Prøv avisen

Det er nu, at det for alvor bliver svært for Macron

Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, og landets afgående præsident, Francois Hollande, markerede i går sammen mindedagen for afslutningen på Anden Verdenskrig ved Den Ukendte Soldats grav under Triumfbuen i Paris. – Foto: Francisco Mori/AP/Ritzau Foto

Efter valgnattens fest skal Emmanuel Macron samle et polariseret Frankrig. Det er en kolossal udfordring, den 39-årige nyvalgte præsident står overfor

Lettelse er den følelse, der kommer til udtryk hos de fleste franskmænd efter Emmanuel Macrons valgsejr søndag aften. Truslen fra Marine Le Pen er afværget. Men sejren er på én gang stor og skrøbelig, som det katolske dagblad La Croix konstaterede i går.

For selvom Frankrigs nye præsident i søndags blev valgt med lige over 66 procent af stemmerne, den næsthøjeste andel nogensinde, er vælgeropbakningen alt andet end massiv.

Kun 16 procent af Macrons vælgere stemte på lederen af bevægelsen En Marche, fordi de tror på hans politiske program. 33 procent stemte på Macron, fordi han repræsenterer en fornyelse. Otte procent stemte på ham, fordi de finder ham sympatisk – men hele 43 procent af hans vælgere ville bare spærre vejen for Marine Le Pen.

Derfor var de vajende flag og den store entusiasme foran Louvre og ved Emmanuel Macrons hovedkvarter i Paris søndag aften næppe heller dækkende for stemningen i Frankrig dagen derpå. De fleste vælgere forholder sig afventende.

”Macron fik en triumf. Præsidenten får en udfordring,” konkluderer dagbladet Le Monde. Kun det økonomiske dagblad Les Echos taler helhjertet om det håb og den optimisme, Emmanuel Macron har vakt i Frankrig med en forventning om, at den nye præsident kan reformere og modernisere et stivnet Frankrig. Alle er enige om, at landet trænger til forandring. Men vælgerne har aldrig været så uenige om, hvordan det skal gøres. Og præsidentvalget, hvor over 10 millioner mennesker stemte på Marine Le Pen, kan sætte sig varige spor.

Dagen efter valget, ved mindehøjtidelighederne for fredsslutningen efter Anden Verdenskrig den 8. maj, var spændingen mærkbar flere steder. I Paris stod den nyvalgte og den snart forhenværende præsident side om side ved Den Ukendte Soldats grav under Triumfbuen på Champs Elysées i politisk respekt og samarbejde.

Men ude i landet boykottede de lokale Front National-medlemmer af byrådene flere steder mindehøjtideligheden, hvor borgmestrene ellers læste regeringens udtalelse op i dagens anledning:

”Vi markerer i dag demokratiets sejr. Vi hylder alle de, som kom fra hele verden, uden hensyn til kultur eller etnisk baggrund, for at befri Frankrig.”

”Efter dette valg er det ikke ’to Frankrig’er’, men fire, der står over for hinanden,” siger politologen Thomas Guénolé.

”På den yderste venstrefløj har vi det anti-globalistiske Frankrig, som ønsker mindre ulighed, men er postivt stemt over for minoriteterne, både etniske og seksuelle. Macron repræsenterer det pro-globalistiske Frankrig, som lige- ledes ser positivt på minori-teterne, men accepterer ulighed. Over for har vi pro- globalisterne, der også accepterer ulighed, men til gengæld er skeptiske over for indvandring og minoriteter. Og endelig har vi det yderste højre, som er imod både minoriteter, globalisering og ulighed. Denne splittelse i fire grupperinger er ikke set siden Anden Verdenskrig,” påpeger Thomas Guénolé.

Det er denne splittelse, som Emmanuel Macron skal overvinde, hvis han vil reformere Frankrig. Og alle de tre øvrige kategorier og partiformationer har erklæret ham krig ved parlamentsvalget i juni.

Den nye præsident håber at kunne samle et flertal over midten, fra den socialistiske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian til medlemmer af Republikanerne, der også er på tale som ministre i regeringen under en ny premierminister, som formentlig udpeges i løbet af ugen.

Franskmændene efterlyser en koalition, der gør op med partiapparaterne og højre-venstrekløften. Men partierne vil give Macron kamp til stregen. Den første prøve kan blive den arbejdsmarkeds- reform, som den nye præsident har lovet som et af sine første tiltag. Og som kan sende titusinder af franskmænd på gaden i protest.

Emmanuel Macron bedyrerede søndag aften, at han har forstået, at valgresultatet ikke er udtryk for en blankocheck og for et bredt mandat fra et flertal af den franske befolkning. Han lovede også at lytte til og svare på den vrede, som opbakningen til Marine Le Pen er udtryk for. Det kræver vækst og beskæftigelse og reformer, som franskmændene hidtil har modsat sig.

De franske lederskribenter understreger over én kam, at Emmanuel Macron ikke kan tillade sig at fejle. Han har fem år foran sig.

”Emmanuel Macron har vakt et håb i Europa og i Frankrig. Det er vores sidste chance,” skriver dagbladet Ouest-France.

Underforstået: i tilfælde af fiasko vil valget i 2022 blive endnu mere uforudsigeligt.