Prøv avisen

Det sidste óle i Barcelona

I søndags gik den spanske tyrefægter José Tomás for sidste gang i arenaen Monumental i Barcelona. Sæsonen slutter den 1. oktober, og fra nytår er al tyrefægtning forbudt i den spanske region Katalonien, som Barcelona ligger i. Foto: Gustau Nacarino.

Tyrefægtningen har det svært i Spanien. I søndags blev den sidste corrida afholdt i Barcelona og Katalonien, der har forbudt tyrefægtning fra den 1. januar 2012. I resten af Spanien er interessen dalende, især blandt de unge

Mødet mellem tyr og menneske har i århundreder været genstand for både fascination og indignation. Hvad nogle betegner som en kunstart, kalder andre for dyremishandling.

BILLEDSERIE: Tyrefægtning fik dødsstødet i Barcelona

Den første gruppe mener, at tyrefægtning bør bevares, fordi den er en del af den spanske nationale kulturarv. Den anden gruppe mener, at skuet ikke hører hjemme i det 21. århundrede, og at det ikke kan gå hurtigt nok med at afskaffe den.

Og det er netop, hvad den spanske region Katalonien har besluttet at gøre fra den 1. januar 2012. En flertalsafgørelse i det katalanske parlament tager om få måneder livet af den tradition, som siges at have eksisteret i Barcelona og omegn i mere end 600 år.

Sæsonen slutter officielt den 1. oktober, og i søndags sagde Barcelonas historiske plaza Monumental farvel til det blodige, men spektakulære show med optræden af seks kamptyre og tre af Spaniens bedste matadorer. José Tomás, der regnes for tyrefægtningens svar på den berømte argentinske fodboldspiller Messi, kan som regel samle fuldt hus. Men ved afskedsforestillingen var Monumental arenaen så propfuld, at nogle af de 19.000 tilskuere havde betalt sortbørspriser på op til 5000 kroner for en billet.

For tyrefægtningens fans var det ikke kun en vemodig afskedsforestilling. De var også kommet for at demonstrere deres utilfredshed med, at deres tradition nu skal forbydes. Libertad! Libertad! (Frihed! Frihed), skrålede de i kor i et sidste desperat forsøg på at råbe politikerne op, mens modstanderne skålede i katalansk cava på, at tyrene nu får fred. Hverken råbene eller de 500.000 protestunderskrifter, som tilhængerne af tyrefægtning håber at kunne indsamle inden den 12. november, vil formentlig få det nationalistiske flertal i parlamentet til at ændre mening.

Oprindeligt var det dyrevenner, der for et par år siden tog initiativet til at foreslå politikerne at forbyde tyrefægtningen på katalansk grund. Og i juli sidste år besluttede et lille flertal i det regionale parlament, der suverænt bestemmer i den slags kulturelle anliggender, at vedtage forbuddet.

Officielt er det altså hensynet til tyrene, der er baggrunden for, at de nu ikke længere kan slås ihjel i arenaer i Katalonien. Men ironisk nok har en tradition, der finder sted i Tarragona i den sydlige del af regionen, fået lov at fortsætte. Denne forlystelse, kaldet Correbous, går ud på at binde halm om tyrenes horn, sætte ild til og lade dem løbe forvildede gennem gaderne under byfesterne. Dette betragtes ikke som mishandling, fordi tyrene får lov at leve.

Den konservative avis ABC er ikke i tvivl om, at forbuddet mod tyrefægtning er indført af politiske årsager.

Tyrefægtning identificeres med spansk fiesta, og det eneste formål er at distancere sig fra og smide alt det ud fra katalansk territorium, der kan forbindes med vores kultur, skrev avisen i sin leder søndag.

Med konservative ord ønsker Katalonien altså at markere en afstand fra den spanske kultur. Men den køber dyrevennerne ikke.

Der har været en åben og lang debat om forbuddet i Katalonien. Resultatet er logisk, for det er efter min mening ikke rigtigt at bruge dyrs lidelser til menneskers underholdning. Samfundet ændrer sig, og det er forbuddet et bevis på, siger Juan López de Uralde til dagbladet El País.

Han er stifter af Spaniens første grønne parti, EQUO og tidligere formand for Greenpeace Spanien. Han var blandt andet med til at lave receptions-happeningen hos dronning Margrethe under klimatopmødet i København.

Sandt er det da også, at tyrefægtningen i Katalonien har mistet tilhængere i de senere år. Og for den sags skyld også i resten af Spanien. Tyrefægtning er stadig den aktivitet, der samler flest tilskuere næst efter fodbold, og branchen beskæftiger omkring 150.000 mennesker og omsætter for over 15 milliarder kroner. Men ifølge den seneste meningsmåling er kun omkring en tredjedel af spanierne nu tilhængere, mens resten er enten modstandere eller ligeglade med, om tyrefægtningen overlever eller ej. Blandt de unge er interessen faldet så meget, at selv tyrefægterne er bekymrede.

De unge kommer ikke, fordi priserne er så høje. Vi står i stampe, og der er risiko for, at vi ikke når ud til de kommende generationer, sagde matadoren Cayetano Rivera Ordoñez for nylig i et interview med El País.

Antallet af corridaer er faldet støt i de senere år, og det er faktisk kun Andalusien og det centrale Spanien, der forsøger at holde liv i traditionen. Mens tyrefægtning ikke findes på de Kanariske Øer og Mallorca og kun sporadisk i Galicien, har andre regioner erklæret den for et kulturelt interessegode. Blandt andet Madrid, Valencia og Murcia, der alle er konservativt styrede. Her får tyrefægtning offentlige tilskud, blandt andet gennem kommunekasserne, der bruger en stor del af deres budgetter på tyreløb og fægtning under byfesterne.

Så tyrefægterne og deres fans behøver ikke rejse langt væk fra Katalonien for at finde arbejde og få stillet deres lyst. Og vil de ikke tage til andre dele af Spanien, kan de rejse til Sydfrankrig, hvor tyrefægtning fortsætter i så god form, at Sarkozy-regeringen for nylig bebudede, at den vil forsøge at få traditionen med på Unescos liste over immateriel kulturarv.

udland@k.dk