Det handler om fattigdom - ikke om romaer

Store dele af Europa har set sig gal på de roma-befolkninger, der med EU's frie bevægelighed i stadig større grad finder vej til deres byer. Frankrig sendte i sidste uge over 200 ud af landet og har ødelagt knap 100 lejre. Men EU-landene må finde ud af, om de tager den frie bevægelighed seriøst, mener Rob Kushen, direktør for European Roma Rights Centre

Det vakte opsigt, da Frankrig i sidste uge sendte 200 romaer retur til Bulgarien og som her til Timisoara i Rumænien. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, er gået til kamp mod ulovlige roma-beboelser, der ifølge Sarkozy er kilde til prostitution, børnemishandling, menneskehandel og anden kriminalitet. Det betyder nedlæggelse af 300 lejre og udvisning af omkring 700 personer. --
Det vakte opsigt, da Frankrig i sidste uge sendte 200 romaer retur til Bulgarien og som her til Timisoara i Rumænien. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, er gået til kamp mod ulovlige roma-beboelser, der ifølge Sarkozy er kilde til prostitution, børnemishandling, menneskehandel og anden kriminalitet. Det betyder nedlæggelse af 300 lejre og udvisning af omkring 700 personer. --. Foto: Alin MateiEPA.

Paven har kritiseret det, og de europæiske menneskeretsorganisationer er fyr og flamme. Alligevel vokser gruppen af EU-lande, der tyer til skrappe metoder for at kontrollere deres roma-befolkninger. Italien, Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien har alle inden for den seneste tid flyttet rundt på eller udvist romaer fra deres respektive territorier.

Men mest fokus er der på Frankrig, hvor præsident Nicolas Sarkozy har lanceret en storstilet indsats for at bekæmpe de ulovlige roma-beboelser, der ifølge præsidenten er kilde til prostitution, børnemishandling, menneskehandel og anden kriminalitet. Det betyder nedlæggelse af 300 lejre og udvisning af omkring 700 personer, hvoraf de første cirka 200 blev sendt til Bulgarien og Rumænien i sidste uge.

Rob Kushen er direktør for organisationen European Roma Rights Centre i Bukarest, der blandt andet repræsenterer en del af de romaer, der blev udvist fra Danmark tidligere på sommeren. Han giver her sit bud på, hvad der skal gøres for at ændre udviklingen.

Hvorfor ser vi så mange udvisningssager netop nu?

"Det er ikke helt sandt, at situationen er blevet meget værre. I 2008 så vi den italienske regering udråbe romaerne til en trussel mod sikkerheden, hvilket er blevet fulgt op af en aktiv ødelæggelse af roma-lejre. Og den franske regering siger selv, at de udviste 10.000 mennesker til Bulgarien og Rumænien sidste år, selvom de ikke alle sammen var romaer. Så på den måde er det en gammel historie. Det nye er, at den franske regering har valgt at højne den politiske profil på det og skabe en race-baseret politik. Den franske præsident har klart sagt, at det er romaerne som en etnisk gruppe, der er ansvarlige for kriminalitet i Frankrig. Og det er ret nyt og ret foruroligende. Samtidig har man udvisningerne på en mindre skala i andre lande som Danmark og Sverige. Så der er helt sikkert en trend, selvom den måske ikke er så ny."

Hvad bør de vestlige stater gøre i stedet for at udvise romaerne?

"Udgangspunktet må være, at EU garanterer fri bevægelighed for sine medborgere, og bulgarere og rumænere er jo europæiske borgere. Det skal vi huske på. Men uheldigvis tillader EU landene at lægge restriktioner på folk fra Bulgarien og Rumæniens muligheder for at arbejde. De regler bør ophøre. Men der er klart også brug for en større europæisk løsning. Vi har efterspurgt en roma-strategi fra EU?s side, som skal tage sig af inklusion i alle lande inklusive dem, hvor romaerne udvandrer fra. For den ene ting, som den franske regering har gjort rigtigt i min optik, er at efterlyse, at Rumænien og Bulgarien bliver bedre til at integrere deres egne borgere, og det er meget vigtigt. For romaerne udvandrer, fordi de møder diskrimination og strukturel fattigdom i deres hjemlande. Og lande som Rumænien og Bulgarien har en del af ansvaret, men EU kan gøre en masse for at skaffe midler og dele idéer. Så vi er enige med Frankrig, med Rumænien og med Sverige, der har udbedt sig en vidtgående europæisk strategi."

