Prøv avisen
Nekrolog

Det syriske oprørs syngende ikon er dræbt i kamp mod styret

Hundreder af syrere deltog i søndags i Basset Sarouts begravelse i landsbyen Dana i en oprørslomme i den nordsyriske Idlib-provins tæt på grænsen til Tyrkiet. Basset Sarouts portræt ses på flaget til venstre i billedet. – Foto: Omar Haj Kadour/AFP/Ritzau Scanpix

Den tidligere ungdomslandsholdsmålmand Basset Sarout sang for i det syriske oprørs spæde start og opbyggede en milits for at kæmpe imod Assads regime. I weekenden blev han begravet

Tusinder mødte i weekenden op i den lille landsby al-Dana i det nordvestlige Syrien for at være med til at begrave et af det syriske oprørs ikoner. Basset Sarout kom oprindeligt fra byen Homs. I slutningen af sidste uge blev han hårdt såret i åben kamp imod Assad-regimets styrker. Han blev evakueret til et hospital i Tyrkiet, hvor han døde. Han blev 27 år.

Da de første større demonstrationer imod regimet begyndte i byen Homs i marts 2011, var den 19-årige Basset Sarout allerede et af byens kendte ansigter. Han var målmand på det syriske ungdomsfodboldlandshold og et stort landsholdshåb. Og Basset elskede også at synge.

Han sluttede sig til demonstrationerne imod Bashar al-Assad og digtede den ene slagsang efter den anden. På de mange videoklip, der dengang blev lagt ud på You- tube, kunne man altid se Basset stå på en forhøjning eller et plankeværk og synge for. Hans sangtekster var enkle, de handlede om revolutionen, om håbet for frihed og demokrati og ikke mindst om frihed for Assads tyranni.

Efter få uger begyndte regimets skarpskytter at angribe de fredelige demonstrationer. Det fik Basset Sarout til at beslutte sig til at forsøge at skaffe sig våben, så han og den gruppe af bevæbnede unge, han samlede om sig, kunne kæmpe imod skarpskytterne.

Basset Sarout blev også kendt uden for Syrien som hovedperson i den første dokumentarfilm om det syriske oprør. ”The Return to Homs” (Hjemkomsten til Homs) blev lavet af en syriske filminstruktør Talal Derki, der lod sig betage af den unge viljestærke Basset Sarout, og som med sin film gjorde ham til symbol for en hel generation af unge syreres håb. Filmen havde premiere på IDFA-festivalen i Amsterdam i november 2013 og har siden vundet priser på alverdens filmfestivaler.

I et af filmens stille øjeblikke fortæller Basset, at han efter at have deltaget i de første store folkedemonstrationer i Homs fik besked fra Damaskus om, at præsident Bashar al-Assad gerne ville møde ham og sætte ham på det syriske landshold.

”Men jeg afslog ham – selvfølgelig,” siger den unge fodboldhelt til kameraet.

Der havde han allerede valgt oprøret – eller oprøret havde valgt ham, som filmens instruktør Talal Derki udtrykker det i filmens speak.

I de to et halvt år, filmen blev til, mistede Basset Sarout over 60 af sine 200 væbnede mænd. Hans far og brødre var også blandt de dræbte. Men det lykkedes ham hele tiden at rekruttere nye, og som en kat med ni liv overlevede han og førte kampene imod Assads styrker fra den belejrede del af Homs.

I maj 2014 mæglede FN en våbenhvile mellem Assad og de forskellige væbnede oprørsstyrker for at få ophævet belejringen af Homs, hvor titusinder af civile i tre år var fanget uden mad og lægehjælp. Det var oprørets sidste bastion. Som en del af aftalen blev Basset og hans væbnede mænd evakueret til det nordlige Syrien.

Fra Idlib-provinsen i nord har Basset Sarout fortsat sin kamp mod Assad. Han er i årenes løb blevet sat i forbindelse med mange forskellige militser. Nogen kommentatorer mener, han har været tilknyttet al-Qaeda eller andre islamistiske væbnede grupper. Ved sin død i fredags var han medlem af Jaysh al-Izza, en gruppe under FSA, Den Frie Syriske Hær, der dog ikke mere er hverken fri eller syrisk, men nærmest en tyrkisk finansieret milits.

I en af de mange sange, Basset Sarout synger i dokumentarfilmen ”The Return to Homs” lyder teksten:

”Befri folket fra dets lænker, lad os blive martyrer.”