Prøv avisen

Det er moskéens størrelse, det kommer an på

Kritikere af moskéen ser bygningens størrelse som et bevis for, at muslimerne ikke vil integrere sig. -

Tyskerne føler sig provokerede af store moskeer, viser debat om byggeri af Europas største moské i Køln

Heidi Dachs,
skriver fra Tyskland

Mange tyskere føler det som en provokation, hvis moskéer er større end kirker.

Det viser en debat, der igen er blusset op, efter at myndighederne har givet tilladelse til byggeriet af en af Europas største moskéer i byen Køln.

Selvom Kølns konservative overborgmester, Fritz Schramma, heftigt forsvarer byggeriet, har hans egne partimedlemmer valgt at gå imod projektet, fordi de betragter byggeriet som en magtdemonstration fra muslimernes side.

Moskéen, der skal ligge i bydelen Ehrenfeld, er så stor, at den vil være den mest dominerende bygning i området.

Nogle af de skarpeste protester kommer fra indvandrere, der har vendt islam ryggen.

Jeg kan godt forstå, hvis borgerne i Ehrenfeld opfatter den nye moské som en ubehagelig magtdemonstration fra muslimerne side, siger for eksempel Seyran Ates, der er født i Tyrkiet. Hun har de seneste år kæmpet for muslimske kvinders rettigheder i skilsmissesager, og er også medlem af den islamkritiske organisation Eksmuslimernes Centralråd i Tyskland.

En lignende debat fandt sted allerede for et år siden. Dengang forlangte for eksempel daværende ministerpræsident for Bayern, den konservative Edmund Stoiber, at katedraler fortsat skulle være større end moskéer. Hans argument var, at kristne tyskere stadig udgør flertallet af befolkningen, og at landets ledende kultur er præget af kristendommen.

Denne holdning støttes nu blandt andet af repræsentanter for et andet religiøst mindretal i Tyskland, jøderne. Vicepræsident for Jødernes Centralråd i Tyskland, Salomon Korn, opfordrer muslimerne til at tage hensyn til befolkningens følelser og give afkald på bygninger, der vækker irritation hos tyskerne.

For de fleste tyskere virker moskéer som fremmedartede bygninger, og minareter er påfaldende som herskersymboler, siger Salomon Korn i et interview til avisen Frankfurter Rundschau. Han mener, at muslimerne hellere bør lave mere moderne moskéer, der ikke har samme form som traditionelle moskéer.

Den nye moske i Køln får både to 55 meter høje minarettårne og en stor kuppel, der er 35 meter høj. Kuplen skal se ud som en gennemsigtig jordklode, så det er muligt at se ind i moskéen, hvilket ifølge avisen Die Zeit er et symbol for muslimernes åbenhed overfor verden.

Den kendte sociolog og islamkritiker Necla Kelek, der selv stammer fra en ortodoks muslimsk familie i Tyrkiet, tolker arkitekturen anderledes.

Jordkloden er et symbol for erobring, og man kan se kuplen og minarettårnene som muslimernes krav på at få verdensherredømmet siger hun.

Tidligere havde muslimske menigheder ofte bederum i baggårdene. Nu oplever Tyskland ligefrem et byggeboom af moskéer, og adskillige muslimer og politikere ser denne udvikling som et tegn på, at muslimerne er ved at integrere sig og blive en del af det tyske samfund.

Ali Kizilkaya, der er talsmand for det store forbund af muslimske organisationer, Muslimernes Koordineringsråd, er glad for, at moskéen i Køln nu kan bygges.

Det er et vigtigt signal om, at muslimer i Tyskland har ret til at bygge værdige bedehuse. Indenrigsminsiter Wolfgang Schäuble har sagt, at muslimer er del af det tyske samfund, og så er moskéer også en del af Tyskland, siger Ali Kizilkaye.

Kritikere af moskéen ser derimod bygningens størrelse som et bevis for, at muslimerne ikke vil integrere sig.

I disse moskéer ligger sæden til et parallelsamfund. Vi har allerede set, at især store moskéer udvikler sig til egne byer, egne Medinaer, siger Necla Kelek.

Den kendte humanist og ateist Ralpf Giordano er enig heri.

Byggetilladelsen er en integrationsfjendtlig afgørelse. Alene moskéens størrelse viser, at muslimerne stiller krav om magt, siger han til tv-stationen WDR.

Både den katolske og den evangeliske kirke støtter derimod officielt bygningen af moskéer i Tyskland. Den evangeliske kirke i Køln har da også udtrykt glæde over, at de muslimske medborgere fremover vil have et værdigt sted til at praktisere deres tro.

Uofficielt ser det anderledes ud. Især i den katolske kirke er der meget stor modstand mod nye, store moskéer. Adskillige kræfter inden for kirken forsøger at skabe en forbindelse mellem muslimers rettigheder i Vesten og kristnes rettigheder i muslimske lande. Kølns kardinal, Joachim Meisner, har for eksempel forlangt, at muslimerne i Tyskland begynder at kæmpe for de kristnes rettigheder i de muslimske lande som tak for de moskeér, de får lov til at bygge her.

Augsburgs biskop, Walter Mixa, har ligefrem advaret myndigheder imod at tillade så store bygninger som moskéen i Køln.

I lande, der hovedsageligt er præget af muslimsk kultur, har kristne så godt som ingen rettigheder, og derfor bør vi heller ikke tillade moskéer med højtravende minareter i Tyskland. I et kristent samfund er det nok, hvis muslimerne har et rum hvor de kan holde andagt, siger Walter Mixa.

Journalist Rolf Krüger, der er journalist og leder af en kristen internetportal, vurderer derimod, at det er langt bedre for Tysklands sikkerhed, hvis baggårdsmoskéerne forsvinder, og menighederne kommer frem i dagens lys.

Det, vi i virkeligheden er mest bange for, er ikke islams styrke, men derimod angsten for at vedstå, at kristendommen i øjeblikket er svækket i Europa, skriver han som en kommentar til debatten om de store moskéer.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

Kritikere af moskéen ser bygningens størrelse som et bevis for, at muslimerne ikke vil integrere sig. - Foto: stock.xchng