Prøv avisen
Interview

Schweizisk succesforfatter: Det gode liv begynder med ydmyghed

Hvad det gode liv er, og hvordan det defineres, vil Rolf Dobelli nødigt svare på, da Kristeligt Dagblad spørger ham. Og måske netop deri ligger pointen. Foto: Pressefoto

De færreste mennesker er født til succes, og når vi indser det og samtidig lærer at slippe bekymringer og misundelse, som i stigende grad forgifter os og vores omgivelser, er vi godt på vej mod et bedre liv. Det mener den schweiziske forfatter Rolf Dobelli, som er aktuel med bogen ”Kunsten at leve godt”, der topper bestsellerlister i Tyskland, Schweiz og Østrig og netop er udkommet på dansk

Umiddelbart kan det virke lidt paradoksalt. Forfatteren Rolf Dobelli har brugt fem år på at skrive en bog om det gode liv. Men han aner ikke, hvad han skal svare, da Kristeligt Dagblad spørger ham, hvad det gode liv er.

”Det kan jeg ikke definere, og jeg vil ikke engang forsøge,” siger han på en telefon fra Schweiz.

Rolf Dobellis ikke-svar rummer sin egen vigtige pointe. For efter at have læst sig igennem alt fra antikkens stoicisme til moderne psykologi og lykkeforskning har den 51-årige selvhjælpsforfatter konkluderet én ting: Det gode liv indtræder ikke, hvis vi blot drømmer stort, tjener mange penge, tager på jordomrejse eller føjer alt muligt andet nyt og spændende til vores tilværelse. Snarere tværtimod.

”Verden er de seneste årtier blevet så kompleks, at vi ikke kan opsummere det gode liv i én idé eller en håndfuld principper, men vi kan derimod tale meget præcist om det modsatte, det dårlige liv. Vi schweizere konkurrerer med jer danskere om at være verdens lykkeligste folk. Vi lever i et noget nær perfekt samfund. Vi befinder os allerede midt i det gode liv. Vi er blot blevet så dygtige til at ødelægge det for os selv,” siger han.

”Hvis vi betragter vores liv, kan vi ret præcist pege på, hvad det dårlige liv er, og hvad det er for problemer og følelser, der forgifter vores tilværelse. Det betyder for mig at se, at vi kan komme tættere på det gode liv, ikke ved at vælge en masse til – yoga, motion, meditation og så videre – men ved at identificere og formindske de problemer og følelser, som ødelægger det for os. Så kommer det gode af sig selv, for det er der allerede,” siger han.

Rolf Dobelli taler efter eget udsagn af egen erfaring, og fem års søgen efter svar på spørgsmålet om, hvordan han selv kunne få et bedre liv, er blevet til bogen ”Kunsten at leve godt. 52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage”, som netop er udkommet på dansk.

En og anden læser kunne allerede her blive en smule træt ved tanken om endnu en selvhjælpsbog. Dobelli har i forvejen enorm succes med genren, hans bog ”Kunsten at tænke klart” solgte i mere end en million eksemplarer, og man kunne fristes til at spørge, om han ikke blot har fundet ud af, hvad der sælger, og hvordan man udnytter det moderne menneskes forvirring på bedste vis?

”Nej, det er ikke tilfældet,” siger han og ler.

”Jeg skriver først og fremmest for min egen skyld, og bøgerne kunne lige så godt have floppet. Det begynder altid med, at der rumsterer et spørgsmål i mig, som jeg ikke kan finde svar på i andre bøger derude,” siger han.

Rolf Dobelli kunne finde masser af bøger om det gode liv fra selvhjælpsbølgen, som i de senere år har lovet folk succes og fremskridt gennem livsoptimering og personlig udvikling. Men det var langtfra det, han søgte, og ærindet med hans bog er – ikke ulig den danske psykolog Svend Brinkmann – snarere at gøre op med tanker fra selvhjælpsbølgen, som ifølge schweizeren har ført til nogle af de mest ødelæggende forestillinger i vores tid.

”Jeg tror, at folk har fået nok af den ideologi, som er blevet prædiket de seneste 30 år, og som fortæller, at hvis man blot kigger indad og lytter til sig selv og finder sit kald og tror på sig selv, så kan man opnå alt,” siger han som svar på, hvorfor hans bog siden lanceringen for godt en måned siden har toppet bestsellerlisterne i Tyskland, Østrig og Schweiz.

”Vi elsker at høre den slags. Vi vil gerne tro, at vi kan alt. Men jeg siger: Det er en illusion. Sådan fungerer verden ikke. Livet er hårdt, vi kan ikke opnå alt, og vi kommer ud for en masse, som vi ikke er herre over – vi skal dø, vores børn skal måske dø før os, og vi kan hverken gøre til eller fra. Det er ikke ny viden, men vi lader til at have glemt det,” siger han.

At vi har glemt det vilkår, at vi i virkeligheden ikke er herre over ret meget, betyder også, at vi lider under en voldsom overvurdering af vore egne evner, og den fører til stress og skuffelser, mener Rolf Dobelli. Kuren er mere ydmyghed, mener han.

