Prøv avisen
Serie: Europa i opbrud

Fire EU-kendere: Det ønsker vi, at EU beslutter på topmødet om migranter

Foto: Leif Tuxen

Flygtninge og migranter er igen det overskyggende tema, når EU’s ledere mødes i dag og i morgen til top-møde i Bruxelles. Kristeligt Dagblad har spurgt fire EU-kendere, hvilke løsninger de ville anbefale, hvis de sad med ved forhandlingerne

Stine Bosse, erhvervsleder og formand for Europabevægelsen

”Vi er nødt til at deltage solidarisk, kollektivt og ordentligt for at løse det her problem. Hvis vi lader nogle mennesker i Sydeuropa i stikken, så bliver det i det lange løb svært at holde fast i et fællesskab, der fungerer på alle mulige andre områder. Det ligger i kortene nu, at man vil styrke den ydre grænsekontrol. Det handler både om penge og om mennesker, så man kan støtte de sydeuropæiske lande i denne opgave. Så handler det meget om, at man skal identificere de flygtninge, der skal have asylbehandling, både i Europa og uden for Europa.”

”Uanset om det foregår i Europa eller uden for Europa, er det vigtigste at blive enig om en model, så man kan komme i gang med at lave nogle ruter og nogle faciliteter, som gør, at man ikke går i menneskesmuglernes ærinde. Fordi vi ikke kan enes om det her, er det menneskesmuglerne, der vinder.”

”Jeg tror, at de på mødet når frem til nogle hensigtserklæringer om at skabe et nyt asylsystem, som er en kombination af opsamling uden for Europa, og ting, der foregår i fællesskab ved den europæiske grænse. Men man skal huske, at hvis man vedtager helt nye asylregler, vil det danske retsforbehold på asylområdet betyde, at vi står udenfor. Det skal man huske, når man vurderer vores regerings grad af villighed til at lægge æggene i den fælles kurv. Det kan nogle gange undre mig, at der ikke stilles mere skarpt på det. Vi er rigtig godt på den, hvis alle andre bliver enige, og vi står udenfor.”

Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet

”Jeg vil anbefale den australske model (som går ud på, at Australien betaler mindre østater som Nauru for at huse asylansøgere og flygtninge, red.). Vi skal skabe et Fort Europa, hvor vi ikke tager imod mennesker, der rejser illegalt. Hvis der er nogen på vej over Middelhavet, skal de venligt og ordentligt gelejdes tilbage igen til Nordafrika. I stedet for skal vi hjælpe med nogle store veldrevne lejre, hvor folk kan bo, indtil de kan vende tilbage til deres egne lande.”

”EU skal ikke tage imod flere flygtninge eller indvandrere. Og hvis nogle af dem, der er her, begår kriminalitet, skal de sendes hjem. Vi kan ikke tåle at tage imod flere mennesker fra Den Tredje Verden, hverken kulturelt, økonomisk eller socialt. Belastningen er blevet så stor nu, at vi er nødt til at lukke helt af.”

”Der bør heller ikke tages imod flygtninge, selvom de har været gennem asylbehandling i lejre uden for Europa, sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslår. Folk må blive i lejre uden for Europa.”

”Det eneste, der kan komme på tale, er at give adgang til højtuddannet, specialiseret arbejdskraft. Det er klart, at hvis der er it-virksomheder eller revisionsfirmaer eller andre, der mangler nogle helt særlige medarbejdere, som ikke findes i Europa, så skal de have mulighed for at skaffe dem. Men det må ikke blive et smuthul til at komme fra Afrika til Europa. Og vi bør også skele til, om det er en hjernekirurg fra USA eller Nicaragua, der søger. Vi skal ikke medvirke til, at mennesker med gode uddannelser forlader deres hjemlande og dræner dem for ressourcer.”

Anna Libak (V), journalist, debattør og måske kommende folketingskandidat

”Det, jeg basalt set ønsker mig, er, at EU erkender, at medlemslandene selv vil have kontrol med, hvem og hvor mange der kommer ind i unionen. Det skal ikke være migranterne, der bestemmer. Der er et ønske på tværs af alle stater om, at unionen lukker de ydre grænser og forhindrer folk udefra i at komme ind.”

”Europæerne frygter en folkevandring fra Afrika. Man kan bremse tilstrømningen på forskellig vis. På længere sigt kan man revidere konventionerne, for så længe der er ret til spontan asylbehandling i EU, er der et incitament til at forsøge at nå EU’s kyster. De ngo-skibe, der bringer migranter frem, kan ikke straffes, fordi der er et retskrav på asylbehandling. Samtidig er det kun 40 procent af de afviste asylansøgere, som bliver deporteret eller rejser frivilligt ud.”

”På kortere sigt kan man oprette modtagelsescentre i lande som Libyen, hvis de går med til det, og som man kan fragte migranter tilbage til. Modtagelsescentrene i Libyen skal ikke være EU-drevne lejre, kun EU-finansierede. For hvis det er EU-lejre, er det også os, der bærer ansvaret for at give asyl til dem med flygtningestatus, og dem vil der blive mange flere af. Hvis du placerer en butik tættere på kunderne, vil der komme flere af dem. Fra disse modtagelseslejre i Afrika kan vi så hente det antal flygtninge, som vi vil give asyl i EU. Fuldstændig som vi gør med Tyrkiet-aftalen, hvor vi også henter syrere fra Tyrkiet til EU.”

Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentet

”EU bør tage fat i de løsninger, som Europa-Parlamentet har foreslået siden 2009. Det gælder først og fremmest om at lave nogle aftaler med de vestafrikanske lande i stil med aftalen med Tyrkiet, så de selv bremser migrationen. Det vil være dyre aftaler – en form for Marshallhjælp – men det er nødvendigt. Vi har ikke råd til at lade være.”

”Desuden skal vi udvide Cotonou-aftalen (den overordnede ramme for EU’s forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, red.), så den kommer til at omfatte migration og sikkerhed, og vi skal leve op til aftalens løfter om at afskaffe tolden på landbrugsvarer fra Afrika, så landene får et økonomisk incitament til at bremse migrationen.”

”Idéen med asylcentre i nærområderne er også fin, selvom den ikke er så enkel, som man tror. Sagen er, at det kræver en fælles asyl- og indvandringspolitik, hvis man vil have fælles drevne centre uden for EU. Noget, EU-landene ikke har kunnet enes om hidtil. Men man kan ikke have 28 forskellige lov- og regelsæt, hvis man udefra skal finde ud af, om folk kan få asyl eller arbejdstilladelse i EU. Når den hurdle er klaret, skal vi finde en måde at fordele flygtningene mellem EU-landene.”

”Vi er også nødt til at have nogle måder, hvorpå folk kan komme lovligt til EU og arbejde. Det er den eneste måde, vi kan få kontrol med migrationen på.”

”Men uanset hvad vi gør, gælder det om, at vi ikke fører os frem med en herremandsmentalitet. Vi må være ærlige og solidariske. Andre lande har ikke lyst til at optræde som vores ’skraldespand’.”

Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Foto: Leif Tuxen