Anders Samuelsen (LA) sover stadig godt om natten. De lange, strabadserende rejser med tidsforskelle og ubekvemme flysæder er først nu ved at blive plottet ind i kalenderen, 46 dage efter at han overtog udenrigsministerposten efter Kristian Jensen (V). Samtidig hviler Anders Samuelsen i forvisningen om, at det grundlæggende nok skal gå alt sammen. Ikke af sig selv, ikke uden problemer, men ved hjælp af grundige overvejelser og godt internationalt samarbejde.
”Jeg insisterer på at være optimist. Hvis ikke jeg var det, skulle jeg ikke være politiker,” siger han.
Anders Samuelsen har efter sin tiltrædelse koketteret med, at han måske er den bedst kvalificerede politiker, der har sat sig i udenrigsministerstolen, fordi han allerede i en årrække har beskæftiget sig med international politik. Her tænker Samuelsen ikke mindst på sine erfaringer som medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale 2004-2007. Og netop det europæiske samarbejde er det, der ligger ham mest på sinde, selvom han selv er blevet mere kritisk over for EU og blandt andet anbefalede et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.
”Når jeg gerne ville være udenrigsminister, hænger det sammen med, at det er der, de allervigtigste opgaver ligger. Europa står på en brændede platform, og fremtiden afgøres i de kommende år. Det er en kamp om sjælen i Europa, en kamp mellem en positiv og en negativ dagsorden,” siger Anders Samuelsen med henvisning til de skærpede modsætninger mellem EU-tilhængere og EU-modstandere.
”I bund og grund går striden ud på, hvem der skal give svarene. Skal det være dem med de enkle svar eller dem med mere komplicerede, selvom de kræver mere tålmodighed? Jeg håber jo, at det bliver os med de mere komplicerede svar, der går af med sejren,” siger han.
Efter Anders Samuelsens mening er udfordringerne for EU på mange måder de samme, som da han skrev ”Vejen til et bedre Europa – en bro mellem ja og nej” i 2004.
”Det handler om at formå at bygge bro mellem de nationale identiteter og det overordnede samarbejde. Det er svært. Det ser vi også i USA, hvor amerikanerne kræver mindre indblanding fra centralregeringen i Washington. Folk vil altid gerne have, at beslutningerne bliver truffet tæt på dem. Når det er sagt, tror jeg ikke desto mindre, at vi står i en ny situation i EU, som giver nogle muligheder for at gøre det, der er talt om så længe: lade EU koncentrere sig om at løse de store opgaver,” siger han.
Den ”ny situation” skyldes ifølge udenrigsministeren, at det bureaukrati og den selvtilstrækkelighed, som mange europæere forbinder med EU – og som får dem til at tage afstand fra EU-samarbejdet – er begyndt at gå i opløsning.
”Der er en stor bekymring i EU blandt dem, der er fortalere for samarbejdet og som nu kan se, at det ikke længere bliver taget som en selvfølge i befolkningerne. Den bekymring er en god vaccine mod arrogance. Der er en række politikere og embedsmænd, som har indset, at de skal gøre sig meget mere umage, hvis de gerne vil skabe lydhørhed for de fundamentale værdier, EU står for: fred, frihed og frihandel,” mener Anders Samuelsen.
Mindre armbevægelser og større imødekommenhed gør det dog langtfra alene. Nok så afgørende er det, at EU i praksis får løst de store opgaver, som unionen står over for. Det være sig migration eller presset på de europæiske lønmodtageres arbejdsvilkår.
”EU har en mulighed for at overleve, hvis vi kan styrke det indholdsmæssige. Fællesskabet står og falder med, at vi får gennemført de nødvendige langsigtede, men også mere komplicerede, løsninger.”
Om en uge bliver republikaneren Donald Trump indsat som USA’s præsident, men selvom Trump om nogen under sin valgkamp har været indbegrebet af en politiker, der opstiller enkle – alt for enkle, mener ministeren – løsninger på nutidens udfordringer, er det for tidligt at drage konklusioner om konsekvenserne.
”Vi ved ikke, hvor det ender. Jeg må igen forbeholde mig retten til at være optimist. Der er en virkelighed, der rammer os alle, og det vil den også gøre med Trump. Foreløbig skal vi nok få et godt samarbejde med den amerikanske administration, sådan som Danmark har tradition for,” siger Anders Samuelsen.
Selv foretrækker han at skele til lande som Sverige eller Schweiz, hvis han skal søge inspiration:
”Jeg har aldrig brugt USA som forbillede. Det er for stort og alt for anderledes. Jeg foretrækker at lære noget af andre små og sammenlignelige lande som Sverige eller Schweiz.”
Men kan USA ikke være forbillede, kan landet ikke undgå at præge hele det internationale system, som Danmark med sin åbne økonomi er stærk afhængigt af. Meget står og falder med, om Trump vælger at føre USA ind på en isolationistisk vej, som han har antydet, eller om han ender med at involvere sig på niveau med de seneste præsidenter George W. Bush og Barack Obama.
”Det kommer til at afgøre retningen på de store plader i international politik, i hvilken udstrækning USA blander sig,” siger udenrigsministeren.
Danmarks og EU’s rolle er i den forbindelse af en helt anden karakter, understreger Anders Samuelsen. Hvor store magter som USA og Rusland kan være gode til at vinde krige, er Europas styrke at vinde freden.
”Europa er mere at være det, jeg kalder ’supermagt plus’. Altså den, der rydder op efter krigen og sørger for at skabe de bedst mulige forudsætninger for at sikre stabilitet og genopbygning. Det er der, EU kan spille en vigtig rolle.”
Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der brugte en stor del af sin nytårstale på at forsikre danskerne om, at det er et gode, at det er blevet lettere at handle, producere, arbejde og kommunikere på tværs af landegrænserne, mener Anders Samuelsen også, at vi skal glæde os over globaliseringen.
”Vi skal huske os selv på, at globalisering og frihandel samlet set kun har skabt fremskridt. Nogle mennesker er bekymrede for udviklingen, men det skyldes nok, at vi har glemt at fortælle om det gode, den skaber. Alle bliver rigere, når vi handler,” siger han.
Anders Samuelsen afviser ikke, at øget ulighed kan være konsekvensen af globalisering, men han mener ikke, at det er et problem med større indtægtsforskelle, hvis alle hver for sig samtidig bliver rigere.
”Globaliseringen løfter trods alt flere folk ud af fattigdom. Der er flere mennesker i dag, der lever over FN’s fattigdomsgrænse end for 20 år siden,” påpeger han.
Én form for uhindret bevægelse bryder den liberale udenrigsminister sig dog ikke om: De indvandrere fra fattige afrikanske eller mellemøstlige lande, der i stigende grad søger ud i verden, herunder til Europa.
”Vi må skelne skarpt mellem flygtninge og indvandrere, men migrationen udgør en kæmpe udfordring for EU. Det er nødvendigt at sikre de ydre grænser, og det er nødvendigt at hjælpe i nærområderne,” siger Anders Samuelsen.
Han glæder sig derfor over EU’s aftale med Tyrkiet, der betyder, at flygtninge nu er afskåret fra at rejse videre til Europa. Til gengæld erkender han, at EU-landene ikke lever op til deres egne løfter om at fordele de flere end 100.000 flygtninge, der sidder fast i Grækenland og Italien.
”Det er det store problem med international politik. At alting går så langsomt. Det er tunge systemer, der altid vil komme på bagkant af begivenhederne.”