Professor om statuer: Det er vigtigt at diskutere historien, når racismen lurer lige under overfladen

Den britiske professor Stephen Chan mener, at statuer af slavehandlere hører til på museum. ”Vi skal lære af historien,” siger han og hæfter sig ved, at Black Lives Matter-demonstrationerne har sat gang i en ny og hidtil uset debat om race

BLM-demonstranter prøvede natten til tirsdag at vælte statuen af USA’s syvende præsident, Andrew Jackson, på Lafayette-pladsen foran Det Hvide Hus, men blev stoppet af politiet. Det har fået USA’s nuværende præsident, Donald Trump, til på Twitter at true demonstranter, som vandaliserer føde-rale mindesmærker, med 10 års fængsel. Trump har før udtrykt beundring for Andrew Jackson (1767-1845), der var slaveejer i Tennessee og en politisk outsider og populist i præsidentembedet. – Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix.
BLM-demonstranter prøvede natten til tirsdag at vælte statuen af USA’s syvende præsident, Andrew Jackson, på Lafayette-pladsen foran Det Hvide Hus, men blev stoppet af politiet. Det har fået USA’s nuværende præsident, Donald Trump, til på Twitter at true demonstranter, som vandaliserer føde-rale mindesmærker, med 10 års fængsel. Trump har før udtrykt beundring for Andrew Jackson (1767-1845), der var slaveejer i Tennessee og en politisk outsider og populist i præsidentembedet. – Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix.

Egentlig skal vi tale om race og racisme, og den debat og det opgør med slavefortiden, som er udløst af Black Lives Matter-bevægelsen. Men den fremtrædende britiske professor Stephen Chan, der er ekspert i international politik ved Soas-universitetet i London, kommer hurtigt ind på et andet eksempel på, hvor lidt der skal til, før den latente racisme slår ud i lys lue. For det har han selv oplevet i sin omgangskreds.

”Meget af racedebatten er som bekendt udløst af drabet på George Floyd. Men før det skete, brød coronapandemien ud. Jeg er selv kinesisk, og vi så med corona, hvordan en åbenlys racisme mod kinesere kom op til overfladen. Jeg har ikke personligt oplevet det, sikkert fordi jeg er i universitetsverdenen, men jeg kender mange, som blev mødt med tilråb om, at de spredte virussen. Det skabte en frygt, som påvirkede deres daglige liv. Så det har slået mig, at der ikke skal ret meget til, før racisme dukker op, og det handler ikke kun om sorte, men om alle farvede. Og vi er mange, der kommer fra lande, der var del af imperialismen og kolonialisme,” fortæller Stephen Chan.

Men de senere ugers helt dominerende racedebat, ikke blot i USA, men også i Europa og andre steder i verden, har været udløst af den politi-brutalitet, der førte til den sorte amerikaner George Floyds videofilmede død den 25. maj i Minneapolis.

Hvorfor har vi set dette hastige skift fra en debat om politibrutalitet til en meget bredere dagsorden?

”Det har været interessant at se det skifte. Jeg tror, folk har indset, at politibrutalitet blot er toppen af isbjerget. At der er et socialt strukturelt raceproblem, som er dybt forankret i samfundet, hvilket særligt unge vil gøre op med. Black Lives Matter handler ikke kun om sortes liv, men også om deres livskvalitet,” siger Stephen Chan.

Vi har set mange andre sorte mænd blive dræbt af politiet, så hvorfor har drabet på George Floyd udløst en så stærk reaktion?

”De fleste drab har været ved en pistolkugle og er sket hurtigt. Dette tog næsten ni minutter og skete, mens folk stod og kiggede passivt på. Og så blev det filmet. Vi er blevet vant til at se folk blive skudt. Men det er voldsomt at se en person dø langsomt, mens han beder for sit liv i ni lange minutter. Det var det, der fik sluppet ånden ud af flasken, og den kan ikke puttes tilbage.”

En af de meget synlige reaktioner har været kampen mod statuer af folk, der er forbundet med slavehandel. Hvad vil man opnå ved at fjerne de statuer?

”Det er ren symbolik. Hvis de statuer er så historisk vigtige, så skal de på et museum og ikke være i det offentlige rum. Fortiden er vigtig, og vi skal lære af fortiden. Men når du har noget i historien, hvor race er så indlejret og særligt i forhold til slaveri, så forstår folk, at de hører til på et museum. At leve i fortiden vil for mange være en påmindelse om den ydmygelse, som mange i befolkningen har været udsat for, og som stikker dybt i samfundet i både Storbritannien, USA og mange andre lande.”

Men hvor trækker man grænsen, når det kommer til historien og opgøret med fortiden?

”Det skal ske gennem en offentlig debat. Nu hvor de voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter – herunder nogle fra den ekstreme højrefløj – ser ud til at være døet ud, så er det tid til en offentlig debat, som skal munde ud i en social konsensus. Vi skal se tilbage og lære af historien, og ikke bare se den i et fastlåst billede. Black Lives Matter har allerede ændret den debat.”

I debatten om statuer er fokus især på hvide slavehandlere, men ikke på despoter i Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika. Hvorfor ikke?

”Forskellige lande går til debatten på forskellig vis. I Indien er det slet ikke på dagsordenen, selvom der også var åben racisme, da landet var styret af det britiske kolonistyre. Det hænger til dels sammen med kastesystemet, som holder folk fast i deres roller. Men også fordi de i deres egen historiefortælling smed briterne ud og vandt uafhængigheden. Andre lande har en anden historie. I Sydafrika var det først i 1994, at farvede fik samme rettigheder. Så der er stadig mange, som kan huske, hvordan det var at leve i et land, hvor racisme var skrevet ind i loven.”

Debatten synes at operere i absolutter, hvor der ikke er plads til nuancer. Vil det ikke føre til en øget polarisering?

”Nuancer er sjældne i politiske debatter. Tag blandt andet den højaktuelle debat om transkønnede. Men nuancerne kommer med tiden, når filosoffer og andre akademikere over tid destillerer debatten. Så når en bevægelse som Black Lives Matter opstår, udløser det ikke omgående ændringer, men effekten vil komme over tid.”

Men ser du Black Lives Matter som en organiseret bevægelse med en lang levetid eller som et midlertidigt fænomen?

”Jeg tror, at Black Lives Matter-demonstrationerne stille og roligt vil ebbe ud. Det vil nok ske med udgangen af sommeren. Men deres tanker vil have indlejret sig i samfundet og vil dermed skabe debatten, og jeg er sikker på, at vi vil få en ordentlig debat. Særligt hvis vi ender med en hård Brexit, for så vil det være de svageste i samfundet, der bliver hårdest ramt, og det vil igen forstærke den diskussion,” siger Stephen Chan.