Vaske tøj, tørre af, købe ind, lave mad, rydde op og rede seng. Det lyder som Askepots hverdag, men er en del af mange af verdens kvinders daglige liv i hjemmet. For i gennemsnit bruger en stor del af verdens kvinder over fire og en halv time om dagen på ubetalt arbejde. Mænd derimod bruger i gennemsnit halvanden time om dagen på arbejde i hjemmet, viser OECD-tal fra 2019.
I samtlige af de lande, der er med i undersøgelsen, er det kvinderne, der svinger kosten mest. I Sverige, hvor der er den mindste forskel, bruger kvinder omkring 50 minutter mere end mænd på de huslige sysler. Mens kvinder i Indien, hvor der er størst forskel, i gennemsnit bruger seks timer på ubetalt arbejde, og mænd bruger mindre end en time om dagen.
Ariane Hegewisch fra Institute for Womens’ Policy Research i Washington er ikke overrasket over forskellen.
”Selvom kvinders andel i det betalte arbejdsmarked er blevet meget større, er mænds andel i det ubetalte arbejde derhjemme ikke blevet tilsvarende større,” siger Ariana Hegewisch.
Hun mener, at forskellen blandt andet bunder i, at mænd og kvinder, trods kvinders indtræden på arbejdsmarkedet, stadig opfatter deres familieliv ud fra traditionelle kønsopdelte roller.
Den skæve kønsfordeling er et problem for både mænd og kvinder, mener lektor ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet Lise Rolandsen Agustín, der blandt andet har forsket i balancen mellem kvinders arbejde og fritid.
I de lande, hvor tiden, som kvinder og mænd bruger på det huslige, er mest lige, kan det give kvinderne problemer på deres betalte arbejde, påpeger Lise Rolandsen Agustín. Her er tale om lande som de skandinaviske lande, Canada, Holland, Tyskland og Estland.
”Kvinderne i de lande har ’dobbeltarbejde’. De går på deres betalte arbejde, og når de så kommer hjem, laver de den største del af det huslige. Især når der kommer børn ind i billedet, kan det være et problem,” siger lektoren og tilføjer:
”Når kvinder får børn, sænker mange arbejdspladser forventningen til dem. Det kan have indflydelse på, om kvinderne bliver set som mulige ledere, om de bliver forfremmet, og om de får lønforhøjelse eller ej. Det samme sker ikke i lige så høj grad med mænd.”
Endnu værre er det for kvinder i de lande, hvor der er størst forskel i mænd og kvinders husarbejde. Ud over Indien er det lande som Tyrkiet, Mexico og Portugal. Her kan det betyde, at kvinderne får svært ved overhovedet at komme ud på det lønnede arbejdsmarked, fordi de simpelthen har for meget at lave derhjemme, siger Lise Rolandsen Agustín.
For mænd kan den skæve kønsfordeling betyde, at de ikke kan tage del i familielivet i ligeså høj grad, som kvinderne kan, mener Lise Rolandsen Agustín.
Det er Ariane Hegewish enig i.
”Mænd får et fattigere liv, fordi de ikke får samme muligheder for at involvere sig i familien. I for eksempel den amerikanske byggebranche er der næsten ingen kvinder, og det har betydet, at mændene ikke har ret til barsel. Det accepteres ikke, at mændene også vil tage rollen som omsorgsperson på sig,” siger hun og tilføjer, at der er flere måder, hvorpå man kunne mindske kløften, så mænd kunne være en større del af familielivet, og kvinderne kunne få mere rum til deres betalte arbejdsliv.
EU har indført øremærket barsel, og det mener Ariane Hegewish kan være en del af løsningen. Men hun påpeger, at der også kunne tages mere omfattende midler i brug. Her fremhæver hun den økonomiske professor emeritus fra Open University i Storbritannien, Susan Himmelweit, der mener, at løsningen skal findes ved at anerkende ubetalt arbejde som rigtigt arbejde.
”Man skal ændre den forankrede opfattelse af, at ubetalt arbejde ikke er værdifuldt,” siger Susan Himmelweit til New York Times.
Til det tilføjer Ariane Hegewish:
”Vi tager det ubetalte arbejde i hjemmet for givet, men hvis ikke det blev gjort, kunne man jo ikke gå på det betalte arbejde.”8