”Fader, lad heksene smelte bort som voks for ild, i Jesu navn”, lyder den femte ud af de 120 korte bønner på den nigerianske kirke Mountain of Fire & Miracles Ministeries rigt udstyrede website.
”Lad heksenes øjne, der er blevet rettet mod mig, tildækkes, i Jesu navn,” lyder nummer 16.
Bønnerne er dermed nemt tilgængelige for kirkegængere, der har problemer med at være blevet ramt af en heks' forbandelser. Det er der stadig mange afrikanere i en lang række lande som Nigeria, Ghana, Elfenbenskysten, Den Centralafrikanske Republik og Tanzania, der har.
Tanzania indførte for nylig en lov, der forbyder heksekraft i et forsøg på at komme drabene på landets albinoer til livs. Inden for sort magi bliver albinoer i visse lande forbundet med en overnaturlig kraft, som man kan få del i, hvis man indtager en eliksir, blandt andet kogt på kropsdele fra en albino.
I det vestafrikanske land Elfenbenskysten er flere end 20 børn blevet bortført, og de fleste efterfølgende fundet dræbt og lemlæstet siden december sidste år, skriver Reuters. Drabene menes at have forbindelse til heksetrosritualer op til det kommende valg, og teorien bliver understøttet af, at der fandt lignende stigninger i bortførelser af ivorianske børn sted op til valgene i både 2010 og 2006.
Elektrikeren Didier Kobenan er en af de mange ivorianere, der er overbevist om, at drabene på børnene er relateret til den forestående kamp om magten i landet.
”Det er mystiske og okkulte praksisser. Det handler om sort magi, og de bruger menneskeofringer for at opnå penge og magt,” siger han til Reuters.
Uddannelsesniveauet stiger ellers, bruttonationalproduktet vokser, og tv og internetadgang via mobiltelefonerne har for længst åbnet dørene på vid gab til oceaner af ny viden om livet i lande uden for Afrika.
Antallet af kristne på kontinentet er vokset eksplosivt i de seneste årtier, ikke kun på grund af befolkningstilvæksten, ligesom antallet af muslimer også vokser støt. Men en mere moderne livsstil og kristendom og islam i vækst afholder ikke afrikanerne fra at tro på hekse og sort magi eller at benytte sig af begge dele, når de har brug for det.
Det har de typisk, når livet går dem imod i form af sygdom eller tab af kærlighed, eller når de forsøger at opnå noget særligt i deres liv: et vellykket ægteskab, en graviditet eller et bestemt job.
For i visse tilfælde virker lokal magi bare bedst, mener afrikanerne. Og for mange afrikanere er dét at være kristen eller muslim absolut ikke nogen hindring for at aflægge den lokale heksedoktor et besøg, fortæller professor i religionsantropologi ved det hollandske Leiden Universitet, Peter Pels.
”Kristne og muslimer i Afrika samt i nogen lande uden for Afrika har altid benyttet sig af sort magi til trods for, at nogle af deres præster har sagt, at de ikke skulle. I en afrikansk sammenhæng vil det være en fejltagelse at opfatte sort magi som et religiøst fænomen,” siger han.
Afrikanerne opfatter snarere magi som en hjælpende hånd og en forklaringsmodel, der skaber mening på hverdagsplanet. Særligt, når der indtræffer en umiddelbart uforklarlig hændelse ifølge Peter Pels.
”Her hjælper sort magi med en kvalitativ forklaring på, hvordan og hvorfor dette uheld eller denne ulykke er overgået lige netop dig i stedet for en anden,” siger han.
Forklaringen kan lyde, at du har gjort noget forkert, som du må rette op på, før heldet kommer tilbage til dig. Løsningen kan være, at du skal indtage en bestemt drik eller et pulver, som vil hjælpe. Men det kan også handle om, at en genbo, et familiemedlem eller en kollega har set sig gal på dig og har brugt en heks til at kaste en forbandelse over dig. Eller at din ”fjende” selv er en heks.
”Heksetro er utvivlsomt et udtryk for en form for paranoia, men vestlige samfund er også paranoide, blot på en anden måde. I Europa kan vi bedst sammenligne det med europæere, der beskylder muslimer eller indvandrere for alt, hvad der går galt i samfundet,” mener han.
Der er ikke udsigt til, at afrikanerne lægger brugen af sort magi og heksetro fra sig i nogen nær fremtid, vurderer den nigerianske adjunkt og forsker ved Center for Internationale Afrikastudier på det tyske Bayreuth Universitet, Leo Igwe.
”For mange afrikanere har det nye, moderne liv endnu ikke fuldt ud materialiseret sig. Internettet og globaliseringen opfylder ikke de behov, som afrikanerne har, og som de bruger sort magi til at opfylde,” siger han.
Moderniteten og globaliseringen betyder nemlig også, at mange afrikaneres hverdag bliver mere diffus og sværere at forklare i disse år. En bankkrise i New York kan indirekte medføre et stort tab af arbejdspladser og pludselig dårlig økonomi for en afrikaner ansat på en fabrik i Nigeria eller Tanzania.
”Afrikanerne, og det gælder også de veluddannede, savner stadig effektive ikke-magiske forklaringer på deres uheld,” siger Leo Igwe.