Prøv avisen
Fredsmission i Mali

Det er vanskeligt at skabe fred i et af verdens fattigste lande

De danske soldater i Mali arbejder blandt andet tæt sammen med deres franske kolleger, som her leder efter miner i den nordlige del af landet på grænsen til Burkina Faso. Frankrig står i spidsen for Operation Barkhane, der primært handler om at inddæmme terror, mens FN-missionens opgave er at sikre en våbenhvile. – Foto: Michele Cattani/AFP/Ritzau Scanpix.

Væbnede konflikter og terror griber om sig i Mali, som lægger hus til den mest blodige FN-mission i historien. Fra dansk side prøver man udover militært bidrag at skabe udvikling – også i områder, hvor ingen danskere kan færdes, fortæller ambassadør Marianne Kress

Det er ikke kun soldater, Danmark bidrager med til arbejdet for at skabe en fredelig fremtid i Mali. I det store vestafrikanske land ved Saharas sydlige bred har islamister og etniske oprørsgrupper siden 2012 skabt skræk og rædsel blandt befolkningen. I skiftende alliancer har grupperne bekæmpet hinanden, når de da ikke har vendt angrebene mod regeringshæren, der gang på gang lider store tab.

Godt 60 danske soldater ankom i november til landet i FN-uniform. De fik i december følgeskab cirka yderligere 70 danskere, som deltager i den fransk-ledede militære operation, Barkhane.

De danske FN-soldaters opgave består i at flyve forsyninger til FN-tropperne i de uroplagede områder i Malis nordlige og central del.

”Vi har vores egne efterretningsfolk med og vurderer hver dag sikkerhedssituationen, inden vi flyver. Hvis vi er i tvivl om, at det er forsvarligt at flyve, så lader vi være. Vi kan også vælge at droppe lasten fra luften med faldskærm. Hvis sikkerhedssituationen taler for det, kan vi også sørge for kun at være på jorden i ganske kort tid, eventuelt med motorerne tændt, så vi hurtigt kan lette igen,” siger chefen for den danske FN-mission i Mali, Søren Bonfils.

Ligesom de øvrige danske FN-udsendte, der ankom midt i november, er han indkvarteret i en moderne teltlejr med navnet Camp Bifrost. Den ligger op ad den internationale lufthavn i landets hovedstad, Bamako, som i øjeblikket er den eneste fungerede civile lufthavn i Mali. Fra et udsigtstårn i lejren kan de danske udsendte følge forsvarets Herkules-propelfly, når det seks gange om ugen letter med 15 tons forsyninger, der afleveres i militært beskyttede lufthavne i Malis brændpunkter.

I øjeblikket er der i alt cirka 13.000 udstationerede FN-soldater og politik-folk i Mali. Samtidig er der 4500 mand i den franskledede Operation Barkhane i regionen. De godt 70 danskere, som deltager i Barkhane, udgør mandskabet på to transporthelikoptere. De skal flyve i Mali og flere af nabolandene, der også hærges af konflikter og uro.

Selvom de internationale soldater i Mali arbejder side om side med den maliske hær, er det ikke lykkes at skabe fred det vestafrikanske land, der er dobbelt så stort som Frankrig og primært består af ørken. Tværtimod melder medierne konstant om store antal dræbte soldater.

FN-missionen. Minusma, i Mali er i dag den mest blodige i FN’s historie med over 200 dræbte FN-udsendte siden 2013. Den fransk ledede Barkhane-mission er heller ikke gået fri. Således døde 13 franske soldater i helikopterstyrt i slutningen af november. Dertil kommer den ene beretning efter den anden om snesevis af dræbte soldater fra den maliske regeringshær.

Konflikterne i Mali begyndte i 2012 som et oprør hos nomadefolket tuaregerne i den nordlige del af Mali, der ligger i Sahara. På det seneste er urolighederne i nord suppleret af væbnede konflikter i landets mere befolkede og frugtbare centrale del.

