Prøv avisen

Det Muslimske Broderskab mellem storhed og fald

Mohamed Badie, lederen af Det Muslimske Broder-skab i Egypten, blev i september idømt livsvarigt fængsel under en retssag i hjemlandet. – Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix

Det arabiske forår lignede et springbræt for Det Muslimske Broderskab og dets årtier lange eksport af konservativ politisk islam. I dag er brødrene fanget i det politisk-religiøse magtspil i Mellemøsten

Var den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi i virkeligheden et medlem af Det Muslimske Broderskab? Rygtet har cirkuleret, siden han forsvandt under et besøg på det saudiarabiske konsulat i Istanbul og de efterfølgende afsløringer af Saudi-Arabiens indblanding i hans død.

Rygtet skal stille den dræbte journalist i et dårligt lys, for i Saudi-Arabien har Det Muslimske Broderskab mildt sagt dårlig presse. Her betragtes den egyptiske organisations mål om at bygge fremtidens muslimske samfund på konservative værdier som en konkurrence til wahhabismen og salafismens løfte om at vende tilbage til islams oprindelige guldalder.

Efter at det arabiske forår bragte politisk islam og partier med rod i Det Muslimske Broderskab til magten i Egypten og Tunesien, er den sunni-muslimske organisation nu i stigende modvind, ikke mindst i Mellemøsten.

Den tid er for længst slut, da Saudi-Arabien åbnede sine døre for forfulgte medlemmer af den politisk-religiøse bevægelse, som egypteren Hassan al-Banna dannede i 1928, og som hurtigt blev en af de mest indflydelsesrige muslimske organisationer i verden og den mest markante repræsentant for politisk islam. Broderskabets vision om et samfund baseret på sharia-lovgivning og konservative muslimske værdier er rodfæstet ikke bare i Hassan al-Bannas egyptiske hjemland, men også i et vidt forgrenet netværk af organisationer, der har eksporteret brødrenes politiske islam.

Det Muslimske Broderskab har aflæggere og tilhængere på alle kontinenter fra søsterorganisationen Jama’at-i Islami i Asien til den euro-pæiske Sammenslutning af Islamiske Organisationer i Europa, FIOE, og en række muslimske organisationer i USA som The Islamic Society of North America. Dertil kommer en række politiske partier som præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-parti i Tyrkiet, PJD-partiet i Marokko eller Ennahda i Tunesien, som regerer eller deltager i regeringsmagten

”Ingen kan sige med præcision, hvor stor Det Muslimske Broderskabs indflydelse er globalt set. Som formel organisation har det forholdsvis begrænsede medlemstal, men islamismen som ideologi er langt mere udbredt end organisationen selv. Det islamistiske broderskab er en vækkelsesbevægelse og som sådan båret af lægfolk snarere end muslimske lærde. Men broderskabets har også fået international gennemslagskraft takket være den indflydelsesrige teolog Yussef al-Qaradawi,” påpeger professor Jakob Skovgaard-Petersen, specialist i moderne islam ved Afdelingen for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet.

Den 92-årige egyptiske iman Yussef al-Qaradawi, som har haft indrejseforbud i USA siden 1999, var gennem sine ugentlige taler på tv-kanalen Al-Jazeera i Qatar med til at piske den internationale muslimske stemning op under krisen omkring Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005. Inden da havde han legitimeret selvmordsterroristers angreb på civile i Israel, begået af Hamas, der også har rod i Det Muslimske Broderskab.

Al-Qaradawi er broderskabets åndelige vejleder, men har også dannet den euro-pæiske paraplyorganisation FIOE. Denne kontrollerer Europe Trust, der finansierer religiøse og velfærdsprojekter for muslimer i Europa. En af Tysklands ældste muslimske organisationer, Islamische Gemeinschaft in Deutschland, tilhører FIOE, og en af de største muslimske organisationer i Frankrig, UOIF, blev grundlagt blandt andet af en af FIOE’s ledere.

”Det Muslimske Broderskab breder sig takket være mission. Det sker via udgivelsen af bøger og via tv-kanaler, og især i Golf-landene har de veluddannede medlemmer af broderskabet fået vigtige stillinger på universiteterne, især i Qatar, der klart er positivt stemt over for Det Muslimske Broderskab,” påpeger Jakob Skovgaard- Petersen.

Qatar finansierer moskéer og lærestole ved de europæiske universiteter, blandt andet ved Oxford University i Storbritannien, som indtil for nylig var besat af den internationalt kendte teolog Tariq Ramadan, der er barnebarn af broderskabets grundlægger al-Banna.

Alligevel er Det Muslimske Broderskab under pres fra flere sider. I Egypten, hvor dets Friheds- og Retfærdighedsparti vandt det første frie valg efter det arabiske forår, satte Abdel Fatah al-Sisis statskup i 2013 en stopper for præsident Mohamed Morsis regering. Broderskabet er nu udsat for voldsom undertrykkelse, som det også var tilfældet under Egyptens tidligere præsidenter.

I Saudi-Arabien og flere andre mellemøstlige lande betragtes broderskabet som en terrororganisation, men selvom nogle af de terrorister, der deltog i terrorangrebet på USA i 2001, havde bånd til al-Bannas organisation, har al-Qaedas leder, Ayman al- Zawahiri, kritiseret organisationen for ikke at gribe til våben for at vælte daværende præsident Hosni Mubarak.

Samtidig har brødrene fået teologisk konkurrence fra de saudiarabisk finansierede salafister, som har fået tag i en voksende del af de sunni-muslimske befolkninger verden over. Og også teologerne ved Al Azhar-universitetet i Kairo opruster nu for at imødegå både salafismen og broderskabet, hvis lægmandsbevægelse altid er blevet betragtet som en rival af de religiøse lærde ved det toneangivende egyptiske universitet.

Det Muslimske Broderskab er dermed oppe imod Saudi-Arabien og dets salafistiske budskab om at genetablere profeten Muhammeds oprindelige muslimske samfund. Men også imod verdens fø-rende islamiske universitet, som vil rette fokus tilbage på århundreders teologiske tradition.

”Al-Qaradawi er efterhånden gammel, og broderskabet får også konkurrence fra andre, mere åndelige strømninger som sufismen. Sunni-islam er splittet i en lang række forskellige og rivaliserende strømninger, og konflikterne imellem dem handler både om politik og ideologi, om udlægningen af islam og om holdningen til Iran og shia-muslimerne. Det Muslimske Broderskab er kun én blandt flere andre strømninger,” siger Jakob Skov- gaard-Petersen.