”Det fremherskende syn er, at alle kan forandre verden og opnå succes, men meget handler altså om at være på rette sted i rette tid. Vi undervurderer totalt betydningen af tilfældigheder og held. Jeg var meget arrogant som yngre, for jeg kunne sige, at jeg havde arbejdet hårdt for at opnå succes. I dag vil jeg sige, ’ja, men i de fleste tilfælde har du nok snarere genetik og social arv at takke for det’. Det er ikke min fortjeneste. Jeg har ikke rekrutteret mine forældre eller valgt det privilegerede land, jeg er født i. Det betyder ikke, at vi blot skal lade stå til. Men det betyder, at den eneste virkelig passende følelse, hvis man oplever succes, er ydmyghed,” siger han.

Han beder journalisten om at forestille sig et samfund, hvor alle forsøgte at være ydmyge omkring egne evner.

”Vi ville ikke bare slippe for en masse vrøvl og pral. Gav vi ydmygheden mere plads, ville vi også blive stærkere mennesker og dermed få et bedre samfund. For et ego er skrøbeligt, det føler sig under konstant angreb og fører til konstante skuffelser, hvis man ikke bliver anerkendt. Er man derimod ydmyg over for det faktum, at det meste af det, man har, ikke er ens egen fortjeneste, er man også mere tilbøjelig til at være taknemmelig, og taknemmelige mennesker er påviseligt mere glade,” siger Rolf Dobelli.

Når en religion som kristendommen har overlevet, skyldes det i evolutionær henseende, at den har noget godt at tilbyde vores samfund, betoner forfatteren, som ikke selv er religiøs.

”Ikke mindst kristendommens fokus på mådehold og ydmyghed, som er tankegods fra stoicismen, og som ellers ikke er på mode for tiden, fungerer som et korrektiv til vores selvovervurdering,” siger han.

Vores hang til selvovervurdering fostres også af medierne, påpeger Rolf Dobelli. Hvert år rejser 30.000 mennesker for eksempel til Hollywood for at blive filmstjerner, men kun 30 får en karriere.

”Chancen er så lille, men vi hører kun om dem, der lykkes, ikke om dem, der har forsøgt og har fejlet. Medierne fortæller ikke taberens historie. Og det giver os en forestilling om, at succes er langt mere udbredt, end den egentlig er,” mener han.

Tilsvarende fodrer sociale medier os med urealistiske forestillinger om, hvor godt et liv andre har, og det giver grobund til en af tidens giftigste følelser, misundelsen, mener Dobelli. Og så er vi tilbage ved hans egne erfaringer.

”Jeg led meget af misundelse, for eksempel hvis en kollega fik en bonus, som jeg ikke fik. Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg tænkte: ’Det her er for åndssvagt’. Misundelse er den mest ubrugelige og forgiftende af alle følelser. Den har større indflydelse på vores livskvalitet end finansiel ruin eller fysisk lidelse. Det interessante ved misundelse er, at jo mere vi sammenligner os med andre, des mere tilbøjelige er vi til at misunde. Vi misunder desuden dem, der minder om os i forhold til alder, job og livsstil. Du sammenligner dig formentlig ikke med paven, så du misunder ham ikke. Så løsningen er ganske enkelt: Hold op med at sammenligne dig med andre, styr uden om alt, der fostrer sammenligning. Skru ned for eller hold dig fra de sociale medier, som er en misundelsesmaskine drevet af, at vi alle sammen lyver vores liv bedre, end det er,” siger han.

Når han i flere af bogens kapitler taler om bekymring, skyldes det, at bekymringen udgør en anden af tidens mest ødelæggende følelser. Det skyldes ikke alene, at vi er plaget af illusionen om, at vi har – eller bør have – kontrol over meget mere i livet, end tilfældet er. Vores hjerner er programmerede til bekymring, eftersom bekymringer i evolutionær henseende har været en fantastisk overlevelsesstrategi: Jo større bekymring, des mindre risiko for at blive spist af vilde dyr og des større motivation til at finde føde. Men omfanget af vores bekymringer er ude af proportioner med omfanget af fare i vore moderne liv.

”Hjernen er et fantastisk organ, som har givet os moderne teknologi og bragt os til Månen, men den har det også med at koge over af bekymringer og negative forestillinger om livet og om os selv. De fleste bekymringer skyldes ikke impulser udefra, men hjernens tendens til at skabe bekymringer ud af de impulser,” siger han.

”Mit bedste råd er at konkretisere ens bekymringer. Jeg erfarede, at når jeg gentagne gange skrev mine bekymringer ned, så var det altid de samme cirka 20 bekymringer, jeg brugte energi på, og de blev ret hurtigt trivielle. De fleste bekymringer handler om noget, jeg ikke har indflydelse på, og det gavner at indse, at det er tåbeligt at bekymre sig om ting, man ikke kan forandre.”

Læs uddrag af ”Kunsten at leve godt” her.