Dagens glade nyhed kom mandag fra Niguarda-hospitalet i Milano. For første gang siden krisen tog fart, havde læger og sygeplejersker grund til at smile. De gjorde først rent, og så lukkede de den intensivafdeling, de har arbejdet på de seneste to måneder, siden den blev oprettet specielt til patienter med coronavirus.
Også de fire andre afdelinger, som ekstraordinært blev konverteret til intensive sengepladser for coronasyge, er nu ”næsten tomme”, skriver hospitalet på Twitter.
”Det er et lille, men vigtigt skridt. Krisen er ikke slut, og vi kan ikke slappe af, men en god nyhed – det er det.”
Det værste pres ser ud til at være ovre, også i det hårdt ramte Norditalien. Antallet af patienter falder, intensivafdelingerne kan igen følge med, og ude i samfundet taler man nu mest om, hvordan man bedst åbner og kommer i gang igen.
De seneste dage har der for eksempel været meget diskussion om, hvornår italienerne får lov til at tage på stranden igen. Et godt udtryk for, at også den almene sindstilstand i befolkningen er i bedring. Problemet er selvfølgelig, hvordan man garanterer afstand mellem de solbadende, der plejer at ligge tæt i liggestolene.
Også i Spanien ser tallene bedre ud. I weekenden kom antallet af døde op over 20.000, men de 399 døde det seneste døgn er det laveste antal siden den 22. marts, og også dér er antallet af nye tilfælde og indlæggelser på intensivafdelingerne faldet kraftigt. Skøjtehallen Majadahonda i Madrid, som de seneste uger har fungeret som et lighus, skal ikke tage imod flere døde.
Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, forlængede i weekenden udgangsforbuddet til den 9. maj, men en del virksomheder kan begynde at arbejde nu, og børn under 12 år vil få lov til at komme ud igen fra om en uge.
I glæden over de små fremskridt blander der sig dog lige dele vrede og sorg efterhånden, som det står klart, at alderdoms- og plejehjem i både Italien og Spanien har været de rene dødsfælder for beboerne. Den spanske regering er endnu ikke kommet med officielle tal, men avisen El Pais har forsøgt at lave en opgørelse. Den mener, at mindst 11.600 af de spanske ofre for coronavirussen var beboere på institutioner for handicappede, ældre- og plejehjem.
Ifølge det spanske stats-tv, RTVE, er 13.954 mennesker på alderdoms- og plejehjem døde af covid-19 eller med symptomer, der tyder på det. De spanske sundhedsmyndigheder tester ikke ligene af for eksempel ældre mennesker, hvis de ikke forinden har fået konstateret sygdommen, så det endelige tal vil aldrig stå helt klart. Tilbage i marts satte regeringen soldater ind for at tjekke situationen på en del plejehjem, og i flere tilfælde fandt soldaterne ældre mennesker side om side med døde, der havde fået lov at ligge.
Et af de steder var Vitalia Home i Leganés, en satellitby lige syd for Madrid, hvor militæret gik ind den 29. marts.
”En af de døde, vi har fundet, er din far. Han lå i sin seng,” var beskeden fra en soldat til Miguel Ángel Fernández på telefonen.
Hans far blev 90 år. Miguel Ángel Fernández og hans kone Ana fortæller til avisen El Español, at de havde forsøgt – uden held – at komme i kontakt med eller bare få nyt om faderen siden den 8. marts, da stedet gik i karantæne og lukkede af. Ifølge avisen har alderdomshjemmet plads til 266 beboere. 96 af dem er døde.
Mange af de pårørende er nu i gang med at lægge sag an mod Vitalia Leganés, som det sker utallige andre steder rundt om i landet. Der er hundreder af sager.
”Alle vi pårørende skulle have sluttet os sammen, og så skulle vi have kørt dem væk derfra. Men vi er altid blevet opdraget til at adlyde, og det er den fejl, vi begik. Vores fejl var at gøre, som de sagde,” beklager Miguel Ángel Fernández.
Også i Italien er en mængde sager i gang mod alderdomshjem. Den italienske sundhedsstyrelse anslog forleden, at op imod 7000 af de over 23.660 ofre for coronavirus var beboere på alderdoms- og plejehjem.
”En stille massakre, der fejer en hele generation væk,” som avisen Il Giornale skriver.
En af de værste tragedier handler, som tidligere omtalt her i avisen, om Pio Albergo Trivulzio, et ellers velrenommeret plejehjem i Milano, hvor 143 af beboerne indtil nu er døde af virussen. Især avisen La Repubblica har de seneste uger afdækket skandalen og påvist, hvordan ledelsen slet ikke tog de nødvendige forholdsregler for at beskytte de gamle.
Alessandro Azzoni er en af dem, der nu har lagt sag an. Hver gang han ringede, fik han at vide, at moderen, den 76-årige Maria De Marzi, havde det godt.
”Din mor er en klippe,” fik han at vide, indtil i påsken, da hun pludselig lå dødssyg og ikke længere kunne spise og drikke. Ansatte har fortalt til La Repubblica, hvordan sygdomstilfælde blev skjult så længe som muligt.
Udover de ældre har sygdommen også kostet mange italienske læger og sygeplejersker livet. Alene mandag døde to læger, så antallet nu er oppe på 139. Nogle læger og sygeplejersker, der nu endelig begynder at kunne arbejde i et lidt mere normalt tempo igen, fortæller, hvor hårdt det har været.
Sygeplejersken Angelo Pedone blev udsendt af militæret til Pave Johannes Hospitalet i Bergamo, det værste epicenter i landet. Han siger til avisen Messaggero, at noget af det, han vil huske, er de lange rækker af ambulancer foran hospitalet, der holdt og ventede med dødssyge patienter, som der ikke var plads til indenfor. Han fortæller også, at han blandt andet som udsendt i Afghanistan har været udsat for lidt af hvert i sit job.
”Men den første uge var dramatisk. Vi var tre til at passe 30 patienter. I Bergamo så jeg et helvede. Der var døde overalt.”
Italiens sundhedsstyrelse forudså mandag, at flere regioner de kommende dage formentlig ikke længere vil få flere eller kun meget få nye tilfælde af sygdommen.
Kilder: El Pais, Corriere della Sera, det italienske sundhedsinstitut m.fl.