Prøv avisen
Skæbnevalg

Det store opgør om indvandring vender op og ned på Sveriges politik

”Man skal ikke overdrive konfliktlinjerne og de skræmmebilleder, partierne forsøger at male op. Men det er meget sandsynligt, at Sverigedemokraterne går markant frem, og det vil presse de øvrige partier på en anden måde end før, siger Magnus Hagevi, der er professor i statskundskab ved Linné-universitetet i Växjö. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Morgendagens valg kan blive Sverigedemokraternes store gennembrud. Og selv hvis partiet ikke denne gang inviteres ind i det gode politiske selskab i Rigsdagen, vil et godt resultat kaste skygger ind i fremtiden og ændre den politiske situation i Sverige

Lurer der et jordskredsvalg lige om hjørnet? Vil den 9. september 2018 skrive sig ind i historiebøgerne som valget, hvor svenskerne tog et stort opgør med det politiske etablissements udlændingepolitik? Og vil Sverige- demokraternes fremgang betyde, at partiet endelig bliver inviteret med til politiske forhandlinger?

Spørgsmålene er mange, og rundtom i de svenske hjem drøfter folk de mulige konsekvenser af søndagens længe ventede valg. På Medborgarplatsen i det centrale Stockholm har de mange valgboder de seneste dage skabt festivalstemning, og rundtom på pladsen står dusinvis af vælgere og kandidater og diskuterer folkehjemmets fremtid.

Den 23-årige biologi-studerende Maja Alskog glæder sig over, at valgkampen endelig nærmer sig sin afslutning. Hun håber ikke, at det lykkes Jimmie Åkessons sverigedemokrater at få rejst den folkeprotest, meningsmålingerne længe har tydet på.

”Det eneste, Sverigedemokraterne taler om, er, at indvandring er et problem. Og jeg er så træt af at høre det. Partiet har rødder i højreekstreme bevægelser og skal ikke have indflydelse i Sverige. Det er skræmmende, at så mange ser ud til at stemme på dem,” siger hun.

I nogle meningsmålinger så det i begyndelsen af sommeren ud til, at Sverigedemokraterne (SD) kunne blive landets største parti efter søndagens valg med op mod 28 procents vælgertilslutning.

Men efter en lang valgkamp med udlændingespørgsmålet som det hedeste tema tyder nogle målinger nu på, at luften måske er gået lidt ud af folkeprotesten. Eller som nogle siger: Alle partierne vil jo stramme grebet om integrationen og indvandringspolitikken, så der er ingen grund til at stemme på SD længere. I både Yougovs og Sentios seneste målinger står partiet stadig til at blive størst, men tilslutningen er lavere end for to måneder siden.

Den lille nedtur er dog langtfra ensbetydende med, at SD har mistet modet, og mange håber stadig, at valget ender som et jordskredsvalg. I juli stod partiet til omkring 21 procents vælgertilslutning i avisen Dagens Samhälles sammenfatning af menigsmålingerne. Nu ligger SD omkring de 19 procent, men 63-årige Inge Pihlström håber, at analyseinstitutternes målinger endnu en gang har undervurderet partiet.

Han står foran Sverigedemokraternes bod på Medborgarplatsen og er en af dem, der igennem årene har oplevet at blive udskammet for at støtte Jimmie Åkessons parti. Inge Pihlström er ansat i SD’s administrations- afdeling og tror, at det endelige gennembrud kommer i morgen.

”Vi ender oppe omkring 25 procent. For mange tør stadig ikke sige højt, at de stemmer på os, og derfor fanger målingerne ikke, hvor stor opbakning vi har. Flere går forbi boden og giver os en tommel op i det skjulte,” fortæller han.

Socialdemokraterne og det borgerlige parti Moderaterne har historisk set været de største partier og traditionelt siddet på regeringsmagten i Stockholm. Men en af for- klaringerne på, at SD nu kan ende med at trække tæppet væk under dem og måske bliver det største parti, kan ifølge iagttagere være, at de begge stadig nægter at samarbejde med SD.

Så selvom Moderaterne for længst har forladt den tidligere statsminister Fredrik Reinfeldts retorik om de åbne hjerter, har det ikke været nok til at lukke munden på kritikerne. Og hvis partierne igen gør som efter valget i 2014 og på ny laver en tværgående alliance om at holde SD uden for indflydelse, vil det blive straffet, mener SD’s partileder. Jimmie Åkesson kalder de øvrige partiers kolde skulder for et ”magtkartel”.

”Hvis I gør det (udelukker SD, red.), så er jeg overbevist om, at vælgerne vil straffe jer ved næste valg,” sagde Jimmie Åkesson ved dagbladet Expressens partilederdebat.