Tror du, den negative opmærksomhed, som der er omkring roma-befolkningen i mange lande lige nu, kan virke som løftestang for en samlet indsats?

"Det tror jeg. Og Rumænien er et interessant eksempel på det. For udenrigsministeren der har de seneste par dage været ret direkte i sit forsvar for romaerne. Og det er en meget stor kontrast til udtalelser, han kom med i februar, hvor han blandt andet antydede, at romaer var genetisk disponerede for kriminalitet. Det kan være en indikation på, at noget godt er ved at ske. Selvfølgelig er han som udenrigsminister også opmærksom på den betydning, sagen kan få for rumænere, der ikke er er romaer. For i dag er det romaerne, der udvises, men hvordan skelner man, om en rumæner er roma eller ej. De vil bare kyle dem alle sammen ud."

Romaerne bliver set som en belastning mange steder. Tiggeri og opførelse af lejre bliver ikke anset som noget, der kan forliges med, hvordan tingene normalt foregår i for eksempel København eller Stockholm. Hvordan forliger man de to?

"Fattigdom er en belastning for mange folk. At se fattigdom på sine gader gør alle utilpas. Så man skal først og fremmest udvide diskussionen, så det ikke bare handler om romaer, for folk har den samme reaktion over for hjemløse, der ikke er romaer. Så spørgsmålet er, hvad man gør ved det. Og det er meget kompliceret. For hvis det er et kriminalitets- eller sikkerhedsproblem, så skal det ordnes gennem retssystemet. Hvilket betyder, at man identificerer den person, der har begået en forbrydelse, og tager de nødvendige skridt, som loven tillader. Men i de fleste lande er tiggeri altså ikke forbudt. Og hvis man er bekymret for, at folk flytter sig rundt i EU, så er den enkle, men svært udførbare løsning at forbedre tilstandene i afsenderlandene, så romaerne ikke føler sig presset til at rejse."

Ligger der i det, at resten af EU-kredsen siger til afsenderlandene, at de må tage sig af deres problemer, så at vi ikke behøver at gøre det?

"Men de skal tage sig af det, og det er der, jeg gerne vil have EU til at være meget bedre til at anvise landene, hvad der skal gøres. Der er ingen i de lande, der har nogen idé om, hvor mange romaer der bor inden for deres grænser. De ved ikke, hvor mange af børnene der går i skole, og hvor mange der ikke gør. For at kunne lave de rette politikker bliver man nødt til at have den information, og det bør EU kræve. Samtidig skal de programmer, EU støtter, være meget mere omfattende. Det er fint at finansiere et lille pilotprojekt, hvor man renoverer et par huse. Men hvad der virkelig er brug for, er, at man først får overblik over, hvad der skal til af boliger, og så prøver at imødegå det på en måde, der kan lade sig gøre. Og EU kan levere både rammen, midlerne og forhåbentlig det pres, der skal til for at få det til at ske."

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk

Rob Kushen er direktør for organisationen European Roma Rights Centre i Bukarest, der blandt andet repræsenterer en del af de romaer, der blev udvist fra Danmark tidligere på sommeren. – Arkivfoto.
Rob Kushen er direktør for organisationen European Roma Rights Centre i Bukarest, der blandt andet repræsenterer en del af de romaer, der blev udvist fra Danmark tidligere på sommeren. – Arkivfoto. Foto: Alin MateiEPA.