”Det hvide USA er begyndt at lytte”

Amerikanerne strømmer stadig ud i gaderne i tusindvis for at protestere imod politivold, men efter halvanden uge er raceurolighedernes voldsomhed aftagende. Ved en stor demonstration i Los Angeles hæfter flere sorte deltagere sig ved hvide amerikaneres voksende lydhørhed

Den 71-årige pensionerede frisør Jacki Grimes har deltaget i borgerrettighedsmarcher og demonstrationer mod race-ulighed siden 1963. ”Jeg har aldrig før oplevet så stor opbakning fra hvide,” siger hun. – Begge
Den 71-årige pensionerede frisør Jacki Grimes har deltaget i borgerrettighedsmarcher og demonstrationer mod race-ulighed siden 1963. ”Jeg har aldrig før oplevet så stor opbakning fra hvide,” siger hun. – Begge. Foto: Sidsel Nyholm.

Med sin pink solparasol og sit lilla hår er Jacki Grimes vanskelig at overse. Den 71-årige afroamerikanske bedstemor sidder rankt på en solbeskinnet parkbænk i udkanten af en massedemonstration arrangeret af Black Lives Matter-bevægelsen i downtown Los Angeles i Californien og holder skarpt øje med sine yngre meddemonstranter for at sikre sig, at ingen laver ballade.

Jacki Grimes har taget del i demonstrationerne hver eneste dag siden politidrabet forrige mandag på en forsvarsløs afroamerikansk mand, George Floyd, der blev kvalt af et knæ på halsen i Minneapolis i Minnesota. Men efter, at Minnesotas anklagemyndighed i onsdags anholdte og sigtede tre betjente for medvirken til drabet på Floyd og skærpede drabssigtelsen mod den fjerde, vil hun nu finde noget andet at bruge sine dage på.

”Jeg har været med herude hver dag for mine børnebørns skyld, og fordi jeg ville se de tre medskyldige betjente i håndjern. Nu behøver jeg ikke at protestere længere,” siger hun.

Den pensionerede damefrisør, der har boet i Los Angeles siden 1970’erne, forventer ikke, at USA vil blive et raceblindt samfund, mens hun er i live. Men hun nærer et håb om, at den nuværende bølge af protester vil bane vejen for forandringer.

”Jeg har oplevet meget i mine 71 år. Min familie stammer fra Syden, men flyttede til Chicago efter hvide mænds lynchning af en slægtning, og jeg har lige siden, jeg var en lille pige, mærket racismen på min egen krop. Men jeg håber og beder til Gud om, at der er ved at ske et skifte. Prøv bare at se, hvor mange hvide mennesker der er med i dag. Jeg har marcheret mod raceulighed siden 1963 og har aldrig før oplevet så stor opbakning fra hvide,” siger Jacki Grimes og peger på forsamlingen foran sig, der for cirka to tredjedeles vedkommende er hvid.

Netop den brede opbakning til protesterne imod politivold og sorte amerikaneres ulige vilkår er årsagen til, at Ariell Ilunga for første gang deltager i en af de demonstrationer, der dagligt har fundet sted i Los Angeles og talrige andre byer siden drabet på George Floyd.

”Da jeg tændte for fjernsynet i morges og så folk, der marcherede i solidaritet med os i New Zealand, Berlin og Paris, følte jeg mig kaldet til at tage herhen. Som afroamerikansk kvinde har jeg masser af personlig erfaring med racisme, og det kan få én til at føle sig meget lille. Jeg kan ikke engang gå på biblioteket for at låne en bog uden at risikere at blive mistænkeliggjort og bedt om at redegøre for min tilstedeværelse. Demonstrationerne er opmuntrende. Det hvide USA er begyndt at lytte,” siger Ariell Ilunga, der er født og opvokset i Los Angeles og blandt andet oplevede sit nabolag stå i brand under de historiske raceoptøjer i byen i 1992.

Ariel Ilunga (tv.) er taget til demonstration med et skilt med teksten ”Black Lives Matter” (sorte liv har betydning), malet af hendes tre- og otte-årige døtre. ”Det hvide USA er begyndt at lytte,” siger hun.
Ariel Ilunga (tv.) er taget til demonstration med et skilt med teksten ”Black Lives Matter” (sorte liv har betydning), malet af hendes tre- og otte-årige døtre. ”Det hvide USA er begyndt at lytte,” siger hun. Foto: Sidsel Nyholm

Der er en fredelig stemning under demonstrationen, der overvåges af tungt bevæbnede medlemmer af Nationalgarden. Politihelikoptere hænger og larmer i den knaldblå himmel, men der er på intet tidspunkt optræk til sammenstød mellem demonstranter og ordensmagten. Myndighederne i Los Angeles og flere andre storbyer har da også meldt ud, at så godt som alle demonstrationer nu forløber uden uro.

Det var ikke tilfældet tidligere på ugen, hvor politiet flere steder brugte tåregas, knipler og gummikugler mod demonstranter, og hvor plyndringer, hærværk og ildspåsættelser fik kvarterer i nogle amerikanske byer til at ligne krigszoner. Uroen har ifølge nyhedsbureauet AP kostet mindst 13 personer livet, og flere end 10.000 mennesker er blevet anholdt.

Der er da også en mærkbar vrede mod politiet at spore ved demonstrationen i Los Angeles, hvor tusindvis af mennesker trodser corona-smittefaren og står skulder ved skulder foran byens domstolsbygning. På mange af de hjemmelavede skilte er der skrevet smædeord mod ordensmagten, og enkelte demonstranter råber af eller nedstirrer en række sortklædte politibetjente, der står tavse bag et metalhegn med armene foldet over kors.

”Bliver det mig næste gang?”, lyder spørgsmålet på et skilt, som en ung sort mand holder op med begge hænder.

”Jeg kan ikke trække vejret”, står der på flere andre skilte med en henvisning til George Floyds desperate bøn i den mobiltelefonoptagelse af hans kvælningsdød, som er gået verden rundt.

Optagelsen af Floyds sidste minutter i live viser resten af USA, hvorfor afroamerikanere betragter ordensmagten med frygt, siger 29-årige Ty, der ikke vil have sit efternavn i avisen.

”Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet standset af politiet uden grund. Jeg er en sort mand, og jeg er konstant opmærksom på den risiko, som politiet udgør for mig. De politifolk, der dræbte George Floyd, er ikke bare et par enkelte brodne kar. Der er mange som dem. Vi er trætte af at gå rundt med en skydeskive på ryggen. Jeg håber, at det bliver anderledes for mine fremtidige børn. Men jeg er ikke sikker på, at det bliver tilfældet,” siger han.

’Vi er trætte af at gå rundt med en skydeskive på ryggen,’ siger 29-årige Ty (t.h.), der er taget til demonstration i Los Angeles med sin jævnaldrende ven, Mike.
’Vi er trætte af at gå rundt med en skydeskive på ryggen,’ siger 29-årige Ty (t.h.), der er taget til demonstration i Los Angeles med sin jævnaldrende ven, Mike. Foto: Sidsel Nyholm