Meget tyder på, at Åkessons analyse af vælgerskaren har bund i virkeligheden, i hvert fald når det gælder Moderaternes bagland. For ifølge Aftonbladet ønsker størstedelen af Moderaternes støtter, at man bryder udelukkelsen af SD, og partiledelsen spås at komme under yderligere pres, hvis SD går frem fra de 13 procent af stemmerne, partiet fik i 2014.

Så selv hvis det altså ikke lykkes i denne

omgang at opnå status som støtteparti, kan valget alligevel blive et afgørende skridt, der vender op og ned på svensk politik. Det mener Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs universitet.

”Meget tyder på, at det blot er et spørgsmål om tid, før SD ender som støtteparti i en eller anden form. Om det sker nu eller om nogle måneder eller om et år, er ikke til at vide, men det er den retning, det ser ud til at udvikle sig i,” vurderer han.

Moderaternes partileder, Ulf Kristersson, er gået til valg på, at han vil vælte Stefan Löfven som statsminister, men så længe han bliver ved med at afvise at forhandle med SD, betyder det, at han vil få særdeles svært ved at samle en regering. Moderaterne ser ud til at gå tilbage fra 23 procent af stemmerne i 2014 og står i de seneste målinger til omkring 19 procents vælgertilslutning.

Statsminister Stefan Löfven sover måske en anelse bedre for tiden end sin borgerlige rival. For trods udsigten til en stor vælgerlussing til Socialdemokraterne ser det ud til, at han har de bedste kort på hånden, så længe Ulf Kristersson ikke vil forhandle med SD. Det lille Centerpartiet, der med succes har slået sig op på at være det eneste parti i den borgerlige alliance, der stadig kæmper for en åben flygtningepolitik, kan meget vel få en nøglerolle. Indtil videre har partileder Annie Lööf afvist statsministerens fremstrakte hånd, men hvis hun spiller sine kort rigtigt, kan hun måske sågar ende som statsminister selv, når de ophedede forhandlinger er færdige efter valget.

Magnus Hagevi, der er professor i statskundskab ved Linné-universitetet i Växjö, vil som mange andre ikke spå om, hvem der bliver landets næste statsminister. Men han er dog ganske sikker på, at valget vil få konsekvenser for svensk politik i mange år fremover.

”Man skal ikke overdrive konfliktlinjerne og de skræmmebilleder, partierne forsøger at male op. Men det er meget sandsynligt, at Sverigedemokraterne går markant frem, og det vil presse de øvrige partier på en anden måde end før. Dels fordi vælgerne dermed signalerer, at de ønsker større indflydelse til SD, og dels fordi det vil blive endnu vanskeligere at skabe flertal bag politiske forslag uden SD,” siger han.

Sverigedemokraternes forventede fremgang kan i professorens øjne også ende med at kaste svensk politik ud i endnu en stor krise. I december 2014 var det nær endt med nyvalg, da SD få måneder efter det daværende rigsdagsvalg sikrede flertallet for den borgerlige oppositions finanslovsforslag, og SD vil udnytte ethvert vundet mandat til at forsøge at lave ravage på ny, mener professoren.

”Det lader til, at vi igen får en meget usikker parlamentarisk situation, der kan ende med en lille mindretalsregering, som vil få det svært. Det kan også ende med, at en kommende regering sidder meget kort tid, og kan samtidig betyde, at flere af de store partiledere bliver skiftet ud, hvilket vil skabe ballade,” siger han.

For mange svenskere er det dog ikke de strategiske spørgsmål om statsministerkandidater og regeringskonstellationer, der fylder mest. På gaden i Stockholm fortæller mange derimod, at valget i deres øjne mere handler om de store linjer, om selvforståelsen som nation og om, hvorvidt politikerne indser, at der nu må gøres noget ekstraordinært ved integrationsproblemerne og velfærdsområdet.

En af dem er den 73-årige Lennart Levin, der står i eftermiddagssolen på Medborgar-platsen og får sig en snak med en ven. Han mener, at Sverige står ved en skillevej.

”Sverige er et godt land, og økonomien ser stadig fornuftig ud. Men vi kan ikke klare fire år mere med ansvarsløse politi- kere, der ikke gør noget ved, at vores samfund er hårdt presset af integrations-problemer,” siger han.

Den 63-årige Inge Pihlström tror på, at hans Sverigedemokraterne kan få helt op imod 30 procent af stemmerne ved søndagens valg. – Foto: Ulrik Strøjer Kappel
Den 23-årige Maja Alskog er træt af de mange højlydte diskussioner om indvandringspolitik og håber på, at Stefan Löfven igen bliver statsminister efter valget. – Foto: Ulrik Strøjer Kappel
73-årige Lennart Levin mener, at både skoler og sundhedssektoren er blevet dårligere, fordi indvandrere er ressourcekrævende. Foto: Ulrik Strøjer Kappel