Det palæstinensiske selvstyre er tæt på kollaps

Et økonomisk sammenbrud kan påvirke sikkerhedssamarbejdet mellem Israel og de palæstinensiske styrker – og det er Abbas’ stærkeste kort

Det palæstinensiske selvstyre er tæt på kollaps
Foto: IBRAHEEM ABU MUSTAFA/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mahmoud Abbas’ palæstinensiske selvstyre er ved at bryde endegyldigt sammen.

”De sidste to måneder har de statsansatte i selvstyret kun fået udbetalt det halve af deres månedsløn,” sagde den palæstinensiske præsident Abbas i mandags ved det ugentlige regeringsmøde i Ramallah.

På grund af ramadanen vil de i denne måned få lidt mere, men så er pengekassen også tom. Og Abbas holder Israel ansvarlig. To tredjedele af det palæstinensiske selvstyres budget stammer fra de skatter og afgifter, som de israelske myndigheder opkræver for selvstyret. Men Abbas fortalte sine ministre, at han netop havde returneret de skattepenge, Israel ville overføre.

Siden selvstyrets oprettelse i 1994 overfører Israel hver måned hundredvis af millioner af kroner. De stammer fra told og moms for varer, der importeres til de palæstinensiske selvtyreområder via Israels havne og fra indeholdt kildeskat for de godt 120.000 palæstinensere, der arbejder i Israel.

Men i juni sidste år vedtog Israel ved lov at tilbageholde et beløb svarende til de pensioner, som selvstyret hver måned udbetaler til indsatte i israelske fængsler og til såkaldte palæstinensiske martyrfamilier. Israels regering betragter derfor pensionerne som en præmie for terrorisme.

I februar tilbageholdt Israel for første gang det samlede beløb for 2018 på omkring 900 millioner kroner.

Ifølge en FN-rapport svarer det tilbageholdte beløb til omkring seks procent af den samlede overførsel. Siden har Abbas nægtet at tage imod. Enten alle pengene eller ingenting:

”Der er tale om røveri fra det palæstinensiske folk,” fastholder Mahmoud Abbas.

Hans talsmand Nabil Abu Rudeineh kalder pengene for støtte til ”heltedådige fanger” og til ”familier, der har mistet dræbte eller har sårede”.

Den truende kollaps er blevet et stærkt kort på hånden for Abbas. Præsidenten har sagt, at han standhaftigt holder fast i sin beslutning, men dog fører samtaler med Israels finansminister.

Selvstyrets finansielle krise kan få alvorlige konsekvenser for Israels sikkerhedssamarbejde med de palæstinensiske sikkerhedsstyrker på Vestbredden mod den fælles fjende Hamas i Gaza, vurderer general af reserven Amos Gilad, Israels tidligere militærkoordinator for de besatte områder.

”Tingene kan hurtigt ændre sig. Hvis selvstyrets våbenduelige unge mænd ikke får deres lønninger, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor de let vil kunne få en løn,” siger Amos Gilad til Israels Radio.

Både militæret og efterretningstjenesterne har – uden held – advaret de israelske politikere om, at Hamas konstant forsøger at rekruttere folk på Vestbredden, forklarer Amos Gilad. Som også minder om, hvor dyrt det kan blive, hvis Israel pludselig skulle overtage administrationen af palæstinenserne – uden selvstyret.

Selvstyrets økonomiske problemer er også et resultat af, at USA sidste år indstillede sin støtte til FN’s særlige organisation for Palæstina-flygtninge UNRWA og til en række andre palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer. Abbas har desuden afvist 400 millioner kroner årligt i amerikansk støtte til sine sikkerhedsstyrker for ikke at risikere at blive tiltalt i henhold til en ny amerikansk anti-terrorlovgivning.

Sidst i marts lovede en række af rige arabiske oliestater hver at yde det palæstinensiske selvstyre 100 millioner dollars i støtte. Abbas gav i mandags i Ramallah udtryk for, at han fornemmer, at pengene ikke dukker op.