Prøv avisen

Det er svært at bo et sted, verden vender ryggen til

Indbyggere og myndigheder i Lugansk markerede i april tre-året for udbruddet af kampe i det østlige Ukraine mellem pro-russiske separatister og styrker, der er loyale over for den ukrainske regering. Foto: Nikolaj Sidorov/Sputnik/ritzau

Fra at have været en del af Ukraine prøver indbyggerne i Lugansk nu at vænne sig til at bo i en ikke-anerkendt folkerepublik, hvor kampene aldrig stopper

De nye vinduer spejler livet på Sovjetskaja, hovedgaden i Lugansk. Granaternes ødelæggelser præger bybilledet, men hovedbiblioteket har været gennem en større renovering, der blandt andet omfatter de skinnende ruder. Lånerne tager igen bøger ned fra hylderne, og Anna Mantsys har genoptaget sit arbejde som bibliotekar.

Klædt i en fin mørkeblå kjole og omgivet af en skov af potteplanter sorterer hun en skuffe i kartoteket. De seneste tre års krig i det østlige Ukraine mellem ukrainske soldater og russiskvenlige separatister, der vil løsrive området fra Ukraine, har påvirket hendes tilværelse på flere måder. Fra at have haft adresse i Ukraine blev hun med et slag indbygger i Folkerepublikken Lugansk – en ikke-anerkendt stat, som russiskstøttede separatister udråbte i april 2014. Den ændrede situation har indskrænket den 43-årige bibliotekars bevægelsesfrihed.

”Jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke kan rejse frit. Jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke kan tage ned på banegården og tage et tog hvorhen, jeg vil. Det kan jeg ikke, som det ser ud nu. Vores banegård er lukket. Jeg elsker at rejse, men det er svært nu,” siger hun og prøver at få styr på nogle flere lånerkort i skuffen.

”Jeg har været mange steder både i Ukraine og Rusland. Inden krigen havde jeg en drøm om at få et internationalt pas, så jeg kunne besøge fjernere lande, men desværre blev det ikke til noget,” siger Anna Mantsys.

Andre læser lige nu