Her skønnes omkring 1000 skoler i øjeblikket at være lukkede som følge af væbnede konflikter, og medierne melder jævnligt om både terror og væbnede sammenstød mellem etniske grupper.

På det bagtæppe arbejder det officielle Danmark for at skabe udvikling og fremskridt. Over fem år giver Danmark en milliard kroner til udviklingsbistand, mens bidragene til nødhjælp ligger på 30-50 millioner kroner årlig.

Selvom Mali har været prioriteret højt i den danske udviklingsbistand siden 2006, er landet stadig blandt de allerfattigste i verden. Samtidig er sikkerhedssituationen forværret, siger Danmarks ambassadør i landet, Marianne Kress.

”Krisen er dyb på mange planer. Ud over udfordringerne med sikkerheden er Mali også et af verdens fattigste lande. Staten er svag, og der er brug for, at vi hele tiden tilpasser vores udviklingsprogrammer til en meget omskiftelig kontekst,” siger hun i et interview med Kristeligt Dagblad på den danske ambassade i Bamako.

Herfra administreres den danske bistand til Mali. Det sker med meget forskellige tilgange afhængig af, hvilke dele af landet, støtten kanaliseres til.

”I det nordlige har vi haft krigen, hvor tuaregerne har kæmpet for selvstændighed. Heldigvis blev her indgået en fredsaftale i 2015, der holder nogenlunde,” forklarer Marianne Kress.

I øjeblikket planlægger Danmark at støtte et program for unge iværksættere i den nordlige by Timbuktu, der ellers har været plaget af terror og konflikter.

”Vi kan ikke selv være til stede der af sikkerhedsårsager, men vi støtter forskellige organisationer, blandt andet FN og andre, som allerede arbejder dér via lokale og ved, hvordan de skal gebærde sig for at undgå at skabe konflikter,” tilføjer ambassadøren.

Mens urolighederne i det nordlige Mali ser ud til at være aftagende, er volden til gengæld blusset op i landets centrale region, herunder regionen Mopti.

”Angrebene og volden har andre årsager i det centrale Mali og handler langt hen ad vejen om konflikter mellem fastboende og nomader. Her er civilbefolkningen sårbar og udsat, fordi staten er fraværende. De er ofre for terrorgrupper og banditter, der truer og afpresser lokalbefolkningen, og der er ingen myndigheder til at tage affære. Nogle steder har landsbyer og grupper grebet til selvtægt og oprettet private vagtværn. Det er på sin vis forståligt, men det gør situationen endnu mere ukontrollerbar, fordi de jo opererer uden for enhver kontrol,” lyder det fra Marianne Kress.

I landets sydlige del, hvor størstedelen af befolkningen bor, er forholdene mere fredelige.

”Her kan vi arbejde mere systematisk og strategisk, for eksempel med decentralisering. Det handler om at sørge for, at de offentlige midler også kommer ud i landet, til kommunerne, og ikke kun bruges centralt,” siger ambassadøren og tilføjer, at der er risiko for, at konflikter kan bryde ud i den sydlige del af landet også.

Generelt er vilkårene for at skabe udvikling i Mali vanskelige, understreger hun:

”Jeg har været her i over to år. Det er gået op og ned, men der er ikke nogen tvivl om, at de udfordringer vi ser, kommer til at bestå i mange år endnu, og sikkerhedssituationen er desværre forværret.”

Når den danske ambassadør alligevel ikke ser alt som sort i sort, skyldes det ikke mindst landets unge, forklarer hun:

”Det er helt fantastisk at se dem. De kæmper for noget og tror på Mali. Mange af dem er modige i deres ambitioner. De rejser også rundt der, hvor vi andre ikke tør. De har evnen til at operere i et samfund domineret af ældre mænd og skabe forandringer uden at de går så langt, at de blokerer for sig selv. Det tager jeg hatten af for.”

Kristeligt Dagblad rejste til Mali med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

"Krisen er dyb på mange planer. Ud over udfordringerne med sikkerheden er Mali også et af verdens fattigste lande,” siger Danmarks ambassadør i Mali, Marianne Kress. – Foto: Morten Bonde.