. Hvert 10. sekund bliver en pige under 18 år omskåret. Det er millioner af piger, der får ødelagt deres liv i en ung alder. Mange af dem uden at de forstår, hvad det er, der sker omkring dem, siger hun.

Selvom de fleste udviklingslande har oplevet økonomisk fremgang, og mange mennesker er blevet løftet ud af fattigdom, viser alle tal også, at den økonomiske vækst dækker over en stigende ulighed internt i landene. Det gælder i den rige såvel som den fattige del af verden. De rige bliver rigere, og der kommer flere i middelklassen til gengæld forbliver de fattige virkelig fattige og med længere afstand til samfundets andre grupper.

En stor del af denne ulighed rammer kvinder, fordi det oftest er dem, der får den skæveste start i livet.

Blandt de fattigste er de fleste kvinder. Når det kommer til de fattigste mennesker i verden, er der en enorm skævvridning, som handler om køn mere end noget andet, siger hun.

Teenagepigerne har indtil nu været en forholdsvis overset gruppe, erkender Anne-Birgitte Albrectsen. Fokus har i højere grad rettet sig mod aldersgrupperne på hver sin side: de mindre piger og deres skolegang og de voksne kvinder, deres graviditeter og fødsler, og det er også der, FN kan se de store fremskridt. Men nu er det på høje tid at gøre noget for teenagepigerne, som er dem, der især bliver klemt af de patriarkalske normer.

Verden har 600 millioner piger mellem 10 og 18 år. Heraf bor de 500 millioner i udviklingslandene. De udgør en enorm ressource, som vil kunne skabe store forandringer i deres samfund, hvis de får lov til at uddanne sig, blive voksne og få arbejde, før de etablerer familie, siger hun.

Der er rigtig mange piger, der går i skole, og det er fint. Men hovedparten af dem når aldrig længere end til grundskolen. De giftes stadig alt for unge og holdes i hjemmene. Vi sidder med nogle klassiske kønsroller, hvor magten og balancen er på mændenes side, fordi det stadig er sådan, mange samfund er skruet sammen. Der er nogle helt fundamentale ting, der skal udfordres, hvis vi for alvor skal have løftet kvinderne og deres samfund ud af fattigdom. De unge kvinder skal have lov til at træffe deres egne valg og selv bestemme, om og hvornår de vil giftes og have børn, siger hun.

Anne-Birgitte Albrectsen peger på, at fremskridtene for piger og kvinder indtil nu har bygget på de lavthængende frugter områder, hvor det har været forholdsvis ukontroversielt at arbejde.

Vi har ikke været inde at røre ved kerneområderne: familien og forholdet mellem kønnene. For ikke at tale om kvinders fertilitet, som mange andre end kvinden selv har en mening om. Det er utroligt så meget, der lovgives om kvinders fertilitet, selvom man allerede i Kairo fastslog, at kvinden har ret til at råde over sin egen krop. Selv vestlige regeringer kan nærmest stadig stå og falde med abortspørgsmålet. Det viser, hvor følsomt og værdiladet et område fertiliteten er, siger hun.

Kun en procent af den globale udviklingsbistand er ifølge Anne Birgitte Albrectsen hidtil gået til arbejdet med piger mellem 10 og 18 år. Hun håber, at det vil ændre sig, når de nuværende 2015-mål bliver erstattet af et nyt sæt globale udviklingsmål.

Det er i de år, at pigernes skæbne og dermed også deres familiers og deres landsbyers skæbne bliver afgjort. Og vi kan se fra de enkelte projekter, som hidtil har kørt, at det nytter at gøre noget, siger hun og nævner blandt andet et fælles program mod pigeomskæring, som UNFPA og Unicef kører i 15 lande. Her lykkedes det i løbet af fire år at få 10.000 landsbyer til at beslutte sig for at standse omskæring af småpiger.

Religionen har sin egen plads i de følsomme diskussioner om kvinder, familier og forholdet mellem kønnene. De religiøse ledere kan være både de bedste forbundsfæller og de værste fjender, når det gælder større frihed og selvbestemmelse for de unge kvinder. Det kommer meget an på den lokale kirke og dens ledere.

Mange religiøse ledere har på grund af fattigdom en lidt forskruet magtposition i det lokale samfund. Så deres ord vejer uforholdsmæssigt tungt. Både på godt og ondt, siger Anne Birgitte Albrectsen.

LÆS OGSÅ: 20 års indsats for at forbedre kvinders levevilkår har båret frugt

Men når det er sagt, så er mange af disse spørgsmål i bund og grund drevet af andre faktorer, fastslår hun. Det gælder for eksempel omskæring. En kulturel praksis, som de lokale omskærere ofte ældre kvinder tjener lidt penge og prestige på. Derfor kan de være vrangvillige over for forandring.

Hvis man kan finde en anden indtægtskilde til dem, vil de typisk støtte et forbud mod omskæring, siger hun.

Det samme gælder de tidlige ægteskaber, som typisk sker, fordi pigens forældre er i pengenød.

Jeg vil gerne skrive under på, at religiøse forestillinger og praksisser kan være en hindring for kvinders ligestilling, men der er så mange andre faktorer positive såvel som negative der spiller en rolle, at religionen ikke i sig selv er altafgørende.

UNFPA har blandt andet et meget stærkt samarbejde med det islamiske universitet i Kairo, al-Aqsa, og her er man ifølge Anne Birgitte Albrectsen helt på det rene med, at der ikke må være noget, der forhindrer kvinders ligestilling. Som sådan er universitet er godt eksempel på, at de centrale religiøse institutioner ofte med undtagelse af i abortspørgsmålet er mere liberale end lands-byernes religiøse ledere.

De lokale religiøse ledere er nogle gange mere styret af, at de er mænd i et bestemt samfund end af deres teologi, siger hun.

At det bliver en sej kamp at gøre op med de traditionelle kønsrollemønsters forankring, er Anne-Birgitte Albrectsen helt med på. Men hun mener ikke, at der behøver at gå 20 år mere, før der viser sig reelle fremskridt.

Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at klø på. Jeg tror på, at de fleste og vidende beslutningstagere selv bliver overraskede, når de ser, hvor dårligt det står til med kvinders rettigheder i praksis. Så der er bestemt plads til at speede udviklingen op, siger hun.

Den danske viceeksekutivdirektør er opmærksom på, at ligestilling og rettigheder krydser ind over spørgsmålet om ægtepar og familiers ret til at indrette sig, som de vil. Er det kvindeundertrykkende, hvis en kvinde vælger at gå hjemme i stedet for at bruge sin uddannelse? Eller er det blot kvindens frie ret?

Vi vil ikke bestemme, hvordan voksne kvinder lever sammen med deres mand og børn men udgangspunktet må være, at deres valg er baseret på fri information og oplysning, siger hun.

UNFPA holder i slutningen af april en konference i Stockholm, hvor politikere fra hele verden vil drøfte udviklingen siden Kairo. Anne-Birgitte Albrectsen forventer, at resultatet vil blive, at man fremover vil se organisationen arbejde lige så ihærdigt med rettigheder og normer som med gravides sundhed.

Vi har opnået fantastiske fremskridt på sundhed og uddannelse. Nu skal vi arbejde med de individuelle rettigheder. Det er der de store udfordringer for kvinderne i vores tids verden ligger, siger hun.