Prøv avisen
Portræt

Nadia tilbragte tre måneder i fangenskab: Det forpligter at overleve Islamisk Stat

Nadia Murad Basee Taha var tre måneder sexslave hos Islamisk Stat, før det lykkedes hende at flygte. I dag har hun vundet Nobels Fredspris for sin kamp mod anvendelsen af seksualiseret vold som våben i krig og væbnede konflikter. Foto: Lucas Jackson /Reuters/ Ritzau Scanpix

Nadia Murad Basee Taha var i tre måneder fange hos Islamisk Stat. I dag har hun sammen med lægen Denis Mukwege modtaget Nobels fredspris for kampen mod seksualiseret vold. Læs eller genlæs vores portræt af prismodtageren her

Nadia Murad Basee Tahas har i dag vundet Nobels fredspris, sammen med lægen Dennis Mukwege, for sin utrættelige kamp mod brugen af seksualiseret vold under væbnede konflikter og krig. Men hendes liv burde have være anderledes. Hun burde være ved at færdiggøre hendes uddannelse hjemme i Irak. Allerhelst til historielærer, som hun havde drømt om. Alternativt til kosmetolog. Men Islamisk Stats erobring af barndomsbyen Kocho den 15. august for fire år siden har givet 25-årige Nadia Murad Basee Tahas liv en retning, hun ville give meget for at være foruden.

Før august 2014 var den unge yazidi-kvinde en ubekymret 19-årig gymnasieelev, den yngste i søskendeflokken, der aldrig havde været uden for sin lille landsby tæt ved Sinjar i det nordvestlige Irak. I dag rejser hun rundt over hele verdenen i sin kamp mod seksualiseret vold i konflikter.

I modsætning til tusinder af andre yazidier, der er blevet dræbt af Islamisk Stat, og andre tusinder, der stadig holdes i fangenskab – mange af dem er unge kvinder og børn, der holdes som sexslaver – er det lykkedes Nadia Murad at undslippe islamisterne med livet i behold. Og det forpligter at overleve et folkedrab, mener hun. Hun er ”den heldige”, den overlevende, der har et ansvar for at råbe verden op.

”Verden er nødt til at føle en moralsk forpligtelse til at handle, og hvis min historie kan påvirke verdens ledere, bør den fortælles,” skriver hun på sin hjemmeside www.nadiamurad.org.

Nadia Murads personlige historie er vævet sammen med beretningen om de omfattende overgreb, som Islamisk Stat i det hele taget har begået mod yazidierne.

Yazidierne er et religiøst mindretal på omkring 700.000 mennesker på verdensplan, hvoraf flertallet bor i det nordlige Irak. Deres tusindårige religion har elementer fra både zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam, men de opfattes som vantro og djævletilbedere af IS, og bevægelsen har derfor brutalt og systematisk fordrevet, myrdet og misbrugt trossamfundets medlemmer siden 2014. FN sagde i sommer, at der er tale om et folkedrab, men satte ikke tal på omfanget af dræbte.

Nadia Murads landsby var en af dem, der blev løbet over ende af Islamisk Stat i august 2014. Alle beboerne blev drevet sammen på byens skole, hvor 312 mænd blev slået ihjel på en time. Ifølge FN blandt andet Nadia Tahas seks voksne brødre. Senere – da kurdiske styrker fandt en massegrav med 80 ældre kvinder, som IS havde anset for at være for gamle og uegnede til slaveri – blev hun klar over, at hendes mor formentlig også var dræbt. I alt mistede Nadia Taha 18 familiemedlemmer.

Selv blev Nadia Murad sammen med landsbyens øvrige unge og attraktive kvinder transporteret til Mosul, hvor de blev fordelt mellem IS-krigerne. Ifølge IS er det ikke bare tilladt, men ligefrem en god gerning at tage yazidi-kvinder som slaver, så de kan møde islam. I praksis betyder det, at kvinderne systematisk bliver voldtaget og misbrugt, ofte af en kæderække af mænd, fordi mændene indbyrdes bytter og sælger kvinderne mellem sig.

Der gik nogle dage, før Nadia Murad blev voldtaget første gang, og da det skete, var det ikke kun hendes ”egen” slaveejer, der gjorde det, men også seks af hans kammerater. Overgrebene fortsatte, indtil hun besvimede.

I et interview med det amerikanske magasin Time har Nadia Murad fortalt, hvordan hun aldrig overvejede at tage sit eget liv, sådan som andre kvinder forsøgte, men at hun ofte ønskede, at IS-krigerne ville slå hende ihjel.

”Jeg ønskede ikke at tage mit eget liv, men jeg håbede, at de ville gøre det,” sagde hun.

Endelig en dag – efter tre måneders fangenskab – glemte IS-krigeren at låse døren, da han gik ud, og Nadia Murad havde held til at forsvinde og opsøge en flygtningelejr. Detaljerne i flugten vil hun ikke ud med; formentlig for ikke at ødelægge andres chancer eller bringe sine hjælpere i fare.

I 2016 blev Nadia Murad belønnet med EU's menneskerettighedspris, Sakharov-prisen, for den kamp hun siden sin flugt har ført for både yazidiernes og ofre for menneskehandels rettigheder. Samme år blev hun udnævnt som FN's første goodwill-ambassadør for værdighed til overlevende for menneskehandel. Ligesom hun var en af Time Magazines 100 mest inflydelsesrige mennesker i verden.

I november sidste år udgav hun selvbiografien "Den sidste pige. Mit fangenskab og min kamp mod Islamisk Stat". En bog som hun slutter med ordenen:

"Jeg vil være den sidste pige i verden med en historie som min."

Portrættet er opdateret den 05. oktober 2018.