Det vrimler med dystre dommedagsprofetier. Her er i stedet fire grunde til klimaoptimisme

Global bevidsthed om klimaproblemer, fald i CO2-udledning og billig grøn energi. Verden er fuld af lysglimt i kampen for et bedre klima, siger forskere

Et ofte fremført argument blandt skeptikere er, at det er dyrt at leve bæredygtigt. Men det er begyndt at kunne betale sig, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Et ofte fremført argument blandt skeptikere er, at det er dyrt at leve bæredygtigt. Men det er begyndt at kunne betale sig, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Klimaforandringer udgør en eksistentiel trussel, som hovedsageligt drøftes i dystre vendinger. Alt det, vi står til at miste, hvis vi ikke tager hånd om klimaet. Hvis det da ikke allerede er for sent, og Jorden om føje år vil være et morads af apokalyptiske brande, sammenbrudte økonomier og millioner af mennesker, der flygter fra regioner, som er blevet ubeboelige på grund af ekstrem varme eller permanent tørke. Sådan som mange klimaaktivister udlægger teksten.

FN’s klimatopmøde i Glasgow, der slutter i weekenden, er blevet kaldt ”den bedste sidste chance” for at bremse den globale opvarmning. Men midt i de dystre prognoser er der god grund til en vis optimisme, mener klimaforskere.

”Der er naturligvis ikke kun positive sider. Men det er en god idé at tale om de positive sider,” siger Hans von Storch, tidligere direktør for Institut for Kystforskning ved Helmholtz Zentrum i Geesthacht, professor emeritus ved Hamborg Universitet og kendt som en af Tysklands førende klimaforskere.

Han peger på fire positive udviklinger. For det første er der opstået en verdensomspændende bevidsthed om problemet, som ikke fandtes for 20 år siden. Kimen til klimabevidstheden blev sået, da James Hansen i 1988 i USA påpegede, at den daværende hedebølge kunne være menneskeskabt. Verden sov i timen frem til slutningen af 1990’erne, men siden da er opmærksomheden vokset og har foreløbig nået sit højdepunkt med den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som har skoset COP26 for at være et evindeligt blablabla.

Mindre udledning af drivshusgas

For det andet er udledningen af drivhusgasser lavere, end de ville have været uden de seneste års klimapolitik. Hovedårsagen til klimaforandringerne er udledning af drivhusgas, men i Tyskland, Europas største økonomi, er udledningen eksempelvis faldet med 20 procent siden årtusindskiftet.

”Dette skyldes formentlig primært klimapolitikkerne, og noget lignende er sandsynligvis ved at ske i andre europæiske lande. Det betyder, at væksten i den globale udledning er blevet langsommere, hvilket ikke er nok til at opfylde klimamålene fra Paris-aftalen, men det er meget bedre end ingenting. Det hører man bare ikke i offentligheden,” siger Hans von Storch.

For det tredje er man i blandt andet Tyskland og Danmark blevet opmærksom på at tilpasse sig konsekvenserne af mulige klimaforandringer, som kan indtræde om 50 år. I nordtyske Hamborg skal et gammelt havneområde udvikles til boliger. Det ligger ved floden Elben, og hvis vandstanden stiger, og der opstår stormfloder, vil det ramme bygningerne og deres beboere. Man tænker derfor beskyttelse ind i udformningen af boligområdet. Det samme er ved at ske i Danmark flere steder.

”Det er meget positivt, for det er ikke selvfølgeligt, at folk tænker så langsigtet,” siger Hans von Storch.

For det fjerde er der en moderniseringsproces i gang i Vesten, som ledsages af reduceret CO2-udslip, og som kan trække resten af verden med sig.

”I et stykke tid har jeg nu set stadig flere elbiler i vores parkeringskælder. I Tanzania har mange mennesker mobiltelefoner, mens man tilsyneladende i vid udstrækning ikke bruger fastnet-telefoni. På samme måde kan man forestille sig, at man springer et led over og ikke behøver at bygge flere tankstationer i den del af verden, fordi folk dropper benzinbiler og bruger mere moderne teknologier,” siger han.

Grøn energi kan betale sig

Et ofte fremført argument blandt skeptikere er, at det er dyrt at leve bæredygtigt. Men det er begyndt at kunne betale sig, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

”Nye teknologiske tiltag, som handler om at ville beskytte klimaet, er gode for den enkeltes pengepung. Varmepumper, som udnytter energien fra omgivelserne og samtidig renser luften, er tænkt ind alle steder de seneste årtier. Det er en teknologi, som er blevet hvermandseje, og den betyder, at den enkelte husholdning kan spare penge,” siger han og peger også på solcelleanlæg, som i dag er så billige, at de tjener sig selv hjem i løbet af 5-10 år.

Et andet underbelyst eksempel er, at man er begyndt at masseproducere små, billige ovne, der trækker på solenergi, og som man for eksempel har glæde af i dele af Vestafrika, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

”Dels udleder man dermed ikke CO2 ved brændsel, dels revolutionerer det menneskers liv, fordi de ikke længere skal lede efter brænde til madlavning. Det er alfa og omega i klimakampen, at man kan distribuere den slags i stor mængde i udviklingslande,” siger han.

Mineral gør CO2 til kridt

Naturen selv har også potentialet til at nedbringe CO2-udslip. Kristoffer Szilas er adjunkt ved institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet. Han forsker ikke i klimaforandringer, men i hvordan kontinenterne er opstået. Ad omveje fandt han og hans team ud af, at mineralet olivin, som findes i rigt mål i bjergarter dybt under jordens overflade, kan mindske CO2-mængden i atmosfæren markant.

”Når olivin kommer op til jordens overflade og den frie luft, sker der en forvitringsproces, hvor olivin og CO2 reagerer og bliver til uskadeligt magnesiumkalk – eller kridt,” siger han.

Det har han set under feltarbejde i Oman, hvor olivin er meget tilgængeligt. Hvis man kunne udnytte den olivin, der er i Oman, til at nedbryde CO2, ville det svare til en fjerdedel af atmosfærens CO2, understreger han.

”Potentialet er der helt sikkert. Spørgsmålet er, om man ville kunne gøre det hurtigt og effektivt nok, og hvor meget det ville koste. Bare det at skulle transportere olivin for eksempel til kulkraftværker for at nedbryde CO2-udledning vil have store omkostninger. Økonomisk er det ikke rentabelt, før man begynder at beskatte CO2-udledning og bruger pengene til løsninger som det her,” siger han.

Endelig har klimaforandringer forenet mennesker over hele verden, og mennesker, som ellers ingen interesse havde for politik, er blevet politisk bevidste. Det påpeger Gabi Mocatta, research fellow i kommunikation om klimaforandringer ved School of Technology, Environments and Design i australske Tasmanien. Nedbringelse af drivhusgasser er ikke kun godt for sundheden, men også for økonomien. Ifølge en australsk undersøgelse kan man spare seks milliarder dollars om året på det offentlige sundhedssystem, hvis man holdt op med at brænde fossile brændstoffer af.

”Positive historier som disse er vigtige for at illustrere, hvad vi har at vinde ved at gå over til en økonomi med lav CO2-udledning. De bør være en del af fortællingen om klimaforandringer. I den offentlige debat ignoreres i vid udstrækning de reelle, håndgribelige positive virkninger, der vil komme af en afbødning af klimaforandringerne. Vi har brug for at høre disse historier for at anspore til hurtig handling,” siger hun.