Prøv avisen
Portræt

Nadia tilbragte tre måneder i fangenskab: Det forpligter at overleve Islamisk Stat

Nadia Murad Basee Taha var tre måneder sexslave hos Islamisk Stat, før det lykkedes hende at flygte. I dag er hun med til at åbne FN’s topmøde om flygtninge og migranter i New York. Foto: Bernd Weissbrod/DPA/Scanpix

Nadia Murad Basee Taha var i tre måneder fange hos Islamisk Stat. EU-Parlamentets menneskerettighedspris, Sakharovprisen, går i år hende og en anden yazidi-kvinde, der har været fanger hos terrororganisationen. Læs eller genlæs vores portræt af prismodtageren her

Hun burde slet ikke stå på talerstolen i FN’s store mødesal i eftermiddag dansk tid og være med til at åbne topmødet om flygtninge og migranter. Hun burde være i gang med at tage en uddannelse hjemme i Irak. Allerhelst til historielærer, som hun havde drømt om. Alternativt til kosmetolog. Men Islamisk Stats erobring af barndomsbyen Kocho den 15. august for to år siden har givet 21-årige Nadia Murad Basee Tahas liv en retning, hun ville give meget for at være foruden.

Før august 2014 var den unge yazidi-kvinde en ubekymret 19-årig gymnasieelev, den yngste i søskendeflokken, der aldrig havde været uden for sin lille landsby tæt ved Sinjar i det nordvestlige Irak. I dag bor hun som flygtning i den tyske by Stuttgart takket være et tysk program, der som det eneste i verden tilbyder overlevende yazidier ophold og behandling efter fangenskab hos Islamisk Stat.

I modsætning til tusinder af andre yazidier, der er blevet dræbt af Islamisk Stat, og andre tusinder, der stadig holdes i fangenskab – mange af dem er unge kvinder og børn, der holdes som sexslaver – er det lykkedes Nadia Taha at undslippe islamisterne med livet i behold. Og det forpligter at overleve et folkedrab, mener hun. Hun er ”den heldige”, den overlevende, der har et ansvar for at råbe verden op.

”Verden er nødt til at føle en moralsk forpligtelse til at handle, og hvis min historie kan påvirke verdens ledere, bør den fortælles,” skriver hun på sin hjemmeside www.nadiamurad.org.

Nadia Tahas personlige historie er vævet sammen med beretningen om de omfattende overgreb, som Islamisk Stat i det hele taget har begået mod yazidierne.

Yazidierne er et religiøst mindretal på omkring 700.000 mennesker på verdensplan, hvoraf flertallet bor i det nordlige Irak. Deres tusindårige religion har elementer fra både zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam, men de opfattes som vantro og djævletilbedere af IS, og bevægelsen har derfor brutalt og systematisk fordrevet, myrdet og misbrugt trossamfundets medlemmer siden 2014. FN sagde i sommer, at der er tale om et folkedrab, men satte ikke tal på omfanget af dræbte.

Nadia Tahas landsby var en af dem, der blev løbet over ende af Islamisk Stat i august 2014. Alle beboerne blev drevet sammen på byens skole, hvor 312 mænd blev slået ihjel på en time. Ifølge FN blandt andet Nadia Tahas seks voksne brødre. Senere – da kurdiske styrker fandt en massegrav med 80 ældre kvinder, som IS havde anset for at være for gamle og uegnede til slaveri – blev hun klar over, at hendes mor formentlig også var dræbt. I alt mistede Nadia Taha 18 familiemedlemmer.

Selv blev Nadia Taha sammen med landsbyens øvrige unge og attraktive kvinder transporteret til Mosul, hvor de blev fordelt mellem IS-krigerne. Ifølge IS er det ikke bare tilladt, men ligefrem en god gerning at tage yazidi-kvinder som slaver, så de kan møde islam. I praksis betyder det, at kvinderne systematisk bliver voldtaget og misbrugt, ofte af en kæderække af mænd, fordi mændene indbyrdes bytter og sælger kvinderne mellem sig.

Der gik nogle dage, før Nadia Taha blev voldtaget første gang, og da det skete, var det ikke kun hendes ”egen” slaveejer, der gjorde det, men også seks af hans kammerater. Overgrebene fortsatte, indtil hun besvimede.

I et interview med det amerikanske magasin Time har Nadia Taha fortalt, hvordan hun aldrig overvejede at tage sit eget liv, sådan som andre kvinder forsøgte, men at hun ofte ønskede, at IS-krigerne ville slå hende ihjel.

”Jeg ønskede ikke at tage mit eget liv, men jeg håbede, at de ville gøre det,” sagde hun.

Endelig en dag – efter tre måneders fangenskab – glemte IS-krigeren at låse døren, da han gik ud, og Nadia Taha havde held til at forsvinde og opsøge en flygtningelejr. Detaljerne i flugten vil hun ikke ud med; formentlig for ikke at ødelægge andres chancer eller bringe sine hjælpere i fare.

Nadia Taha var i foråret i Grækenland for at tale med andre flygtninge og migranter og havde blandt andet et møde med premierminister Alexis Tsipras om situationen for de titusinder af flygtninge, der er strandet i Grækenland. Ifølge den græske nyhedsside Greek.Reporter opfordrer Nadia Taha til at skabe en plan, der tillader flygtninge, der har overlevet krig, død og terror, en mulighed for at søge asyl i Europa.

”Der er nødt til at blive taget hånd om mennesker, der ikke har nogen alternativer. De er her ikke, fordi de søger et bedre liv, men fordi de ikke har andre muligheder,” sagde hun dengang til GreekReporter.

Nadia Taha er indstillet til Nobels Fredspris og blev i fredags udnævnt af FN til goodwill-ambassadør for værdighed til overlevende for menneskehandel. Time Magazine har hende i år på deres liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.